Hjernedødt!

Det er ikke kun Nato, der ser ud til at have mistet styring. En stor del af de udfordringer, som EU står over for, er selvskabte, grundet en syg landbrugsstøtte. Det mener Steen Ole Rasmussen, der har skrevet denne artikel for gylle.dk

New York Times har set på, hvordan EU’s landbrugsstøtte bruges i nogle af de tidligere østbloklande, der nu modtager en del af de 65 milliarder US$, dvs. en del af de 40 % af EU’s budget, som anvendes til landbrugsstøtte inden for unionen.

Det er ikke kun her i DK, at EU’s landbrugsstøtte går til storbønder og  produktion af svin, der skader både mennesker, natur og realøkonomi mere end den gavner.

Ungarn, Tjekkiet, Polen og Slovakiet blev medlem af EU i 2004. Tre år senere kom Rumænien og Bulgarien med. Således er en stor del af den tidligere østbloks kornkammer nu del af EU, der administrerer disse landes landbrug mere eller mindre direkte via sine støtteordninger.

Erklærede målsætninger er et, noget andet er ….

Den officielle mening med EU’s landbrugspolitik er at sikre fødevareproduktionen og landbefolkningerne indtægt. Men det, som Nytimes.com afslører i en artikel af 3 nov. 2019, er, at en meget stor del af midlerne går til korrumpering af de lokale politiske systemer og til at skabe nærmest feudale tilstande omkring fordelingen og driften af landbrugsjorden i de nye medlemslande.

Afsløringerne er ikke resultat af Unionens positive samarbejde med avisen, men af det gravearbejde, som New York Times har præsteret uden om. De officielle statistikker over nationale ejerforhold og fordeling af EU-midler er ikke gennemsigtige, og det har krævet et større arbejde at skabe et mere retvisende billede på de feudale forhold, som avisen afslører omkring fordeling af penge og jord i de nye medlemslande.

Ungarn

Det er beskæmmende, at fx en populistisk og højreradikal Viktor Orban kan købe og opretholde sin politiske magt med europæiske støttekroner i Ungarn.

Slovakiet

Der er store folkelige demonstrationer i Slovakiet nu, hvor man protesterer mod de forhold, som EU’s støttekroner er med til at opretholde. Her er der en mere folkelig forankret modstand mod noget af det, som EU’s landbrugspolitik har gjort.

Rumænien

I Rumænien sker der store skader på landets unikke naturværdier, fx fordi regeringen ser mellem fingre med ulovlig skovhugst. Der forsvinder mere end dobbelt så meget skov årligt i Rumænien, end det der fremgår af landets officielle statistikker. Dem, der fører opsyn med skovdriften i landet, risikerer livet, når de sætter sig op imod de ulovlige fældninger.

Generel rovdrift på øst

Åbningen mod det europæiske marked har muliggjort rovdriften på de gamle østlandes natur. Vore virksomheder benytter sig af de ressourcer, som her kan samles op billigt, og vi som forbrugere har privatøkonomisk fordel af det. Det er værd at huske netop nu, hvor det er nøjagtigt 30 år siden, at de folkelige sluser blev åbnet med overgangene mellem det daværende øst- og vestberlin.

Højredrejning

De største udfordringer af politisk art beskrives som højrepopulisme især i det tidligere øst, fx i Tyskland, hvor man er bekymret for partiet Alternativ für Deutschland, AfD, der nyder stor opbakning i det tidligere østtyskland.

I Polen, Tjekkiet og Ungarn bruges frygten for indvandrere fra syd – som især kommer over Erdogans Tyrkiet – til at skabe sammenhold omkring nationalistiske og højreradikale regeringskræfter. EU har indgået suspekte aftaler med netop Erdogan, og hans politik på vegne af Tyrkiet, medlem af Nato, der har bragt den politiske elite i EU i forlegenhed med invasionen af Syriens kurdere.

Frankrigs præsident, Macron, har med rette fremført, at Nato befinder sig i noget, der minder om et intellektuelt koma, hvilket er rigtigt, og som skal ses i forhold til alle de problemer, EU har været med til at skabe for sig selv med sin forfejlede østpolitik.

Selvforskyldt – hjernedød

De ledende kræfter i toppen af EU’s politiske liv beklager sig officielt over populismen og de slet skjult udemokratiske bevægelser inden for de nytilkomne østlande. Men man støtter faktisk de selv samme kræfter med midler, som kommer fra verdens største landbrugsstøtteordning. Ingen andre steder i verden bruges der så mange offentlige støttekroner på landbruget, og resultatet er forfærdeligt i enhver forstand.

Det, som man kan læse mellem linjerne og konkludere, er, at vore egne ledere er uærlige i deres kritik af østlandenes politiske populisme. Man støtter nemlig de udemokratiske kræfter, for at bevare landenes loyalitet hos disse landes ledere i forhold til EU.

Man lukker også øjnene for andre sider af den realitet, som kan forklares med integrationen i unionen.

Billig arbejdskraft for os store problemer i øst

Når de arbejdsduelige unge mennesker fx som i Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Polen i stort antal forlader deres lande for at arbejde her i vest, så mangler de i øst. Det er med til at skabe den tilstand af håbløshed, som præger en stadig mindre og ældre befolkning i disse lande.

Vestligt alt for vestligt

Der er en forfærdelig mangel på sammenhæng inden for de politiske eliters beskrivelse af sine udfordringer her i vest. Ser man på det danske politiske billede, så retter opmærksomheden sig primært mod indvandring fra Mellemøsten og Afrika. De arbejdsforhold, som de store mængder af underbetalt arbejdskraft har skabt fx inden for dansk gartneri, skovbrug og landbrug, er der ingen af de etablerede partier, der fokuserer forpligtende på.

Man forholder sig slet ikke til, hvor mange fuldstændigt ødelæggende effekter, integrationen af de tidligere østlande har haft for især dem, men også vores alle sammens klima og natur.

Det er fordi, det ikke passer ind i det markedsideologiske projekt, som sejrede (ad h… til) med murens fald for 30 år siden.