Spørgsmålet stilles af økonomen Henrik Platz i kronikken i Politiken 16. februar. Læs den, hvis du søger svar på det helt centrale spørgsmål. Her er en appetitvækker fra kronikken:
“Vi kan med strukturudviklingen in mente nærme os en fremtid for landbruget, som kan give mindelser om middelalderens godsejervælde og feudalsamfund. Allerede i dag ejer mindre end 1 procent af befolkningen de 62 procent af Danmarks areal, som er udlagt til landbrug. Men hvor over 80 procent af befolkningen boede på og havde tilknytning til landbruget i 1800-tallet, er det i dag kun omkring 6,5 procent af alle beskæftigede.
Vi bør stille os selv spørgsmålet, om det er en god idé at betragte landbruget som en helt almindelig forretning, som skal give det størst mulige afkast til aktionærerne? Markedslogikken med den usynlige og anonyme hånd har i hvert fald ikke selv med en strammere miljølovgivning været i stand til i væsentligt omfang at give liv til miljø, natur, dyrevelfærd og det sociale.
Vi bør også stille os selv spørgsmålet, hvem der egentlig skal eje jorden i fremtiden og bestemme over den? For tilhører jorden ikke os alle? Er jorden ikke et fælles anliggende, som vi alle bør værne om? Eller er jorden bare til for det fåtal, der har penge nok?
Hvorfor ikke åbne os for flere mulige modeller end den usynlige og anonyme markedsøkonomiske hånd? Hvorfor ikke lade landbruget blive et fælles folkeligt ansvar og anliggende? Hvorfor ikke skabe grundlaget for et landbrug med et langt dybere blik for bæredygtighed og mangfoldighed i en helhed af økonomi, miljø, natur, dyrevelfærd og det sociale?”
Læs hele kronikken.
