Gribskov forandres i et galopperende tempo

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 20. februar 2019.

Skoven er er et dynamisk system, der ændrer sig hurtigere end mange tror. En motorsav fælder på et par minutter træer, der har vokset i årtier. 165 år gamle bøge i Gribskov skal nu ikke længere fremover understøtte skovens mangfoldige dyre- og planteliv. Nej. Det er planlagt, at de gamle træer skal fældes i år og ende som flis i omegnens biomasseværker for at give billig varme.

Det fremgår af den planlagte hugstplan for Søskoven i Gribskov. I andre dele af Gribskov er det planlagt at fælde 203 år gamle ege og 189 år gamle bøge i områder, der er udlagt som urørt skov. Det beror måske på en fejltagelse, men flere dage efter, at distriktet er blevet gjort opmærksom herpå, foreligger der ikke en bekræftelse på, at der er tale om fejl. Vil Naturstyrelsen fortsætte med de planlagte fældninger?

Planlagt flisning af bøge, der er fra 165 – 189 år gamle, sker i et område, der er udlagt til såvel Nationalpark som Fuglebeskyttelses- og Habitatområde! Også selvom Naturstyrelsen overfor EU har oplyst, at biodiversiteten i de danske skove er ringe.

Så den Gribskov, du kendte i 2018, er næppe den, du vil se i 2020.

Er billig flis vigtigere end biodiversitet og naturbeskyttelse? For intet forhindrer åbenbart, at naturtilstanden i skoven fortsat skal forringes. Dette på trods af, at distriktet må være vidende om, at hele Søskoven, vil blive udlagt som et beskyttet område under en ny regering. Men alligevel er der i 2019 planlagt en produktion af 2580 rummeter træ fra træer, der er over 150 år gamle. 17.000 rummeter fra træer der er mellem 100-150 år gamle samt yderlige fældninger af træer mellem 20 og 99 år. Men intet er helligt for Naturstyrelsen, når den skal skaffe midler til statskassen. For skatteministeren har over 116 milliarder i udestående fordringer, som regeringen ikke henter hjem.

Gribskov og Wiums misforståelser

Gribskov og Wiums misforståelser

Statsskovrider Jens Bjerregaard Christensen svarede igen tirsdag 26. februar med dette indlæg i Frederiksborg Amts Avis.

Under overskriften »Gribskov forandres i et galopperende tempo« har Søren Wium Andersen (SWA) 20/2 et længere indlæg, hvor han desværre får blandet rigtig mange ting sammen.

Dele af hans indlæg er baseret på, at han har fået udleveret vores hugstplaner for 2019, og dem har han efterfølgende stillet os opfølgende spørgsmål til. Men frem for at vente på vores svar, virker det til, at SWA har tolket materialet efter eget forgodtbefindende – på trods af at vi tydeligt gjorde opmærksom på, at det udleverede materiale var et foreløbigt planlægningsredskab, som blandt andet løbende justeres og redigeres.

Men lad mig starte med at rette nogle misforståelser.

I de områder, som miljø- og fødevareministeren i Naturpakken fra maj 2016 har udpeget som fremtidig urørt skov, fældes der ikke træer over 150 år.

Usand påstand

Derfor er SWA’s påstand om, at det er planlagt at fælde 203 år gamle ege og 189 år gamle bøge i områder, der er udlagt som urørt skov, usand. Og dermed er også hans billedtekst på galt spor. Når bevoksningen på SWA’s foto optræder i hugstplanen for 2019, skyldes det, at der skal fældes en række yngre bøge for netop at sikre, at de gamle egetræer bevares bedst muligt for fremtiden.

SWA’s næste kritikpunkter er, at Naturstyrelsen fælder bøge på 165-189 år i Søskoven, som er både habitat- og fuglebeskyttelsesområde samt nationalpark.

I Gribskov – og de øvrige statsskove – dyrkes skoven efter naturnære skovdyrkningspricipper, som er med til at sikre en bæredygtig og i øvrigt certificeret skovdrift. I Søskoven og andre områder, der ikke er udpeget som biodiversitetsskov, har der været skovproduktion gennem flere hundrede år. Her fældes træer, når de er hugstmodne, og nye træer vokser op. Denne produktion bidrager til Danmarks klimamål ved at binde CO2 i skoven, og endvidere erstatter træprodukterne fra skoven materialer som stål, beton og olie.

Hensyn til mangfoldighed

Samtidig med denne træproduktion tages der hensyn til den biologiske mangfoldighed. Således hugges der ikke bøg over 200 år eller eg over 300 år ligesom der altid efterlades minimum fem gamle træer per hektar til naturligt henfald. Dermed sikres det, at der løbende er træer i alle aldre, også ældre og gamle træer samt dødt ved. Så ja, vi fælder bøge på 165-189 år i Søskoven som et led i skovproduktionen.

SWA synes i øvrigt at have opfattelsen af, at alt det træ, der fældes i Gribskov, sælges som »billig flis«. Det er ikke korrekt. Hovedparten af skovens træprodukter sælges som gavntræ, dvs. tømmer til bygninger, møbler mm., hvor det i øvrigt bidrager til en langsigtet binding af CO2. Omtrent en tredjedel af træet benyttes til energiformål, hvor det erstatter fossile brændsler.

Nu må ministeren stoppe rovdriften efter pengene i statens skove

Biolog Søren Wium-Andersen har denne kommentar til statsskovvæsenets svar:

Vigtige danske skove er i ugunstig tilstand, når det gælder biodiversitet. Der er for få gamle træer og for lidt dødt ved i skovbunden, og det skal der være, hvis planter og dyr skal trives og udvikle sig, skrev Naturstyrelsen i 2013 i en indberetning til EU.

Efterfølgende vedtog regeringen ”Naturpakken 2016”. Naturpakken udlagde 14.000 hektar til urørt skov. Men skovene bliver først reelt udlagt i 2026 for løvskovens vedkommende, mens de udpegede nåleskove først bliver urørte i 2066. Den eneste reelle ændring, der for nærværende er i de urørte skove, er et forbud mod at fælde træer over 150 år. I de udlagte biodiversitetsskove er grænsen for fældninger ændret til 200 år.

Men i de øvrige dele af statsskoven, som i Søskoven i Gribskov, fortsætter den ”naturnære skovdrift”, der en eufemisme for en naturfjensk skovdrift med tonstunge maskiner. Skovdriften fortsætter som tidligere, på trods af at styrelsens egne evalueringer har slået fast, at den såkaldte ”naturnære drift” fastholder skoven i en ”ugunstig” tilstand. Senest konfirmeret i den nye Novana-rapport.

Hvad bør politikerne gøre? De bør snarest indføre et hugststop i den urørte skov for træer over 100 år og i den øvrige del af de offentlige skove et hugststop for træer ældre end 140 år. For mængden af dødt ved af gamle træer er ikke øget i statens skove. Indføres disse aldersgrænser, vil politikerne virkeligt give et løft til biodiversiteten i skovene.

Det indtægtstab, som et hugststop for træer ældre end 140 år, måske vil resultere i, kan kompenseres ved at udleje al den jagt, der nu drives i skovene af egne ansatte. Dette skridt bør foretages allerede nu.

Efterfølgende kan den kommende regering så udpege de 75.000 hektar løvskov uden forstlige aktiviteter, som en række forskere har påpeget nødvendigheden af for fremover at bevare biodiversiteten i de danske skove.