Biodiversitetsrådet offentliggør et nyt notat med et kort over de landområder i Danmark, der kan danne udgangspunkt for at skabe store, sammenhængende naturområder, og beskytte biodiversiteten, både på land og i de ferske vande
Hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang i Danmark, er der behov for at skabe store, sammenhængende naturområder, der repræsentativt og komplementært sikrer beskyttelse og genopretning af biodiversiteten. Biodiversitetsindsatsen i Danmark bør derfor målrettes de områder, der har den højeste realiserede biodiversitet eller det højeste biodiversitetspotentiale, samt sikrer levedygtige bestande på lang sigt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Biodiversitetsrådet 10. oktober 2024.
Dette notat indeholder Biodiversitetsrådets samlede vurdering af de landarealer, der kan dannudgangspunkt for at skabe store, sammenhængende naturområder, der repræsentativt og komplementært kan bidrage til at beskytte biodiversiteten i terrestriske og ferske økosystemer i Danmark. Vurderingen tager udgangspunkt i fællesmængden mellem eksisterende analyser af, hvilke landarealer der i større eller mindre grad kan bidrage til at skabe store, sammenhængende naturområder og vise vejen mod et potentielt mål om 30 % beskyttede landområder i Danmark.
Dette notat viser, at der er stor biodiversitetsfaglig enighed mellem de tre analyser om, hvilke landarealer i Danmark der kan danne udgangspunkt foat skabe store (≥ 500 ha), sammenhængende naturområder, som repræsentativt beskytter den terrestriske og ferske biodiversitet i Danmark. Disse områder udgør 20 % af Danmarks areal. Indenfor de store, sammenhængende områder er der sammenfald mellem de tre analyser på mere end 75 % af arealet, dette sammenfald udgør i alt 16 % af Danmarks areal.
Med udgangspunkt i den nuværende viden identificerer dette notat de landarealer, der kan danne udgangspunkt for at skabe store, sammenhængende og beskyttede naturområder på 30 % af Danmarks areal, og derved de landområder i Danmark, hvor biodiversitetsindsatsen bør målrettes for at sikre størstedelen af den ferske og terrestriske biodiversitet.
Biodiversiteten har først og fremmest brug for store, sammenhængende områder, men det er også vigtigt at øge naturindholdet udenfor de store områder på tværs af Danmark. Dette kan opnås ved at bevare og udvide små, eksisterende naturområder eller skabe nye naturområder der, hvor biodiversitetspotentialet er størst. Notatet identificerer i alt 13 % af Danmarks areal, hvor eksisterende natur kan danne udgangspunkt for at skabe et større naturindhold på tværs af Danmark.
Derudover identificerer analyserne, at der for nogle mindre arealer er alternativer, samt at det med udgangspunkt i eksisterende mindre naturområder er muligt skabe et større naturindhold tværs af landet. Der er således ikke kun én vej til at nå målet om 30 % beskyttet natur og øge naturtætheden i Danmark. Der er flere veje, men det er vigtigt at understrege, at det er essentielt at målrette Danmarks biodiversitetsindsats, så den tager udgangspunkt i de identificerede store, sammenhængende områder, der repræsentativt og komplementært dækker biodiversiteten i Danmark.
Notatet foreslår ikke konkrete, lokale udpegninger, men peger på de områder, der bør tages udgangspunkt i for at skabe store, sammenhængende naturarealer i Danmark. Notatet kan således ses som et udgangspunkt for en national arealplan for biodiversitet, der fordrer lokal implementering i samarbejde med lokale aktører. Det er dog væsentligt, at den lokale implementering foregår i overensstemmelse med de grundlæggende økologiske principper for beskyttelse og genopretning.
Udarbejdelsen af en helhedsorienteret arealanvendelsesplan bør desuden følges op af yderligere analyser i forhold til at identificere behovet for genopretning samt målretning af konkrete biodiversitetsindsatser, såsom skovrejsning med biodiversitetsformål, indenfor de identificerede områder. Der vil ligeledes være behov for analyser, der sikrer, at områderne i tilstrækkelig grad beskytter den samlede ferske, marine og terrestriske biodiversitet mod indirekte presfaktorer, såsom næringsstofbelastning, samt de dynamiske overgange mellem disse økosystemer på lang sigt.
Endelig er der behov for analyser, der inddrager flere samfundsmæssige interesseområder og bidrager til at lave en helhedsorienteret og omkostningseffektiv arealanvendelsesplan for Danmark, som tager højde for fx biodiversitet, klima, drikkevand og friluftslivsinteresser. På denne måde kan der sikres en omkostningseffektiv indsats med størst mulig biodiversitetseffekt.
Dette notat understreger, at det er muligt at skabe meget store, sammenhængende naturområder i Danmark, og at der biodiversitetsfagligt er stor enighed om, hvor indsatsen bør målrettes, hvis biodiversitetsindsatsen skal have størst biodiversitetseffekt samt være mest omkostningseffektiv.
Glædeligt at Biodiversitetsrådet i deres naturgenopretningsplan ikke prioriterer indhegninger med husdyr, der skal klare sig selv hele året, som om de var vilde.
Massiv afskovning, som Naturstyrelen er i fuld gang med, nævnes heller ikke.
Faktisk er der markante ligheder med den 10 år gamle naturplan fra Thorning regeringen, hvor Kirsten Brosbøl var miljøminister. Søg: “Naturplan Danmark. Vores fælles natur. Oktober 2014. ”
Selv kortene ligner. Dog var lidt flere arealer til natur planlagt i den 10 år gamle plan, som desværre bliv skrinlagt med Kirsten Brosbøls afgang.