En klods om benet på Sorø Kommune

Betonklodsen her har leveret prøve 3, der er 7.800 gange mere forurenet, end Sorø kommune tillader at støbe ind under et betondække. Alligevel er den en del af ca. 5.500 ton beton, som kommunen insisterer på at få støbt ind.

På en solid betonklods på størrelse med en halv spisebordsplade har det vist sig, at der er materialer som indeholde 7.800 gange mere af den farlige miljøgift PCB, end Sorø Kommune har tilladt til indstøbning under et betondække hos en lokal virksomhed. Dermed er den blevet en alvorlig klods om benet på Sorø Kommune, der forsøger at tvinge virksomheden til at indbygge denne og andre betonklodser, uanset at virksomheden igen har målt og orienteret kommunen om alvorlige overskridelser af kommunens egne miljøkrav.

Journalist Jette Hvidtfeldt.

Journalist Lars Rugaard.

Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard fortæller her historien om betonbrokker, der nu belaster Sorøs miljøafdeling evne til at se uvildigt på kommunens interesser som bygherre.  En tidligere prøve har vist indhold forurenet 12.000 gange mere end tilladt, men virksomheden antog dengang, at det kunne være en enkelt smutter. Det viser den nye prøve, ikke er tilfældet.

Den 7. februar i år gik miljøingeniør Jesper Arffmann fra JA-MilPlan ud til et område, hvor ca. 5.500 ton betonbrokker er oplagret hos Sjællands Lastvognsophug A/S (SLO). For 8. gang skulle der foretages prøvemålinger af betonbrokkernes indhold af PCB – en af verdens farligste miljøgifte – så han medbragte hammer, mejsel og poser, der er specielt godkendt til at opbevare miljøprøver, der skal til laboratorieundersøgelse.

Arffmann tog ti prøver forskellige steder i betonbjerget – en af dem fra en 12 cm tyk klods, der var 200 cm lang og ca. 50 cm. bred. Her var der tydelige spor af en fuge mellem to betonelementer. Før PCB blev forbudt, blev det bl.a. brugt i fuger mellem betonelementer, fordi det holdt sig elastisk og ikke revnede så let som andre former for fugemasse.

Om det rent faktisk var PCB eller noget helt andet, der sad i fugen på den store klods, var ikke til at se. Men netop fordi der var tale om en fuge, var det noget, der burde undersøges.

En oversigt over de ti prøver – nr 2, 3, 4, 9 og 10 viser større totalindhold end de tilladte 10 mg/kg.

En uge senere var enhver tvivl om fugemassens indhold bortvejret. Prøven – nr. 3 af de i alt ti prøver – havde et totalindhold af PCB på 78.000 mg/kg, fremgår det af en rapport fra Højvang Laboratorier A/S, der har analyseret prøverne. Sorø Kommunes miljøafdeling har sat en maksimal grænse på 10 mg/kg for betonklodser, der må indbygges hos SLO. Alligevel har samme kommunes byggeafdeling bl.a. leveret den omtalte klods med 7.800 gange det PCB-indhold, som kommunens miljøafdeling har godkendt, fra nedbrydningen af en skole.

Der er en overgrænse for, hvornår der er tale om farligt affald, som skal destrueres og ikke må bruges til indbygning. Den er på 50 mg/kg. Prøve nr. 3 overstiger altså denne grænse 1.560 gange.

Rapporten fra Højvang viser, at den ikke er en enkelt ”smutter” – hvis man kan kalde en betonklods på ca. 300 kg det. Af de ti prøver, overstiger fem – dvs. halvdelen – grænsen på de 10 mg/kg.

Et problemfyldt projekt

Nedbrydningsaffaldet stammer fra Frederiksberg skole – en af Sorøs kommuneskoler, der viste sig så alvorligt forurenet med PCB, at den måtte brydes ned og erstattes med en ny skole.

Det projekt har flere gange skabt problemer for kommunen.

