BL kaster håndklædet i ringen
BL-stævningen blev lanceret med brask og bram og stærkt overdreven propaganda, men er nu trukket tilbage.
Siden 2012 har protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug opretholdt en stævningstrussel mod Miljø- og Fødevareministeriet med krav om annullering af statens vandplaner, men 29. juni 2016 har BL-sagføreren Hans Sønderby meddelt Vestre Landsret, at man opgiver søgsmålet.
Der var tale om en højprofileret stævning, som fik disse voldsomme ord med på vejen af proprietær Flemming Fuglede Jørgensen, da den blev afleveret 27. april 2012. Kravet var, at vandplanerne og randzone-lovgivningen skulle tages af bordet med det samme. Fuglede Jørgensen udtalte bl.a.:
Proprietær Fuglede Jørgensen har gang på gang brugt stævningen som en åbenlys trussel mod Fødevareministeriet bl.a. på DR2.
“Det er en særdeles alvorlig beslutning for os i Bæredygtigt Landbrug, at stævne vores eget fædreland – men vi har følt os nødsaget til det, fordi gode argumenter samt saglige og faglige indspil ikke har vist sig at være nok, og vi frygter derfor, at hvis vi ikke stævner her og nu, så bliver lovene om Vandplanerne og randzonerne ført ud i livet til stor skade for det danske samfund.”
Landbruget skal respektere naturens grænser
Lad os give landmændene gode muligheder for at komme over i et mere bæredygtigt spor, der kan føre dansk landbrug sikkert ind i fremtiden. Sådan skrev Enhedslistens Maria Reumert Gjerding 4. april 2015 i kronikken i Politiken. Her bringer vi indledningen og et link til hele kronikken.
Landbrugspakken, som regeringen for nylig fik vedtaget med blå bloks støtte, bygger på en alvorlig vildfarelse. Vildfarelsen er, at dansk landbrug bliver nødt til at forurene mere og sende regningen videre til alle andre for selv at overleve. En tankegang, der hører fortiden til og ikke rækker ind i fremtiden.
Landbrugets bedste mulighed er i virkeligheden at skifte til et bæredygtigt spor og bidrage aktivt til natur, miljø og lokalsamfund.
Sådan svinder landbruget, som vi kender det
I løbet af de næste 20 år vil landbruget svinde ind i den form, der dominerer landskabet i dag. Det skriver lektor Mogens Ove Madsen, ÅU, i et blogindlæg på featuring.dk 30. marts 2016. Med forfatterens tilladelse bringes hele teksten her.
Dansk landbrug er undergivet en jernhård udviklingstendens, som kommer til udtryk i den såkaldte strukturudvikling. De seneste 40 år er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra 120.000 til 40.000 på hel- og deltid. Landbrugenes størrelse er steget fra gennemsnitligt 30 hektar til 80 hektar.
Hvad skal der blive af dansk landbrug ?
Dagens landmænd høster ikke længere, hvad de sår – men lever hovedsageligt af tilskud fra EU.
John Lange.
Hvis man renser landbruget for al spin, hvad er der så tilbage? En stor underskudsforretning, som er dækket ind af dels EU-støtte og dels en masse skjult støtte, som ikke indregnes i omkostninger for landbruget. Det skriver John Lange 3. marts 2016 i denne minikronik til gylle.dk.
Når jeg debattere med bønderne omkring deres gældsituation, så siger de ofte, at vi skal huske de har aktiver for gælden og det er jo delvist rigtigt. Kun delvist fordi nogle af dem har aktiver der dækker gælden, andre har slet ikke hvis vi ser bort fra de kunstigt oppustede jordpriser. Og hvad er det værd at eje et produktionsapparat som er mere værd end gælden, hvis ikke det kan give overskud så der kan afdrages på gælden, så er det kun et spørgsmål om tid før gælden overstiger aktiverne.
Her er lovforslaget bag al den ballade
Her er lovforslaget, som formentlig koster Eva Kjer Hansen ministerposten.
Lovforslaget om gødningsnormernes afskaffelse, der efter planen skal vedtages i Folketinget torsdag, rummer faktisk kun en enkelt sætning:
»Stk. 3. Ministeren fastsætter afgrødernes kvælstofnormer.«
Det er altså hverken den såkaldte 16 punktsplan med alle de gyldne løfter eller Blå Bloks landbrugspakker, der er til afstemning.
Nedenfor kan du læse to uddrag af bemærkningerne til lovforslaget, som begge understreger, at der stadig er lang vej til en målrettet miljøregulering:
Fremtidens landbrug skal tjene samfundet – ikke omvendt
Danmarks Naturfredningsforening afholdt 27. februar 2015 en vellykket konference på Nationalmuseet med titlen: Ideer til andre veje for landbruget. 180 deltagere fra en bred kreds af interessenter var mødt frem.
Baggrunden for at afholde konferencen var ønsket om at få åbnet en debat om, hvordan vi på én gang kan få et landbrug som både tjener penge og skaber nye arbejdspladser, samtidig med at vi kan få løst vores målsætninger om natur, miljø og klima – kort sagt: et landbrug, der er samfundets tjener og ikke omvendt.
Fremtiden tilhører en ny tids bonde
Der findes næppe noget land på kloden, der ikke har et landbrug, men blandt alverdens nationer indtager Danmark en markant særstilling.
Hos os er det landbruget, der har et helt land. Sådan har det været i mere end 100 år, og monopolet har trukket sine dybe spor gennem det yndige land.
Gyllebaronerne
En ny godsejerstand sidder tungt på den danske muld. Hvornår bryder vi monopolet?
|
|
