Spildevand

Norsk spildevand belaster det danske havmiljø

Sådan præsenterer RSG90 sig selv. Virkeligheden ser anderledes ud, ifølge Anne Bjergvang.

Anne Bjergvang, Agersø, skriver 19. november 2017:

På Stigsnæs ligger RGS90, som modtager spildevand fra danske virksomheder og fra norske virksomheder. I Norge skal al forurening fjernes, før der udledes i havmiljøet. Sådan er det ikke i Danmark!

I 1. halvår af 2017 har virksomheden modtaget 223.936 tons spildevand. Heraf er 26.478 dansk spildevand og resten er fra udlandet.

Anne Bjergvang, Agersø.

Efter behandling udledes spildevandet i vandet mellem Stigsnæs og Bisserup.  Der er tilladelse til årlig udledning af 1 million m3. Det svarer ca. til indholdet af 50.000 lastbiler. Samtidig har virksomheden årlig indvindingstilladelse til at bruge 1,8 millioner m3­­ grundvand.

Men hvad bruger man 1,8 mill. m3 rent grundvand til? Man bruger vand til rensning. Det er tilladt i Danmark at fortage en form for fortynding – for derefter at lukke det ud havmiljøet!

Læs resten

Landbrugspakken koster borgerne 250 mio. kr. til beskyttelse af drikkevandet

Forbrugerne kommer til at betale, selvom landbruget får alle fordelene af den ekstra gødning.

Vandkunder skal betale op til 250 millioner kroner ekstra på grund af landbrugspakken, viser ny analyse. Landmænd har fået lov til at gøde mere, hvilket påvirker drikkevandet. De kompenserende tiltag, der skal beskytte grundvandet, skal betales over vandregningen. Det skriver DANVA 13. juli 2017. DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed.

Landmænd har med landbrugspakken fået lov til at bruge op til 20 procent mere nitrat på markerne. Det betyder, at kommuner og vandselskaber skal investere op til 250 millioner kroner ekstra for at forhindre,  at drikkevandet får et for højt indhold af nitrat.

Læs resten

Stærkt presset miljøminister indrømmer forurening fra havbrug

Enhedslistens Maria Reumert Gjerding grillede Lunde Larsen på dagens samråd.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (Venstre) er på tilbagetog. Han har utallige gange garanteret for, at udledning fra nye havbrug i Kattegat IKKE vil gå ud over miljøet.  Det er blevet nøje undersøgt, har han fastslået. Stærkt presset af Enhedslistens Maria Reumert Gjerding måtte han onsdag den 14. juni trække i land i et næsten tre timer langt samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Her blev han afkrævet dokumentation for sin bastante påstande. Efter mange og gentagne spørgsmål fra Maria Reumert Gjerding måtte han til sidst indrømme, at udledning fra havbrug vil påvirke havmiljøet. Hvor meget udledningen vil skade, kunne han ikke svare på.  Vedrørende de ”nøje undersøgelser” henviste han til to rapporter. De gav dog ingen dokumentation for de nøje undersøgelser, fastslog udvalgets kritikere af de omdiskuterede havbrug.

Esben Lunde Larsen (V) blev hårdt trængt på samrådet og måtte indrømme, at det miljømæssige råderum er et begreb, som er opfundet af politikerne.

Tilfældige eksperter

Miljøministeren betegnede de eksperter, der har påvist, at udledningen vil skade, og at der ikke findes et miljømæssigt råderum, som tilfældige eksperter.

– Jeg håber de ved, hvad de snakker om. Især, hvordan Helcom (samarbejde mellem alle lande omkring Østersøen og dermed Kattegat, red.) arbejder med miljømæssige råderum. Ellers bør de ikke sige noget, sagde Esben Lunde Larsen.

Læs resten

Befolkningen i Østjylland betaler for forureningen fra havdambrug

Vi har modtaget denne kommentar 8. december 2016  fra Knud Iversen til planerne om en stor udvidelse af havdambrug ud for Østjyllands kyster.

Så kom Ejendomsskatteskemaet for 2016. Grundskylden er ikke steget, men Miljøafgiften er steget med næsten 20% i forhold til 2015. Hvad er det vi betaler for? Det kræver en forklaring!

Knud Iversen.

For 30 år siden under Poul Schlüters (K) borgerlige regering tog forureningsbekæmpelsen fart under indtryk af møgbeskidte vandløb, mørkegrønne søer samt omfattende iltsvind og fiskedød i Kattegat. Miljøbevidste kommunalpolitikere fik sat gang i et arbejde, der skulle standse svineriet. Der blev bygget rensningsanlæg, der skulle kloakeres, giftigt spildevand skulle ikke i kloaken men opsamles, kloaknettet skulle deles så regnvand ikke kom igennem rensningsanlægget, der blev bygget underjordiske tanke der i tilfælde af stormflod, kunne opbevare kloakvandet til stormfloden var ovre .o.s.v. Nu skal selv havekolonierne kloakeres.

