Er den danske landmand modstander af naturfredning?

Et overvældende flertal af danskerne bakker helhjertet – og med Dannebrog i hånd – op om naturfredningen. Men hvad siger landmændene? Foto: Simon Leed Krøs/DN.

Landbrug & Fødevarer finder det ”dybt problematisk”, at Danmarks Naturfredningsforening kan udarbejde forslag til naturfredninger. Formanden Martin Merrild kalder fredningsinstrumentet for ”forældet” og mener, at ”behovet for at gøre op med Danmarks Naturfredningsforenings ansvarsfrie monopol er fortsat til stede.”

Det er et forkastet beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som formanden omtaler med disse ord i sit ugentlige nyhedsbrev (25.1) til medlemmerne af Landbrug & Fødevarer.

Martin Merrild finder naturfredningen “forældet”. Foto: L&F.

Forslaget blev forkastet af et samlet Folketing minus Dansk Folkeparti, men alligevel hyldede minkavler Martin Merrild forslaget dagen efter med disse ord:

”Vi har derfor hilst det meget velkomment. Det er helt i tråd med, hvad vi tidligere har foreslået fra landbruget – for tiden er løbet fra fredningsinstrumentet, som vi ser det brugt i dag (…) Sagen må ikke dø.”

Læs hele nyhedsbrevet

Uro i toppen

Men udtrykker minkavler Martin Merrild den generelle holdning blandt danske landmænd og blandt medlemmerne af Landbrug & Fødevarer? Er der overhovedet dækning for det royale ”vi” i formandens nyhedsbrev?

Nix.

Formandens voldsomme udfald undsiges af hans allernærmeste medarbejder I selve toppen af Landbrug & Fødevarer. To dage før Merrilds bandbulle blev udsendt, udfordrede Landbrug & Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed ham med en klar opfordring. Den lød ”Begrav stridsøksen.”

Den nye mand i toppen af dansk landbrug hedder Thor Kofoed. Han efterlyser mere natur. Foto: Sif Meincke/L&F.

Kofoed, der er viceformand og netop med ansvar for miljø i Landbrug & Fødevarer, udtalte til altinget.dk den 23. januar:

“Vi tager meget gerne imod håndsrækningen (opfordring til samarbejde, red.) fra DN, og så synes jeg, at vi skal lægge låg på diskussionen. Vi er alle enige om, at vi har brug for mere natur samtidig med, at vi har et godt landbrug, der kan tackle de store udfordringer med miljø og klima, vi som samfund står over for.”

Én ting er uenighed i toppen, men hvad siger de toneangivende virksomheder i Landbrug & Fødevarer? Har Martin Merrild sit bagland med sig – bortset altså fra viceformanden – i sin begejstring for Dansk Folkepartis kampagne mod naturfredningsforeningen?

Kun kemikøbmænd bakker op

Redaktionen på www.gylle.dk har undersøgt, om opbakningen til Martin Merrilds aggressive udtalelser er på plads. Resultatet stiller et stort spørgsmålstegn ved Martin Merrilds troværdighed.

Ud af 20 centrale virksomhedsmedlemmer af Landbrug & Fødevarer er der blot en, der ubetinget erklærer sig enig med Merrilds holdning. Der er Dansk Planteværn (tidl. Agrokemisk Forening), der repræsenterer de danske forhandlere af sprøjtegifte. Kommunikationschef Jakob Tilma skriver i en mail til redaktionen:

”I Dansk Planteværn er vi af den overbevisning, at der er behov for udvikling i den danske landbrugssektor, og det er et grundlæggende problem, hvis forslag til fredninger fra Danmarks Naturfredningsforening kan medføre, at udviklingen af landområderne kan blive sat i stå, og at produktionstiltag, der ville føre til mindre klimabelastning, øget dyrevelfærd og øget fødevaresikkerhed bliver bremset. Generelt mener vi i Dansk Planteværn, at det er udemokratisk, at én organisation har særstatus i forhold til at foreslå fredninger i Danmark, og vi har af den årsag sympati for Landbrug & Fødevarers kritik af Danmarks Naturfredningsforenings særstatus.”

