Hvorfor forsvinder overdrevets dagsommerfugle?

Hegnstrup marker med Græse Å og Slangerup Ås i baggrunden, Nordsjælland, 21 august 2014. Her flyver Almindelig Blåfugl, Rødplettet Blåfugl, Lille Ildfugl, Guldhale, Storplettet Perlemorsommerfugl, Det Hvide C, Okkergul Randøje, Græsrandøje & Vejrandøje. Foto: Lars Andersen.

Naturfotograf Lars Andersen har givet sin tilladelse til, at vi kan bringe denne fine artikel fra hans hjemmeside www.danske-natur.dk. Den er dateret 17 februar 2018.

Overdrevets insekter og dagsommerfuglene var almindelige tilbage i 50’erne, de fandtes overalt på fælleder, brakmarker, levende hegn, mindre mosehuller og grusveje med blomsterrige rabatter der fungerede som naturens landeveje overalt i Danmark.

Håret Viol er værtsplante for Markperlemor-sommerfugl. Hegnstrup øst for Slangerup, 21. august 2014. Foto: Lars Andersen.

Endnu i 1950’erne blev næsten alle landbrug drevet alsidigt med både markbrug, heste, køer, grise og høns. Hestene leverede trækkraften, køerne omsatte det grovfoder, der var nødvendigt for sædskiftet, og grisene omsatte den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet, sammen med kornet fra markerne, som også heste og køer fik andel i. Den alsidige produktion gav beskæftigelse året rundt, og det stabiliserede indkomsten at satse på flere produktioner.

Og der eksisterede levende hegn imellem markerne, der var fælleder (græsningsarealer til arbejdsheste og køer), frugtplantager, ager der ligger brak, småsøer og mosehuller, og grusveje med blomsterrige rabatter. Landskabet var et broget mosaik mønstre med mindre marker med flere forskellige afgrøder. Disse fælleder, søer, moser og levende hegn fungerede som naturens korridorer /landeveje.

Fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug

Man begyndte at mekaniserede landbruget i 50’erne. Man fik lavet dræn på våde enge, åer som man rettede ud eller lagt i rør, fjernet mosehuller, levende hegn, og de fleste fælleder forsvandt, fordi arbejdsheste blev erstattet med traktorer, og køer kom i stalde. Man fik mere kunstgødning, effektive giftstoffer, og man kunne dermed lave større monokulturer.

Amazone UX 3200 sprøjte på mark ved Torslunde, Sjælland, 7. juni 2014. Foto: Lars Andersen.

Specialisering: I 1970 havde man omkring 50 procent landbrug både svin og kvæg. I 2005 var det under 10 procent. Der satses på enten den ene eller den anden form for produktion – svin, fjerkræ, kvæg eller planteavl.

De generelle tendenser er at antallet af landbrug bliver stadig færre. Alene fra 1970 til 2005 faldt antallet af landbrug fra 140.200 til 48.300. Og de enkelte landbrug bliver større. Alene fra 1995 til 2005 er antallet af meget store bedrifter med over 200 hektarer steget fra 338 til 636.

Moderat græsset overdrev ved Hesselvej, Hvalpsund, Himmerland 12. juni 2012. Foto: Lars Andersen.

 

Det specialiserede landbrug bruger flere næringsstoffer og giftstoffer end nogensinde før, og det er en belastning da næringsstoffer og giftstoffer spredes som atmosfæriske nedfald i omgivelserne.

Og de kemiske giftstoffer er problematiske, fordi nedbrydningstiden er langvarig, siver giftstoffer ned til grundvandet.

P.S. Partiet de Alternative vil hellere kalde det konventionelle landbrug for det kemiske landbrug.

Men man skal ikke glemme at urbanisering med afbrænding af olie og kul herunder trafik også bidrager til det atmosfæriske nedfald som påvirker en del af de resterende overdrev og fælleder.

Omlægningen fra alsidigt landbrug til specialiseret landbrug, har store konsekvenser for naturens åndehuller, de begynder langsomt at forsvinde, naturens motorvejes mosaikmønster fragmenteres og forsvinder lige så stille. Blomsterne som kornblomst og valmue forsvinder fra kornmarker og rabatter. Bomlærke der sad overalt på telefonledninger langs landeveje er stort set væk.

Markperlemorsommerfugl, hun. Melby Overdrev, Nordsjælland, 28 juli 2013. Foto: Lars Andersen.

De forskellige dagsommerfugle som forskellige blåfugle, ildfugle og perlemorsommerfugle arter forsvinder ved disse ændringer til specialiseret landbrug.

Stadig i starten af 1960’erne var overdrevet dagsommerfugle almindelig overalt i Danmark, men det ændrede sig hurtig i 1970-80’erne.

F.eks. Markperlemorsommerfugl hed tidligere Almindelig Perlemorsommerfugl før man startede atlasprojektet i 90’erne. Men på grund af at den forsvandt hastig fra det danske landskab sidst i 70-80’erne, var navnet Almindelig Perlemorsommerfugl malplaceret.

 

Lars Andersen, Yungas, Bolivia, 24. februar 2008

Om forfatteren

Lars Andersen administrerer www.danske-natur.dk som fortæller alt om danske dagsommerfugle, samt lidt om andre sværmere og møl der hører til sommerfugle.

Siden drengeårene har Lars Andersen set på sommerfugle, først med net og glas, siden 1982 med kameraet. I de senere år har han udviklet sig som fotograf, hvor fotoet af sommerfuglen ikke bare er dokumentarisk, men hvor han prøver at få mere med af miljøet, flere aspekter af deres adfærd, lyset, vinkel osv.

Lars Andersens passion for at se og fotografere sommerfuglene i felten, har bragt ham til fjerne steder som det nordlige Lapland, Nepal og Bolivia.

Referencer

Gyldendal Den Store Danske; landbrug – strukturændringer i det danske landbrug efter 1850. Oprindelige forfattere CBjø og JOESk.

Landbrugsavisen; Landbrug & Fødevarer i 1950’erne.

Den 1. maj 1969 så “Dansk Landbrugs Grovvareselskab” dagens lys i dansk landbrug. DLG opstod efter massive ændringer i landbruget i starten af 60’erne.

Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder. Erhvervet har de sidste par uger trukket overskrifter med en ny landbrugspakke. Det er blot det seneste kapitel i historien om stadig større gårde og en landbokultur, der forsvandt.

DET STORE SVIGT Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark. Kjeld Hansen stiller skarpt på naturfredningens stærke og svage sider.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.