Cheminova_Hoefde42_web
Her ved “Høfde 42” på Harboøre Tange ligger en gammel kemikalielosseplads, som Cheminova tidligere brugte til deponi af farligt affald. Skatteyderne har siden 1980’erne ofret millioner af kroner på at fjerne det meget giftige affald.

Den danske kemigigant, Cheminova, tjente kassen på sine sprøjtegifte i 2012. Moderselskabet Auriga Industries A/S, der står bag kemiproducenten på Harboøre Tange i Vestjylland, kom ud af regnskabsåret med en omsætning på 6,263 mia. kr. og et overskud på (EBIT) 502 mio. kr. Det skriver GrovvareNyt nr. 11, 2013.

Omsætningen svarer til et helt års landbrugsstøtte til samtlige danske landmænd.

Auriga Industries A/S forventer fortsat positiv vækst i efterspørgslen på den giftige produktion i 2013 med en omsætning op mod 6,8 mia. kr. Det er de høje afgrødepriser, der får agroproducenterne til at sprøjte mere for at beskytte udbyttet.

Trods det fine resultat udbetales der ikke udbytte i 2012 til aktionærerne. Selskabet ønsker at bringe sin gæld ned på et mere acceptabelt niveau i forhold til fremtidens markedsvilkår. Virksomheden har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær, men fonden får altså ikke en krone i 2012.

Cheminova er en global virksomhed, der producerer primært landbrugskemi-kalier til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugs-afgrøder. Man har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over DKK 6 mia. årligt. Eksportandelen udgør 99%. Cheminova beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet.

Næstformand i Landbrug & Fødevarer, godsejer Lars Hvidtfeldt, hæver 225.000 kr. om året for at stille sig til rådighed som medlem af bestyrelsen for Cheminova.

cheminova
En stor del af de hundredetusinder af tons soya, der importeres som dyrefoder til dansk landbrug fra Sydamerika, er sprøjtet gentagne gange med Cheminova-produkter, der anses for at være for sundhedsfarlige at anvende i Danmark.

 

 

Visited 9 times, 4 visit(s) today

Comments are closed.