Hverken stemmeret eller taleret

De fleste andre adspurgte svarer med uld i munden. Blandt banker og forsikringsselskaber var kommunikationschef Jens Langergaard, Topdanmark, den eneste klare røst:

”I Landbrug & Fødevarer inviteres Topdanmark i sin egenskab af virksomhedsmedlem med til møder/videnskonferencer for landmænd og vi inviteres også til delegeretmødet i Landbrug og Fødevarer som gæst. Vi har ikke stemmeret eller taleret ved delegeretmøderne og blander os i øvrigt heller ikke i Landbrug og Fødevarers strategi eller holdninger.”

Pressechef Jens Langergaard, Topdanmark. Foto: Claus Boesen/MediaPress.

Kommunikationschefen begrunder selve medlemskabet med historiske årsager:

”Topdanmark har rødder i landbruget, over 100 år tilbage, hvor MLU (Mejeriets og Landbrugets Ulykkesforsikringer) blev stiftet. I 1972 blev MLU lagt sammen med Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring under navnet Topsikring som senere i 1985 bliver til Topdanmark. Af disse grunde finder vi det helt naturligt at være virksomhedsmedlem af f.eks. Landbrug og Fødevarer. Vi er også virksomhedsmedlem af andre foreninger hvor landmænd er medlemmer. Vi kan nævne Frøavlerforeningen og Økologisk Landbrug som andre eksempler.”

Alm. Brand og Codan svarede aldrig, mens Tryg Forsikring kvitterede med at meddele, at man havde meldt sig ud.

Ingen indflydelse, ingen kommentarer

Blandt de store banker svarede Sydbank uddybende:

”Sydbank har kun et såkaldt virksomhedsmedlemskab i Landbrug og Fødevarer. Det har vi udelukkende for at holde os orienteret om landbrugets økonomi – altså det, der er relevant for os som finansiel institution. Der følger ingen indflydelse eller stemmeret med i medlemskabet. Sydbank har derfor ikke nogen kommentarer til Landbrug og Fødevarers politik eller ageren.”

Hos Danske Bank var der heller ingen interesse for at melde ud om storbankens holdning til naturfredning. Pressechef Kenni Leth svarede:

”Som du sikkert ved, fylder vi ikke meget i medlemsskaren hos L&F, så det er ikke noget, vi ønsker at kommentere.”

Jyske Bank havde heller ingen lyst til at kommentere spørgsmålet, mens Sparnord ikke kunne afse tiden:

”Vi er desværre travlt optaget af forberedelserne til offentliggørelsen af bankens årsregnskab, hvorfor vi desværre ikke har mulighed for at besvare nedenstående henvendelse. Hav en rigtig god dag. Venlig hilsen Neel E. Rosenberg Presse- og kommunikationskonsulent.”

Den store bank har ingen holdning til naturfredning ifølge pressechef Jens Theil.

Nykredit var mere åbenmundet. Pressechef Jens Drevsfeldt Theil lagde ikke skjul på det manglende engagement i formand Merrilds udtalelser:

”Nykredit deltager ikke i fastlæggelse af de politiske forhold i L&F og stemmer ikke ved møder. Vi har derfor heller ikke nogen holdning til det aktuelle spørgsmål.”

Danish Crown fravælger at svare

Blandt de virksomhedsmedlemmer, der ikke bare er støttemedlemmer af historiske eller finansielle grunde, var der heller ingen klare holdninger. Man bakker hverken op bag formandens udtalelser eller tager afstand fra dem.

Hos Hedeselskabet, der har tillagt sig en grøn profil i de seneste årtier, gik kommunikationsdirektør Christian Bogh udenom den varme grød med denne påstand:

”Hedeselskabet har ikke for vane at udtale sig offentligt, når vi er enige, ej heller hvis vi er uenige. Og det ønsker vi heller ikke i dette tilfælde.”

Pressechef Jens Hansen. Foto: DC.

Arla svarede aldrig, mens Danish Crowns pressechef Jens Hansen afviste at udtale sig med denne aparte begrundelse:

”I Danish Crown koncernen svarer vi som udgangspunkt gerne på henvendelser fra journalister, men udlader som udgangspunkt at svare på henvendelser fra medier, der har fravalgt at anmelde sig til Pressenævnet.”

Det er ellers velkendt, at Danish Crown er ganske kritisk overfor den politiske linje hos Landbrug & Fødevarer. Med en årlig omsætning på 62 milliarder kroner (2017) er Danish Crown den næststørste virksomhed, der er med til at finansiere Landbrug & Fødevarers lobbyindsats, og det vakte nogen opmærksomhed i august 2018, da brudstykker af koncernens forslag til ny ”Public Affairs Strategy 2018” blev kendt.