Vi har betalt og betalt

Der er brugt milliarder på indsatsen for et renere havmiljø. Os der var unge i 1960’erne har fulgt det hele. Det arbejde har nu varet i ca. 30 år, og det virker. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har konstateret, at vandet i Kattegat er begyndt at have det bedre. De indre farvande, fjorde og bugter regner man med vil have det bedre om ca. 10 år. Der kan igen fanges fisk i Aarhus havn, så det går fremad.

Læs resten

Dette monstrum kan oprense 23 tons affald fra havet – om dagen

waterwheelimage1

Forskerne satser på, at folk vil være i stand til at svømme i Baltimore havn om fem år takket være denne opfindelse.

Forureningen af de globale vandveje er en af de mest alvorlige udfordringer, som menneskeheden står overfor, og kreative løsninger vil være nødvendige for at løse denne udfordring. Mennesker over hele verden har erkendt dette problem og har arbejdet hårdt for at komme med deres egne forslag til at fjerne affald fra havne og andre vandområder. Sådan skriver  John Vibes i True Activist, 25. July 2014.  Læs resten

Iltsvind i Østersøen er ti gange værre i dag end for 100 år siden

Hele Østersøen lider under mangel på ilt, og dårlige iltforhold ved havbunden slår mange steder dyr og planter ihjel. Eksperterne slår nu storalarm: Det er helt nødvendigt, at byer, industri og landbrug udleder færre næringsstoffer til Østersøen. Men sker der noget? I Danmark er politikere og erhvervslobbyister ved at falde over hinanden for at sætte endnu flere millioner af forurenende svin ind i de danske svinefabrikker.Iltsvind_ålpåland

Næringsstoffer tilført fra land er hovedårsagen til, at vi har udbredte områder i Østersøen med iltsvind. Det fastslår forskere fra Aarhus, Lund og Stockholms Universiteter nu efter flere års diskussioner. Resultaterne blev offentliggjort 31. marts 2014 i det anerkendte amerikanske tidskrift Proceedings of the National Academy of Sciences. Læs resten

Landbrug til søs belaster havets natur

Havdambrug_Asra

Havdambrugene blokerer for den frie sejlads til søs.

Søren Knudsen, der er bosat på Hjarnø ved Juelsminde, irettesætter Brian Thomsen, direktør for Dansk Akvakultur. BT har givet udtryk for, at han finder kritikken af havbrug misforstået (JP 18/6). Søren Knudsen skriver:

BT peger på, at havbrug kun lægger beslag på en ubetydelig del af vores havareal. Det er rigtigt, hvis man alene ser på ørredburenes areal, som i alt udgør få kvadratkilometer. Produktionsanlæg for tang og muslinger, som til dels er knyttet til ørredproduktionen som kompensationsanlæg, optager dog betydeligt større arealer.

Det alvorligste indgreb i vores frie farvande skyldes imidlertid, at produktionsanlæggene ved deres placering forhindrer eller gør færdsel uinteressant i vigtige farvandsområder.

Læs resten

Randzoner kan bruges positivt

Randzone

Der findes faktisk jordejere, der påstår, at randzoner er komplet overflødige. Der foreligger dog intet oplyst, om ejeren af dette areal hører til de negative. Foto: Bent Lauge Madsen.

De 50.000 hektar randzonejord, der er udlagt langs vandløb og søer, udgør et stort plus for naturen, men de rummer også muligheder for økologisk produktion, naturpleje m.m.

Økologisk Landsforening mener, at de muligheder bør udnyttes, og derfor har foreningen offentliggjort et “Randzonekatalog”, der illustrerer 10 konkrete metoder til at udnytte randzonen bedst muligt. Læs resten

Spildevand bliver dyrere

spildvandsrensning

De små grise skal fremover betaler til rensning af spildevandet fra de store svin. Er det fair?

Store vandforbrugende virksom-heder som slagterier og mejerier får med regeringens vækstplan tilskud til udgifterne til rensning af spildevand. Målet er at sikre arbejdspladser ved at indføre priser, der subsideres af familie-hustande og småvirksomheder.

Lavere udgifter til rensning af spildevand skal styrke store vandforbrugende virksomheders konkurrenceevne, håber regeringen. Lettelsen for virk-somhederne vil være på 140 mio. kroner i 2014 stigende til 700 mio. kr. årligt i 2018 og frem. Det skriver OrganicToday 1. maj.

Det er beløb, som almindelige husstandsforbrugere og småvirksomheder kommer til at betale ekstra, fordi de bliver snydt for deres  andel af en planlagt effektivisering. Læs resten

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.