Landbrugspakken “stjæler” midlerne til at skabe levedygtige lokalsamfund

LAG-midlerne har skabt værdi for landområderne, mener Karsten Gram, næstformand for Landdistrikternes Fællesråd og konsulent for LAG-bestyrelser.

1.085 tilflyttere og 561 job i landets landdistrikter og yderområder. Det er resultatet af LAG-indsatserne landet over, viser ny evaluering. Meget positivt, lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, der håber, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil tilbagerulle en voldsom millionbesparelse på området. Det oplyses i en pressemeddelelse 27. marts 2017.

Hvad der ikke oplyses, er formålet med Venstre-ministerens besparelse, der truer med at hæmme udviklingen. På foranledning af gylle.dk afslører LF-pressechef Noa Jankovic årsagen til ministerens indgeb: “Besparelsen bruger regeringen på landbrugs- og fødevarepakken”.  Yderligere oplyser Jankovic: “De såkaldte LAG-midler vil blive reduceret med 30 pct. fra 90,3 mio. kr. i 2016 til 63 mio. kr. i årene fra 2017 og frem. Reduktionen indebærer, at den samlede ramme for LAG-indsatsen bliver sænket til det minimumskrav, der stilles af EU.”

Landbruget bremser udviklingen

Millionerne i de såkaldte LAG-midler er hidtil blevet omsat til aktiviteter, som både har skabt arbejdspladser og hevet tilflyttere til Danmarks landdistrikter og yderområder, viser en ny evaluering foretaget af Epinion, Orbicon og Center for Landdistriktsforskning.

Pengene i puljen fordeles af såkaldte Lokale Aktionsgrupper (LAG), der sender dem i retning af forskellige initiativer, som skaber aktiviteter, fornyelse og liv i de danske landområder.

Og initiativerne har virket. Aktiviteterne i LAG-indsatsen har i perioden 2007-13 bidraget til en tilflytning på 1.085 nye indbyggere og haft en samlet beskæftigelseseffekt på 561 job, viser evalueringen.

LAG-midler kan bl.a. støtte grønne markedsdage på landet, men den slags bliver der nu mindre af. Foto: Karna Maj.

– Det er meget positivt, at de lokale aktionsgruppers initiativer både skaber arbejdspladser og tiltrækker nye borgere. Begge dele er der hårdt brug for i landdistrikterne og yderområderne. Nu har vi fået bevis for, at lokale ildsjæle skaber en reel forskel for lokalsamfundene, udtaler næstformanden i Landdistrikternes Fællesråd, Karsten Gram, der er medlem af Overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet under Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

På trods af de positive resultater står landdistriktsmidlerne over for en millionbesparelse, som betyder knap 30 millioner færre støttekroner til de lokale kultur- og erhvervsprojekter, der har skabt arbejdspladser og tilflytning. Den daværende Venstre-regering besluttede nemlig i starten af 2016 at beskære landdistriktsmidlerne for at skaffe finansiering af landbrugspakken. Midlerne reduceres i alt med 120 mio. kr. fra 2017 og i årene frem mod 2020.

Besparelsen rammer hårdt

Hos Landdistrikternes Fællesråd håber næstformand Karsten Gram, at regeringen vil tilbagerulle millionbesparelsen.

– Evalueringen viser med al tydelighed, at landdistriktsmidlerne gør en stor forskel i de enkelte lokalsamfund. Regeringen har flere gange understreget, at den gerne vil skabe udvikling i de danske landdistrikter og yderområder. Derfor håber jeg, at man vil rulle de store besparelser tilbage, udtaler Karsten Gram.

Karsten Gram har en særlig interesse i at få LAG-besparelsen ophævet, da han arbejder professionelt og lønnet som “landdistriktscoach” for LAG-bestyrelserne i henholdsvis Aabenraa og Sønderborg kommuner samt Landdistriktscoach projektet. Desuden driver han sit eget konsulentfirma.

Steffen Damsgaard er prototypen på en Venstre-politiker, der er gået den traditionelle vej over LandboUngdom, kommunalpolitik og organisationsformand. Næste stop er formentlig Christiansborg.

Også formanden Steffen Husted Damsgaard (født 30. april 1976 i Lemvig) har problemer med Venstre-regeringens besparelser på LAG-midlerne. Damsgaard er ikke bare formand for det formelt politisk neutrale Landdistrikternes Fællesråd, som er den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark, men han er også politiker og erklæret Venstremand. Han har det derfor meget svært med millionbesparelsen.

Han er uddannet driftsleder inden for landbruget og har tidligere studeret på en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse på Aarhus Universitet i Herning. Steffen Damsgaard var i perioden 2004-2008 landsformand for LandboUngdom og har siden 2006 været medlem af kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor han i dag er næstformand for Teknik- og Miljøudvalget, samt sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Han er ligeledes præsidiemedlem i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.

Som formand for Landdistrikternes Fællesråd, som går for at være en partipolitisk neutral NGO, har Steffen Damsgaard plads i forskellige ministerielle råd, nævn og udvalg. Han er blandt andet medlem af regeringens rådgivende udvalg på landdistriktsområdet (DRUPL), som ledes af erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen. Steffen Husted Damsgaard er desuden medlem af bestyrelsen i Center for Landdistriktsforskning (CLF) ved Syddansk Universitet, og udtaler sig ofte i landsdækkende medier om forholdene i danske landdistrikter og yderområder.

Ved siden af sit politiske og organisatoriske virke driver Steffen Damsgaard et mindre landbrug.

Fakta om LAG-ordningen

Lokale Aktionsgrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, der arbejder for at skabe udvikling og innovation i de danske lokalsamfund. En række kommuner og småøer indgår i LAG-inddelingen.

Hver lokal aktionsgruppe modtager penge, som medlemmerne i gruppen fordeler til lokale projekter. Det kan være stiftelse af små virksomheder, aktiviteter for turister eller nye kulturtilbud.

LAG-ordningen er særlig, fordi medlemmerne i de lokale grupper selv bestemmer, hvilke projekter pengene skal gå til – så længe de er inden for rammerne udstukket af EU.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.