Gode intentioner fra EU-Kommissionen – men vil det virke denne gang?

EU vil tage fra de rige agroproducenter og give til de små landbrug – vil det lykkes at overvinde landbrugslobbyisternes sabotage?

Den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som har dannet ramme om landbrugsproduktionen siden 2014, har ikke leveret varen. Kommissionen udtaler selv, at “grønningskravene” til den direkte støtte i Søjle 1 ikke har fungeret efter hensigten. Landbrugspolitikken og -støtten har ikke bidraget tilstrækkeligt til de ’offentlige goder’ mht. rent vand og luft, en sikring af klimaet, og en rigere natur.

Det skriver det Økologiske Råd i en pressemeddelelse 29.  november 2017.

Kommissionens udspil har til hensigt, at det europæiske landbrug skal omstilles for at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og klimamålsætningerne fra Paris. Igen lover de – forstærket – fokus på offentlige goder og vil støtte omstilling til et mere miljø- og klimavenligt landbrug og en øget sundhed for dyr og mennesker.

Det nye er, at udformning af krav og støtteordninger lægges ud til medlemsstaterne. EU lover at opstille ambitiøse overordnede mål, som landene skal leve op til. Udformningen af konkrete politikker er op til de enkelte lande, som nu kan udforme politikker og støtteordninger ud fra specifikke lokale geografiske og sociale rammevilkår og kulturer.

’Det Økologiske Råd anerkender, at CAP’en går væk fra en ’one size fits all’-tilgang og i stedet vælger en mere målrettet tilgang, hvor landene kan udforme mere effektive landbrugspolitikker efter lokale forhold’, siger landbrugsfaglig medarbejder, Leif Bach Jørgensen.

Den engelske dronning Elisabeth II er Storbritanniens største jordejer og dermed også den person, der modtager mest i EL-landbrugsstøtte. Efter Brexit står  hun til at miste 8,4 mio. kr. om året. Foto: PolizeiBerlin 2015. CC BY-SA 4.0.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd ser flere positive og gode elementer i Kommissionens udspil:

  • Klima kommer mere ind som en central faktor i målsætningerne, sammen med målsætninger for vand, luft, biodiversitet og natur.
  • Den direkte støtte, som ikke er funderet i miljø- og klimavenlige landbrugspraksisser, fortsætter med at falde.
  • Støtten til de største landbrug reduceres, og der er forøget fokus på ordninger, som kan sikre små og mellemstore bedrifters konkurrencevilkår og fortsatte eksistens.
  • Kommissionen vil prioritere innovation og investeringer i f.eks. miljøteknologi. Der er således speciel fokus på ren energi og bioteknologi og på cirkulær økonomi – også som nye mulige forretningsområder i landdistrikterne.
  • Der er fokus på generationsskiftet og tiltrækning af nye unge landmænd.
  • Madspild skal reduceres i alle led.
  • Også dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed og en sundere ernæring adresseres.

Men de røde lamper blinker: Formår EU at opstille tilstrækkeligt ambitiøse overordnede målsætninger, som landene skal leve op til? Og hvordan sikres det, at landene reelt tager kravene alvorligt og udarbejder effektive redskaber, så målsætningerne for de enkelte lande nås?

’Sidste gang formåede Parlamentet og medlemslandene at udvande reformen og Kommissionens intentioner fuldstændigt,’ siger Leif Bach Jørgensen. ’Vi mangler at se et nyt system for monitorering, kontrol og målopfyldelse, som kan garantere at opfyldelsen af de gyldne løfter ikke igen falder til jorden.’ Der er reelt en fare for, at resultatet blot bliver en re-nationalisering af landbrugspolitikken, hvor EU mister sin rolle som garant ift at miljømålene forbliver en integreret del af politikken.

Det Økologiske Råd tillader sig at glæde sig over de gode intentioner. Det var trods alt værre, om Kommissionen ingen intentioner havde til en grøn omstilling.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.