EU_høst

Dagens landmænd høster ikke længere, hvad de sår – men lever hovedsageligt af tilskud fra EU.

John Lange

John Lange.

Hvis man renser landbruget for al spin, hvad er der så tilbage? En stor underskudsforretning, som er dækket ind af dels EU-støtte og dels en masse skjult støtte, som ikke indregnes i omkostninger for landbruget. Det skriver John Lange 3. marts 2016 i denne minikronik til gylle.dk.

Når jeg debattere med bønderne omkring deres gældsituation, så siger de ofte, at vi skal huske de har aktiver for gælden og det er jo delvist rigtigt. Kun delvist fordi nogle af dem har aktiver der dækker gælden, andre har slet ikke hvis vi ser bort fra de kunstigt oppustede jordpriser. Og hvad er det værd at eje et produktionsapparat som er mere værd end gælden, hvis ikke det kan give overskud så der kan afdrages på gælden, så er det kun et spørgsmål om tid før gælden overstiger aktiverne.

En hektar jord står i omkring 120.000 kroner, i virkeligheden burde den koste meget mindre, nogen snakker om 80.000 for en hektar, altså er prisen noget for høj. Ret beset burde jordprisen nok afspejle det afkast som jorden kan kaste af sig, men der er en masse spekulation som presser jordpriserne op.

I tidligere tider var det således, at der var restriktive begrænsninger for hvor mange gårde man kunne eje og havde man jord over en vis størrelse, så skulle man være landbrugsuddannet. Men da landmændene begyndte at blive presset og jordpriserne faldt så meget at flere og flere landmænd var, eller nærmede sig, teknisk insolvens, fik man gennemført lov om at også andre end landmænd kunne opkøbe jord og man kunne eje flere gårde. Altså man reddede en masse landmænd og ikke mindst banker, ved at igangsætte spekulation i landbrugsjord. Nu står man i den situation, at ingen ved hvem der faktisk køber de gårde som går fallit. Jeg har bemærkes at flere penge-mænd er begyndt at opkøbe fallitboerne, men henblik på at lave en god forretning senere.

Landbruget%20giver%20underskud,%20uden%20st%F8ttePå et tidspunkt, vil der være opkøbt så mange gårde og så meget jord, at det bliver virkeligt attraktivt for multinationale selskaber at købe sig meget store arealer og så bliver de små enten købt ud, eller de bliver udkonkurreret og så er det ikke sikkert dansk landbrugsjord stadig er dansk. Det værste scenario jeg plejer at sætte op er, hvis en rig kineser køber al den landbrugsjord som kan købes for penge og vælger at bruge jorden til at dyrke soja til sit eget hjemmemarked. Så kan vi køre fra Skagen til Gedser og se på kinesiske soja-marker, uden der bliver lagt en krone i den danske statskasse og befolkningen står med alle miljøregningerne. Landbruget kan vi hurtigt komme af med, men det bliver meget svært at få det tilbage.

Novo_regnskab

En eneste dansk virksomhed omsætter for næsten halvanden gang mere end samfulde danske landmænd – og vel at mærke uden at slæbe rundt på en gigantisk gældsbyrde.

For at redde landbruget og holde det på danske hænder, så bør man se at få afskaffet den lov som gør det muligt at eje en masse gårde uden en landbrugsuddannelse og man bør se at få finansfolk og pensionskasserne ud af landbruget. Jeg ved godt at der er solskinshistorier om pensionsselskaber der køber landbrug op og udlejer dem til landmænd, det er meget godt så længe det går sådan, men pensionsselskaber er ikke til for at dyrke landbrug, de er til for at skabe afkast til deres pensionskunder og den dag hvor der kommer en stor-opkøber og byder den rigtige pris for pensionsselskabernes landbrug, så bliver de solgt.

Kollektive landbrug kan sagtens skabes uden pensionsselskabernes penge, bankerne skal bare lukke op for der kan være flere om lån til finansiering.

De mange store gårde som går konkurs, burde stykkes op i mindre enheder, evt tilbageføres til deres oprindelse før sammenlægning. Således det bliver muligt for almindelige familier at købe en mindre gård, som koster nogenlunde det samme som en villa i byen, i stedet for at sælge store jorde til to-cifferede million-beløb, der kun vil være at fortsætte den dysfunktionelle kurs, bare med nye penge.
Opsplitning eller tilbageførelse af de fallerede landbrugs størrelse, vil gøre det muligt for flere små økologer og samtidig få de små landsamfund til et blomstre igen.

