Gang på gang forsøger selvudnævnte talsmænd for landbruget at flytte fokus væk fra kritikken af landbrugets kvælstofforurening og over på byernes spildevand, men trods voldsomme krumspring og alskens udokumenterede påstande afslører de konkrete tal, at når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde. Det er agroindustrien, der er skurken
Ifølge data fra Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet kommer 91,7 % af al kvælstofudledning fra diffuse kilder, hvor landbruget alene står for 69,6 %. Disse diffuse kilder omfatter blandt andet udvaskning fra marker, hvor gødning anvendes, samt naturlige baggrundskilder, som bidrager med 22,1 %.
Det fremgår af en nyhedsartikel fra Danva den 9. oktober 2024, som bygger på et notat til Folketinget fra Miljøstyrelsen.
Renseanlæg står for 4,8 %, mens regnbetingede udløb (RBU), overløb fra fælleskloakker og spredt bebyggelse bidrager med endnu mindre andele.
Dette betyder, at spildevandsselskabernes rolle i den samlede kvælstofbelastning er begrænset, og den væsentligste indsats for at reducere udledningen skal findes i landbruget og andre diffuse kilder.
Spildevandsselskabernes udledninger
Selvom spildevandsselskaberne kun udleder en lille del af den samlede mængde kvælstof, er det stadig vigtigt at forstå de forskellige udledningstyper, og hvordan de påvirker miljøet.
Der findes flere typer af udledninger, som kan føre næringsstoffer som kvælstof og fosfor ud i vandmiljøet:
- Udledning af renset spildevand
Renseanlæggene i Danmark behandler årligt mellem 600 og 800 millioner kubikmeter spildevand på omkring 700 anlæg. Disse anlæg er meget effektive, da de fjerner over 90 % af kvælstof og fosfor fra spildevandet, inden det ledes tilbage til vandmiljøet. I praksis udleder renseanlæggene kun under halvdelen af den tilladte fosformængde og mindre end 70 % af den tilladte kvælstofmængde. - Aflastninger (Bypass) før renseanlægget
Når renseanlæggene rammer deres kapacitetsgrænse, især under kraftige regnskyl, kan det være nødvendigt at aflede spildevand uden om renseprocessen. Dette kaldes aflastning eller bypass. Selvom det primært er regnvand, der ledes udenom, kan dette vand stadig indeholde små mængder næringsstoffer, da det er opblandet med spildevand. Denne form for udledning er dog minimal sammenlignet med den totale udledning. - Overløb fra fælleskloaksystemer
Mange ældre kloaksystemer er fællessystemer, hvor både spildevand og regnvand ledes i de samme rør. Når der forekommer kraftige regnskyl, kan disse systemer blive overbelastede, og for at undgå oversvømmelser i kældre og på veje ledes en blanding af spildevand og regnvand ud via overløbsbygværker. Dette spildevand er ofte fortyndet, men kan stadig indeholde kvælstof og fosfor. - Nødoverløb fra Pumpestationer
Pumpestationer, som transporterer spildevandet fra kloaksystemet til renseanlæggene, kan i sjældne tilfælde opleve tekniske problemer, hvor nødoverløb aktiveres. Dette sker dog sjældent og udgør en minimal andel af den samlede kvælstofudledning. - Udløb af regnvand fra separatkloakker
I nyere kloaksystemer ledes regnvand separat fra spildevand. Regnvandet føres gennem regnvandsbassiner, som tilbageholder partikler og næringsstoffer, inden det ledes ud i vandmiljøet. Dette system reducerer risikoen for, at regnvand bidrager væsentligt til næringsstofbelastningen.
Når det kommer til udledninger til det danske vandmiljø, udgør kvælstofudledningen fra spildevandsselskaberne kun en lille del af den samlede mængde.
Næringsstofudledningens samlede omfang
Den samlede kvælstofudledning til de danske kystvande vurderes i gennemsnit at have ligget på omkring 57.000 tons om året ifølge NOVANA, om end de nyeste tal dog viser, at den samlede udledning har været nedadgående.
Klimaforandringer og nedbør – en væsentlig udfordring
Udledningen af den samlede kvælstofmængde varierer afhængigt af nedbørsmængderne. De seneste år har vist en klar sammenhæng mellem stigende nedbørsmængder og mængden af udledt kvælstof og fosfor.
Klimaforandringer betyder, at hyppigere og kraftigere regnskyl bliver mere almindelige, hvilket igen lægger et øget pres på både renseanlæg og kloaksystemer. Kraftigere regnskyl øger presset på renseanlæg og kloaksystemer, hvilket kan føre til hyppigere overløb og aflastninger.
År med meget nedbør vil derfor ofte resultere i en stigning i udledningen af næringsstoffer – også fra spildevandsselskaberne.
Spildevandsselskabernes rolle i reduktion af næringsstoffer
Siden vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 har Danmark gennemført omfattende investeringer i at forbedre spildevandsrensningen. Mellem 1989 og 1998 blev udledningen af organisk materiale reduceret med 90 %, kvælstof med 71 %, og fosfor med 87 %.
Kilder:
Kontakt:
Claus Vangsgård, seniorkonsulent hos Danva
T: +45 87 93 35 07 cv@danva.dk
40 millioner grise pr år giver rigtig meget gylle. Der er sådan set ikke den store forskel på grise og mennesker. Både grise og mennesker er generelt både glade, hyggelige, omsorgsfulde, nysgerrige og renlige, hvis de altså har plads og mulighed for det. STOP SVINEFABRIKKER
40 millioner grise pr år giver rigtig meget gylle. Både grise og mennesker er generelt både glade, hyggelige, omsorgsfulde, nysgerrige og renlige, hvis de altså har plads og mulighed for det. STOP SVINEFABRIKKERNE