Trods megen snak om grøn omstilling af landbruget vil miljøminister Magnus Heunicke ikke stoppe de kritisable dispensationer til at bruge forbudte sprøjtegifte
Siden 2019 har sprøjtegifte med aktivstoffet diquat været forbudt overalt i EU, men alligevel har skiftende danske miljøministre benyttet sig af en diskutabel kattelem til at hjælpe de kemiafhængige landmænd med dispensationer fra totalforbuddet. Selv efter en EU-domstols afgørelse i januar i år, der fastslog, at EU-forbud mod sprøjtgegifte ikke kan omgås med kreative dispensationer, så slutter miljøminister Magnus Heunicke (S) sig nu til rækken af forgængere, der blæser på den grønne omstilling. Miljøstyrelsen har netop den 2. november udstedt en dispensation til at sprøjte med varemærket Reglone, hvis aktivstof er diquat.
EU-Domstolen fastslog i en opsigtsvækkende afgørelse C-162/21 af 19. januar 2023, at dispensationer fra EU-forbuddet mod anvendelse af forbudte pesticider er og har altid været ulovlige. Afgørelsen ramte kemibaserede danske landbrug hårdt, fordi erhvervet hidtil har haft dispensation til at anvende hele 13 forbudte kemikalier. Domstolens afgørelse drejer sig konkret om to forbudte neonikotinoide sprøjtegifte thiamethoxam og metalaxyl-M, som Miljøstyrelsen i Danmark har givet dispensation til anvende lige siden 2018, men domstolen fastslog også, at det ikke er tilladt landene at fravige EU-forordninger, der udtrykkeligt har til formål at forbyde anvendelsen af forbudte sprøjtegifte.
MF Carl Valentin (SF) spurgte 8. februar miljøminister Magnus Heunicke, hvordan han agtede at efterleve afgørelsen fra EU-domstolen og hvornår. En måned senere fik Valentin dette svar:
”Miljøministeriet er fortsat ved at analysere EU-Domstolens afgørelse C-162/21 med henblik på at vurdere, hvilken betydning dommen får for dansk ret. Dommen slår dog fast, at en medlemsstat ikke med hjemmel i artikel 53, stk. 1, i pesticidforordningen, kan give dispensation til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler med henblik på behandling af frø eller markedsføring og anvendelse af frø, der er behandlet med disse midler, når markedsføring og anvendelsen af frø, der er behandlet med de samme produkter, er udtrykkeligt forbudt ved en EU-gennemførelsesforordning. Miljøstyrelsen har oplyst Miljøministeriet, at Miljøstyrelsen, efter dommen er blevet offentliggjort, ikke har givet dispensationer, der er omfattet af dommen. Miljøstyrelsen har desuden oplyst Miljøministeriet, at Miljøstyrelsen med hjemmel i artikel 53, stk. 1, inden dommen blev offentliggjort, har givet dispensation til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler med thiamethoxam og metalaxyl-M med henblik på behandling af frø til eksport til andre EU-lande. Dispensationerne er tidsbegrænsede til 120 dage. Miljøstyrelsen har dernæst på baggrund af dommen valgt at genoptage de ovenfor nævnte sager, hvor dispensationerne stadig er i kraft. I disse sager har Miljøstyrelsen vurderet, at dispensationerne skal annulleres, og der er givet besked om dette til indehaverne af dispensationerne.”
Disse overvejelser er nu tilendebragt, og Heunicke har besluttet at se stort på den principielle afgørelse fra EU-Domstolen. Miljøstyrelsen fortsætter med at give dispensationer til forbudte sprøjtegifte, som ikke direkte er omtalt med navns nævnelse af domstolen.
Danmark blandt de tre værste
EU-domstolens afgørelse fik omgående Frankrig til allerede 24. januar at erkende de ulovlige forhold og annullere alle tilsagn om dispensationer til de franske landmænd. Lande som Tyskland, Polen og Belgien har opgivet forlængelsen af dispensationer i år, før EU-Domstolen traf sin afgørelse, og har sammen med Italien bevist, at det er muligt at undvære de forbudte sprøjtegifte ved ikke at anmode om nogen undtagelser. I Danmark har Miljøstyrelsen derimod så sent som i 2022 meddelt 13 dispensationer og er dermed den 3. største udsteder af de ifølge EU-dommen ulovlige dispensationer.
Miljøministeriet stopper to ulovlige sprøjtegifte, men overvejer fortsat dispensationer til 10 andre
Stik den mand en kost og sæt ham til at feje et sted hvor han ikke kan gøre skade.
Hvis man skal tage EU alvorlig må EU gribe ind i den danske forvaltning og håndhæve vedtagne forbud i EU mod brug af ulovlige sprøjtegifte.
Jeg er TRÆT af miljøministre, træt af alle politikere faktisk. Det er som om INGEN tør tage fat i de vigtige områder. Vi taler i vores store familie om, hvor svært det bliver til næste valg – der er virkelig ingen vi kan stemme på – vi stoler ganske enkelt ikke på at nogen vil løfte Danmark derhen hvor vi har brug for at være!
Torben 😉🤣🤣🤣
Gift Magnus
Sunde fødevarer kan kun dyrkes ved anvendelse af mange slags sprøjtegift, jo flere slags, des sundere, det er videnskabeligt bevist af gift producenterne.
Giftige sprøjtegifte, der indtages hver dag er farligt.
Menneskerettighedsdomstolen
må på banen
Roundupog alle andre gifte, er den langsomme død for alt liv på kloden.😡😡😡😡😡
politikerne er i lommen på landbruget fordi landbruget skylder 300 Milliarder væk, det giver bankerne en rente indtægt på min 3 Milliarder, og det varmer jo godt i aktionærernes lommer.
Jo mere absurd underkastelse skiftende regeringer udviser overfor en nær indkomst neutrale stærkt forurenende og statssubsidieret kød/mælk industri, hovedsageligt rettet mod eksport, des mere underbygges mistanken om at de ikke handler på den dagsorden de oplyser.
Forsigtig gættet er der mindst et flertal for lokal indenlandsk avl af sunde giftfri basisfødevare til lokalt forbrug.
Kan det ikke foregå uden statslig bistand er det ikke anderledes end hvad vi allerede oplever.
Gælder det produktion og eksport af sekundavarer på basis af syntetiske sprøjtemidler og medicinering bør det foregå på almindelige markedsvilkår, dog helt uden den voldsomme miljøbelastning som næsten alle er enige om forarmer jord, luft, vand og dermed befolkning samt den natur som ingen ønsker forringet yderligere men mange ønsker bedret.