Strategien rummede denne analyse af forholdet til Landbrug & Fødevarer:

”Danish Crown vender sig mod et mere moderne, grønt og bæredygtigt ansigt, mens den eksterne perception af L&F er, at de vender sig væk fra det grønne, moderne og bæredygtige (for eksempel med vedtagelsen af landbrugspakken og styrket kommunikation til baglandet). For at kunne udfolde sin nye fortælling skal Danish Crown revidere den interne organisering mellem sig selv og L&F.”

Videre hed det:

”Danish Crowns fremadrettede position vil kræve en stringent og håndfast styring med L&F, om hvordan de agerer på sager, som er inden for Danish Crowns interesseflade.” Operativt skulle det ske ved, at ”Danish Crown

Koncernchef Jais Valeur i Danish Crown mener, at forholdet til L&F skal varetages i en “stringent og håndfast styring”. Foto: DC.

og L&F udpeger en ’point of contact’ hver, hvor al kommunikation og koordinering fremadrettet vil gå igennem.”

Hverken for eller imod

Mens det økologiske mejeri Naturmælk aldrig besvarede henvendelse, så havde Them Andelsmejeri ”ingen kommentarer.” Hos det populære økomejeri Thiese Mejeri lagde direktøren ikke skjul på sin private sympati for naturfredningen, men virksomheden som sådan er hverken for eller imod:

”På Thise Mejeri har andelshaverne stærke, individuelle holdninger til økologi, dyrevelfærd og sundhed, klimaudfordringerne, biodiversitet m.m. Men vi er ikke en politisk kamporganisation med holdninger til alle spørgsmål, herunder om Danmarks Naturfredningsforenings arbejde. Jeg ved, at flere af vores andelshavere er aktive i DN, og at jeg for mit eget vedkommende er meget positiv overfor Maria Reumert Gjerdings nye linje i DN, men en ”autoriseret” Thise-holdning har vi ikke, og derfor er vi i denne sag på samme måde som i 2013 ikke på barrikaderne til kamp hverken for eller imod L&F’s politik på diverse områder. Med venlig hilsen Mogens Poulsen Udviklingsdirektør.”

Læs alle svar i rundspørgen

Flertallet af danskerne bakker op

Tilbage står et mudret billede. Minkavler Martin Merrild synes ikke have nogen større opbakning til sin fredningsfjendske optræden fra medlemmerne af Landbrug & Fødevarer, selvom han altid hævder at udtale sig på vegne af den samlede fødevarebranche i Danmark. Til gengæld synes han klart at være ude af trit med befolkningen.

Der er ikke megen tvivl om, hvad Folketingets partier og danskerne i bredere forstand mener: det modsatte af minkavleren. Samtlige partier i Folketinget undtagen Dansk Folkeparti tog 24. januar afstand fra Dansk Folkepartis beslutningsforslag om en ændring af reglerne for rejsning af fredningssager, som allerede nævnt ovenfor.

Martin Merrilds fredningsfjendske nyhedsbrev stiller et stort spørgsmålstegn ved ærligheden i det meget omtalte naturudspil, som blev offentliggjort i begyndelsen af februar 2019. Det er DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding til venstre og Martin Merrild til højre. Foto: Screendump fra video.

Og ifølge en ny måling fra Kantar Gallup bakker et stort flertal af danskerne op om Danmarks Naturfredningsforening.

I december 2018 erklærede hele 73 procent sig enige eller overvejende enige i, at “det er vigtigt for beskyttelsen af vores natur, at en organisation som Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger af natur- og kulturhistoriske værdier.”

Ifølge denne Gallup-måling er der et flertal for foreningens ret til at foreslå fredninger blandt vælgere fra samtlige af folketingets partier. Blandt Dansk Folkepartis vælgere var tallet sågar 70 procent.

DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding havde denne kommentar:

– Det er utrolig positivt, at opbakningen er så bred over hele det politiske spektrum. Og heldigvis ser også langt de fleste politikere – uanset partifarve – naturfredninger som en gevinst for hele samfundet og for eftertiden. Fredningerne er en generationskontrakt, der har fungeret siden 1937, og de fredede områder er nationale klenodier. De er en del af vores fælles arvegods.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.