Hvor var det synd for minkfarmerne – men hvad med minkene?

Mathilde Walter Clark dissekerer suverænt i DET BLINDE ØJE, hvordan vi blev forført af branchen, lobbyister, dovne medier og minkforskere

AF JOURNALIST JØRGEN ØLLGAARD, fhv. redaktør på FORSKERFORUM

ANMELDELSE  Hvis man er træt af at høre mere om mink, så begår man en alvorlig fejl, hvis man ikke gider læse Mathilde Walter Clarks bog “Det blinde øje – Beretningen om det efterår, hvor minkene forsvandt ud af minksagen”.

Bogen handler meget lidt om den politiske vinkel med den ulovlige aflivning og ministerstorm. Bogens hovedfortjeneste er først og fremmest at fortælle om narrativer i minksagen, som i hele offentligheden blev fortalt ud fra de stakkels mishandlede minkfarmere, hvor dyrenes vilkår var skrevet helt ud af dramatikken om covid 2020-21. Politikernes og journalisternes vinkling handlede som bekendt om ministerstorm på grund af den ulovlige aflivningsordre, som Mette Frederiksen løste op ved at forære minkbranchen/landbruget et holdkæft-bolsje til 19 mia. kr.

Læs bogen for det er en fortælling, der systematisk optrevler, hvordan en branche kan sætte sig på det offentlige narrativ, godt hjulpet af politikere, politiske lobbyister, en doven presse og pelsdyr-forskere fra Aarhus Universitet. Allesammen i lommen på branchen.

Fakta er desværre, at vi alle blev forført af dramatikken om covid og en presset Mette Frederiksen, og at dyrene blev fortalt helt ud. Kun de mest verdensfjerne tosser spurgte til dyrevelfærd, og de kom ikke på med deres latterlige krav om lukning af en branche med ”verdens bedste mink, som skaffede milliarder til statskassen”!

I stedet blev vi følelsesbombarderet med, hvor synd det var for avlerne. Store voksne minkfarmere fik lov til at græde for åbent fjernsyn, mens de begræd aflivning af deres stakkels dyr. Som om det var hjemmets kat – selv om det handlede om hans 10.000 rovdyr i bur, der alligevel skulle aflives en måned senere!

Men fortællingen fik frit spil, fortæller Clarks bog. Og hvor vi tidligere måske havde undret os over og havde et vist ubehag ved ikke at vide, hvor disse luksuspelse kom fra, så havde vi ikke lyst til at høre noget om minkenes velfærd. Så da minkene kom på dagsordenen, handlede det ikke om mink; derimod blev vi alle en del af branchens produktions-tænkning i en kollektiv forhærdelse/forråelse overfor dyrevelfærd og profittænkning. ”Dødsproduktion var den nye normal”.

Bogen er underholdende, suverænt komponeret og med stort sprogligt overskud. Etisk-moralsk en øjenåbner for vores måde at tænke dyrevelfærd på, samtidig med, at den er en klassisk dissektion af offentlig forførelse, og påvisning af hvordan magtfulde interesser suverænt satte sig på fortællingen om de danske mink, før, under og efter covid.

For en god ordens skyld kan der også henvises Clarks forstudie til bogen, som også er en suveræn fortælling om dansk landbrug og især den danske svineproduktion.  (INFORMATION 2. dec. 2022)

Som søn af en minkfarmer kan jeg bekræfte korrektheden i hendes fremstilling af det blinde øje på såvel dyrevelfærden som profitmoralen i minkbranchen. Men samtidig må jeg erkende min egen forråelses blindhed, for ellers kan man ikke være i sådan en branche og tage dennes retfærdiggørelse for gode varer (”at et flot skind betyder, at minken har haft et godt liv”).

Jeg fodrede dyrene og aflivede-pelsede hvert år i november-december. Selv om jeg havde mine kvababbelser. For eksempel undrede jeg mig over, om man kan spærre et rovdyrs instinkter inde i et lille bur? Og var dyrets repetitive tomgangsbevægelser i buret ikke tegn på usundhed? Men jeg slog mig til tåls med, at veterinærmyndigheder havde bestemt burstørrelsen (på millimeter) som god dyrevelfærd, og at forskere garanterede for, at minkavl ikke var dyrplageri.

Clarks bog har gjort mig meget klogere.

KILDE: Mathilde Walter Clark: Det blinde øje (POLITIKENS FORLAG sept. 2023).

Bogen har været overstrømmende anmeldt flere steder:

 INFORMATION: ”Men mest mod grusomheden som koncept, som noget unævneligt, sjældent konkret. Her er ’Det blinde øje’ aktivistisk litteratur i en anden liga, det er nørdens hævn, det er litteratur, der insisterer på, at et opgør kræver, at man først ser, hvad virkeligheden består af, nu og her” (INFORMATION 28.9).

  ALTINGET: ”Nu har hun samlet sin undren i en bog, hvor hun tager kikkerten fra det blinde øje og retter den væk fra den politiske skandale og hen mod selve minkbranchen. Hun tegner et chokerende billede af en branche, der for længst var gået i forrådnelse, da den i 2020 blev lukket ned. ’Det blinde øje’ er suverænt det bedste, der er skrevet om minksagen. Og det siger ikke så lidt.  Det er en rystende bog, der vender op og ned på vores forestillinger om helte og skurke – og efterlader læseren med en besk smag i munden” (ALTINGET 3.10)

  POV-INTERNATIONAL: ”Fra at være et erhverv, som var lukningstruet pga. overproduktion og manglende global interesse for pels, og fra at være et erhverv, hvor dyremishandling var sat i system, og fra at være et arnested for en potentiel smittespredning for en livsfarlig sygdom, kom mink-gate til at handle om, hvor synd det for erhvervet. Det er den historie, som Walter Clark undersøger og formidler. Samtidig med at hun afdækker de netværk og interessenter, som har været med til at holde et system og et erhverv i live, som systematisk har ignoreret dyrevelfærd. Er det en politisk bog, et stykke agitationskunst? Både ja og nej. Mathilde Walter Clarks bog er en slags undersøgende journalistik eller essay, iblandet elementer fra New Journalism, hvor forfatteren indimellem inddrager personlige erfaringer, betragtninger og reaktioner”. (POV-INTERNATIONAL 3.10).

Bannerbillede: Sådan så den moderne minkfabrik ud. Pressefoto fra Kopenhagen Fur