Beton og jord og plast fra Frederiksberg skole i Sorø.

Det startede med, at kommunen regnede med at kunne nedbryde og deponere nedbrydningsaffaldet for 12 mio. kroner. En udbudsrunde afslørede, at der ikke var taget højde for nye og mere rigoristiske miljøbestemmelser, så laveste bud var 41 mio. kr. – ca. 3½ gang så meget som forudset.

Herefter opstod tanken om, at den mindst forurenede del af affaldet kunne indbygges under et betondække, og kommunen lavede en kontrakt med SLO, efter at miljøafdelingen havde givet virksomheden en miljøgodkendelse. Heri blev det fastslået, at affaldets indhold af PCB ikke måtte overstige de 10 mg/kg.

Det krav anså kommunens teknikere og rådgivere ikke for at være problematisk, efter at de havde fået lavet en gennemgang af bygningerne. Derfor pålagde de nedbryderfirmaet LH Hockerup at gennemføre en egenkontrol efter en plan, som et rådgivende ingeniørfirma udarbejdede. Derimod ønskede byggeledelsen ikke, at SLO udførte egenkontrol af de betonklodserne, virksomheden skulle indbygge under et betondække.

SLO fik dog alligevel til opgave at udføre en egenkontrol – det skete i den miljøgodkendelse, som Sorø kommunes miljøafdeling udfærdigede.

Samarbejdet blev til krise, da SLO tog miljøgodkendelsens krav om kontrol med PCB-indholdet i de leverede brokker alvorligt og foretog målinger, der viste adskillige overskridelser af overgrænsen på 10 mg/kg.

Men inden da var der allerede problemer med projektet, viser aktindsigt i miljøafdelingens og byggeadministrationens sagsakter.

Teknik og miljø

Disse to kommunale enheder er begge en del af Sorø Kommunes Fagcenter Miljø, Teknik og Drift og har således samme ledelse, nemlig fagcenterchef Morten Olesen. Dertil kommer så den folkevalgte ledelse, der i borgmester Gert Jørgensen har en politisk chef, der ofte fungerer som øverste sagsbehandler.

Det at have teknik og miljø i samme afdeling er en konstruktion, som ikke er enestående for Sorø Kommune. Det er helt almindeligt i danske kommuner og går igen i Kommunernes Landsforening (KL), der har et Teknik og Miljøudvalg.

Det er ellers en konstruktion, der synes som skabt til interessekonflikter, når en miljøafdeling, der skal kontrollere byggeriet i kommunen, er organiseret under samme chef som de medarbejdere, der står for byggeriet.

Borgmester Gert Jørgensen, Sorø, garanterer, at alt er, som det skal være.

Dette personsammenfald anser man ikke for et problem i Sorø Kommune. Da SLO påpegede det, gav kommunens allerøverste chef, borgmester Gert Jørgensen, i januar i år denne garanti:

”I Sorø Kommune har der været udvist stor omhu under denne sag med at sikre en adskillelse af de forskellige opgaver.

Miljømyndigheden er organisatorisk adskilt fra bygherreenheden. De enkelte medarbejdere sidder i to adskilte enheder, der beskæftiger sig med hvert sit område. Den ene enhed beskæftiger sig med kontrakten med SL A/S og bygherre-spørgsmål. Den anden enhed tager sig af miljøområdet. Enhederne refererer til hver sin leder. Sorø Kommune har endvidere udvist stor omhu under sagen med at holde spørgsmålene adskilt.”

Formuleringen ”Enhederne refererer til hver sin leder” kunne efterlade indtryk af, at fagcenterchefen er en arbejdsløs topfigur uden indflydelse. En gennemgang af vor aktindsigt i miljø- og byggeenhedernes interne og eksterne kommunikation viser imidlertid, at han er fast deltager i sagsbehandlingen, uanset om der er tale om miljø- eller nedrivningssager, også når enhedslederne er med.