Den konventionelle svineproduktion og den konventionelle mælkeproduktion er landbrugets store syndere, der er ingen penge i at producere konventionelt svinekød og heller ikke konventionel mælk. Verdensmarkedet er overopfyldt med billigt svinekød og billigt mælk. Desuden spiser mange befolkninger, her under den danske, allerede meget mere svinekød og drikker meget mere mælk end det er godt for helbredstilstanden og det øger belastningen på sundhedsvæsenet. Der er for ikke så længe siden lavet en beregning der tilsiger at landbruget belaster sundhedsvæsenet med 23 milliarder.
En million flere svin, som landbrugspakken tillader, vil betyde større udledning af ammoniak og netop ammoniakforureningen til luften er et meget alvorligt helbredsproblem som meget klart er undervurderet.

økomølk

Økologiske mælkeproducenter klarer sig fint trods krisen, der er ved at kvæle de ikke-økologiske producenter.

Tager man landbrugets egne tal, så har landbruget i perioden 2008 – 2014 et underskud på 24 milliarder, når EU-landbrugsstøtten er trukket ud, men det kan ikke gøre det. Landbruget koster også skatteborgerne på miljøet, landbruget betaler ikke for deres forurening, det gør skatteborgerne, altså ligger der en kæmpe miljøregning som skal også lægges over i landbrugets underskud og hertil skal ydermere lægges de udgifter som landbruget belaster sundhedssektoren med, på de ovenfor nævnte 23 milliarder. Landbruget skylder i forvejen 360 milliarder og har udskudte skatter for 90 milliarder.

I landbrugspakken ligger også en risiko for at man ødelægger det vandmiljø som er levebrød for lystfiskerturismen. Lystfiskerturismen genererer omkring 3 milliarder årligt og har et skønnet vækstpotentiale til ni milliarder, de penge er meget mere end landbrugspakken giver landbruget.

Med mere gødning på markerne, vil kornet vokse mere, med fare for at kornet lægger sig, det koster på høsten, skal der benyttes flere stråforkortere og disse stråforkortere er ekstremt giftige for vandmiljøet og da det nu tillades at man pløjer nærmest til kanten af vandløbene, så er det ikke et spørgsmål om vandmiljøet bliver berørt, men nogle steder måske mere et spørgsmål om hvor meget der overlever i vandløbene.

Udsigten til at betale af på sin gæld er således at landbruget forventer et overskud måske i 2016 eller 20017, men når man læser forudsætningerne for landbrugets forventede overskud, så virker det som rigtigt meget ønsketænkning, der forudsættes bedre indhandlingspriser og der er ikke taget højde for at både Brasilien, USA og ikke mindst Rusland har optrappet deres produktion af svinekød. Så i mine øjne er det utopi og rent spind, når landbruget snakker om overskud og det tolker jeg som det er derfor man gennemfører landbrugspakken. De kalder landbrugspakken et paradigmeskift, jeg kalder det en panikløsning, som ikke er nogen løsning, men en omvej til den totale nedsmeltning, men en kæmpe regning til borgerne som det endelige resultat.

Vejen til redningen af landbruget går over at sænke omkostningerne for landbruget, de reelle omkostninger for sektoren. For det første skal landbruget ophøre med at skubbe miljøregninger over på andre skatteborgere, landbrugets udgifter skal afholdes af landbruget alene og landbruget kan ikke producere så meget at det kan betale for de miljøomkostningerne, altså skal miljøomkostningernes sænkes og så er svaret økologisk bæredygtighed.

10grunde til økoEt økologisk bæredygtigt landbrug, er et økologisk landbrug, her vil ikke blive kastet omkostninger over på skatteyderne og de problemer det konventionelle landbrug akkumulerer for fremtiden, vil gradvis eliminere sig selv, grundvandet vil ikke blive tilført flere pesticider, zink, kobber, stråforkortere eller bakterier og virus fra gyllen. Og de 99% af alle børn der har pesticider i deres urin, med fare for fremtidig kræft, vil flade ud.

Økologisk svineproduktion og økologisk mælkeproduktion, kan ikke laves i samme storskala som det konventionelle, men det gør heller ingenting, fordi de økologiske produkter afregnes til meget højere pris end de konventionelle, altså skal der produceres færre kilo svin, eller mælk for at give de samme penge, altså er der ikke behov for så store produktionsapparater og de 60% af landbrugsjorden som nu udelukkende går til produktion af dyrefoder kan måske udlægges til natur, eller omlægges til produktion af menneskemad.

Danmark kan blive det første land i verden som udelukkende producerer økologiske landbrugsvarer og bliver det solgt som et brand, så føler jeg mig rimeligt sikker på at vi har lavet en turn-a-round, som kan blive som vindmølle-eventyret. Det troede politikerne heller ikke på kunne lade sig gøre.

Det økologiske marked vækster med to-cifrede tal hver år og kun mangel på økologiske produkter afholder markedet fra at vokse endnu mere, hvad venter vi på ?

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.