Vi har specielt set på samspillet mellem miljø og teknik. Derfor har vi søgt aktindsigt i dokumenter, der kan vise, ”hvordan kommunen har håndteret det forhold, at kommunens økonomiske interesser ved bortskaffelse af materialer og kommunens opgaver som miljømyndighed varetages af samme organisatoriske enhed”.

Vi har ikke fået et eneste dokument, der opstiller regler eller principper for dette samarbejde. Kommunen har heller ikke afvist at udlevere sådanne dokumenter, hvilket den skulle have gjort ifølge offentlighedsloven, hvis materialet havde eksisteret og den ikke ønskede at udlevere det.

Borgmesterens forsikring om den store omhu, der er udvist for ikke at blande interesserne sammen, er derfor ikke dokumenteret, og kan formentlig heller ikke dokumenteres.

Målinger blev ignoreret

Konflikten mellem kommunen og SLO starter i sommeren 2015, da virksomheden orienterer byggeprojektets leder om, at virksomhedens egenkontrol af det leverede affald viser større indhold af PCB, end virksomheden har fået miljøgodkendelse til at indbygge. Efter opklarende møder – bl.a. et, hvor borgmesteren sidder for bordenden – kommer der mere end to måneder senere en klar afvisning fra kommunen på at reagere på SLO’s målinger.

Det er lederen af miljøenheden, Peter Dorff Hansen, der fører pennen for både sin egen enhed og byggeenheden – bl.a. fremgår det, at der ikke kan blive tale om, at kommunen henter affaldet og sender det i deponi – ”Dette vil være forbundet med udgifter til kørsel og deponering”, skriver han.

Afvisningen af at reagere på SLO’s målinger sker med henvisning til kvalitet og omfang af den kontrol, kommunens egen byggeafdeling har udført før og under nedbrydningen, og som miljøafdelingen har godkendt.

Afvisningens ordlyd kan ses i faktaboksen. Oversat fra embedsmandsdansk til almindeligt dansk siger den:

”Det er de målinger, mine kolleger har sat nedbryderfirmaet til at lave før og under nedbrydningen, der afgør, om affaldet er i orden. At I har målt noget andet, har ingen betydning, fordi vi har bestemt, at det, vi selv har godkendt, skal afgøre sagen.”

Det siges ikke, men konsekvensen er, at det heller ikke betyder noget for sagen og for miljømyndighedens vurdering, at SLOs målinger sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved de målinger, kommunen – altså byggeafdelingen – har ladet nedbryderen foretage.

Et projekt under pres

Det kunne der måske have været god grund til. Det er, når et byggeprojekt er under pres, at der er særlig grund til at holde øje med mulige fejl. Og nedbrydningen af den gamle skole og byggeriet af en ny er under alvorligt pres i begyndelsen af 2015.

Det er forsinket på grund af, at nedbrydningsprojektet måtte ændres, da det viste sig at blive dyrere end beregnet. Og da det skal i gang, kommer der nye forsinkelser.

Presset afspejles bl.a. i en e-mail fra den daværende leder af byggeprojektet til lederen af miljøafdelingen den 22. januar:

”Hej Peter.

Kan du medvirke til at vi får nedenstående tilladelser fra miljømyndigheden på plads.

Vi kan ikke komme videre med nedbrydningen og er nu ca. 3 uger forsinket.”

Venlig hilsen

Flemming Nytofte Nielsen

Projektleder”

Rapporter, indberetninger og notater, der blev skrevet af kommunens forhyrede kontrollanter i de første måneder af 2015, viser netop forskellige fejl, der blev begået under nedbrydningen – fejl, hvis eksistens gør det muligt, at der kan være leveret bygningsaffald med større PCB-indhold end tilladt.

I løbet af 65 arbejdsdage fra midt i januar til midt i april er ingeniør Sussie Winther Larsen fra ingeniørfirmaet Balslev Consulting Engineers, som byggeprojektet har forhyret, seks gange på kontrolbesøg som tilsynsførende, mens bygningerne afrenses og rives ned. I seks tilsynsnotater refererer hun resultatet af de PCB-prøver, nedbrydningsfirmaet LH Hockerup har udført og konstaterer, at de gør det muligt at sende materialet til indbygning hos SLO.

Alligevel kan der gang på gang konstateres utilstrækkelig afrensning forskellige steder i bygningerne.

Man kan også læse, at der er områder, der ikke bliver tilset, fordi der foregår afrensning i dem, bl.a. sandblæsning.

Den 11. marts-notatet er ret specielt – her skriver hun først beroligende:

”Analyseresultaterne angiver alle PCB-koncentrationer under 10 mg/kg og opfylder dermed miljølmyndighedens krav til §33-genanvendelse.”

Analyserne af de prøver, nedbryderen har taget, er altså tilstrækkeligt lave til at betonen kan sendes til SLO.

Men så bliver tonen en anden.

Nedrivningsfirmaet er på egen hånd begyndt at rive blok 3 ned, uden at de nødvendige formaliteter er i orden.

Hun har derfor beordret nedrivningen standset.

Nedriverens ansvarlige har lakonisk påført notatet med rødt, at ”Arbejdet blev indstillet”.

Samtidig kører lastbilerne mellem Frederiksberg skole og SLO, og affaldsbunkerne vokser.

SLO’s egenkontrol

I entreprisekontrakten har Sorø Kommune byggeafdeling som nævnt fastsat, at det kun er nedbryder, der skal udføre egenkontrol. Men miljøgodkendelsen indeholder alligevel en forpligtelse for SLO til egenkontrol, og den bliver udført.

Miljørådgiver Jesper Arffmann bliver af direktør Jørgen Steen Jensen bedt om at udtage de første af de egenkontrolprøver, som er krævet i virksomhedens miljøgodkendelse. En af de første prøver viser et højere indhold af PCB end tilladt ifølge miljøgodkendelsen, og hos SLO’s direktør, Jørgen Steen Jensen, og miljørådgiver Jesper Arffmann vokser bekymringen. Skulle der vise sig miljøproblemer på grund af indbygningen af betonen fra Frederiksberg, vil de stå med ansvaret, og derfor beder Jørgen Steen Jensen om, at få udtaget flere prøver. Disse prøver bekræfter, at affaldet ikke overholder grænseværdien som forudsat.

Da SLO orienterer Sorø Kommune – miljø såvel som teknik – bliver der nærmest radiotavshed – der går mere end to måneder, før der kommer en afgørelse.

Det er den, der citeres i en faktaboks tidligere i denne artikel, og som går ud på, at kommunen har gjort sit arbejde så godt, den ikke kan tage sig af, hvad SLO har målt.

Den forklaring suppleres siden med, at det slet ikke var meningen, at SLO skulle måle noget.

I SLO tilføjer direktør Jørgen Steen Jensen:

”I hvert fald ikke noget, de ikke kunne lide at se.”

To år efter SLOs orientering arrangerer kommunen en prøvemåling, hvor kun en måling er over grænsen på 10 mg/kg. Denne ene måling, der er for høj, betegner kommunen som for ubetydelig, hvorefter den nægter at anerkende andet end disse målinger.

SLO har orienteret kommunen om den seneste måling, herunder den på 78.000 mg/kg. Sorø Kommune har ikke reageret på orienteringen, men har derimod den 6. marts udstedt et påbud om, at betonklodserne SKAL indbygges.

Sagen er tidligere omtalt på gylle.dk:
Sorø-borgmester i aktion mod virksomhed i lokal miljøsag

Skolen var stærkt forurenet af PCB – men murbrokkerne blev erklæret rene

Comments

comments

En kommentar til En klods om benet på Sorø Kommune

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.