Fabriksanlægget i Trige ved Århus. Foto: Hans Jørgen Rasmussen

“Det er økonomisk attraktivt at etablere biogasanlæg i Danmark på grund af den betydelige statsstøtte, man kan opnå. Det seneste estimat fra Energiministeriet siger, at de samlede støtteudgifter vil være løbet op i 43 milliarder kroner i 2030″, skriver direktør Hans Jørgen Rasmussen, Åbyhøj, den 24. januar 2022

DEBAT: I Trige ved Århus ligger en statsstøttet og klimaskadelig virksomhed. Biogasanlægget i Trige, som ejes af Nature Energy, udleder cirka 10 procent af den metan, der produceres på anlægget. Virksomheden sløser tilsyneladende med at tætne utætheder i anlægget. Det lukrative statstilskud til biogas udbetales uanset, hvor meget metan der slippes ud.

Hans Jørgen Rasmussen, direktør

Metan er en yderst skadelig klimagas, som er cirka 80 gange mere skadelig end CO2, så der er tale om en betydelig klimaskadelig virksomhed. Alligevel modtager Nature Energy et kæmpebeløb i statsstøtte til bioforgasning af gylle.

Siden 2010 er anlægget blevet støttet af staten med cirka 200 millioner kroner til biogasproduktion. Men Nature Energy har også fået tilsvarende statsstøtte til de øvrige ti biogasanlæg, virksomheden ejer, og de to anlæg, man har under opførelse, skal også have en hel masse statsstøtte.

”Landbruget producerer cirka 40 millioner ton gylle om året i Danmark. Det svarer volumenmæssigt til, at man fylder Parken i København op til øverste siddeplads cirka en gang om ugen”

Det er økonomisk attraktivt at etablere biogasanlæg i Danmark på grund af den betydelige statsstøtte, man kan opnå. Det seneste estimat fra Energiministeriet siger, at de samlede støtteudgifter vil være løbet op i 43 milliarder kroner i 2030.

Landbruget producerer cirka 40 millioner ton gylle om året i Danmark. Det svarer volumenmæssigt til, at man fylder Parken i København op til øverste siddeplads cirka en gang om ugen.

Det ikke er rart at være nabo til de cirka 144 biogasanlæg, der pt. findes i Danmark, på grund af lugten fra biogas. Stanken nedsætter værdien af naboejendommene for samlet set et svimlende beløb, som biogasanlæggene ikke skal erstatte. Foto: Hans Jørgen Rasmussen

Men hvorfor skal landbruget have støtte til at løse sine affaldsproblemer? Alle andre sektorer skal da selv betale for at få behandlet/uskadeliggjort deres affald.

Bioforgasning af gylle er en ekstremt dyr metode til at opnå reduktion af klimaskadelige gasser på. Vi kunne få væsentlig mere CO2-reduktion for 43 milliarder kroner ved at give statsstøtte til geotermisk fjernvarme, ved at opkøbe lavbundsjord og plante den til med skov, ved at give tilskud til elektrificering af transportsektoren osv. osv.

Det ikke er rart at være nabo til de cirka 144 biogasanlæg, der pt. findes i Danmark, på grund af lugten fra biogas. Stanken nedsætter værdien af naboejendommene for samlet set et svimlende beløb, som biogasanlæggene ikke skal erstatte.

Men trafikbelastningen med tankvogne med gylle til og fra anlæggene er også et problem for vejene og naboerne. For landbruget producerer cirka 40 millioner ton gylle om året i Danmark. Det svarer volumenmæssigt til, at man fylder Parken i København op til øverste siddeplads cirka en gang om ugen.

Dette debatindlæg har været bragt i Aarhus Stiftstidende.

Trafikken med gylletankvogne til biogas-anlæggene udgør en voldsom belastning for livskvaliteten i de små landsbysamfund, der ofte rammes af den industrielle gasproduktion. Her er det Tranbjerg på Samsø, det går ud over. Foto: Holger Øster Mortensen

Redaktionen tilføjer:

Bestyrelsesformanden for Nature Energy er den tidligere præsident for Landbrugsrådet (1995-2009) og direktør for Danske Spil (2011- 2020) svineproducent Peter Gæmelke. Du kan læse koncernens seneste årsregnskab her.

Bannerfoto: Biogasanlægget i Trige. Foto: Hans Jørgen Rasmussen

Kommentarer

  1. Landbruget skal vel have støtte, fordi de ikke selv har tænkt sig at betale for bortskaffelsen. Vi ved af bitter erfaring, at alternativet er, at de,hælder gylle i store mængder ud på marker og derfra videre ud i vandløbene eller ned i grundvandet. Først og fremmest skal vi vel have dyreholdet betragteligt ned, så der ikke produceres større mængder affald, end landbruget selv magter at behandle det.

  2. Holger Øster Mortensen

    Billedet af den svingende gyllelastvogn er fra Tranebjerg på Samsø. Den lille ø med under 4.000 borgere bryster sig af at være en Vedvarende Energi Ø (VEØ), og Samsø Rederi købte for 4-5 år siden en færge, der kan sejle på gas. Derfor har der ligget planer for et biogasværk på Samsø til gasforsyning af denne færge. Indtil dette skal ske, sejler færgen på LNG-gas (naturgas) fra Holland fragtet i lastbiler. Da priserne på naturgas er eksploderet, sejler færgen nu på god gammeldags diesel. Planer for et biogasanlæg på Samsø er nu skrinlagt. Det bliver alt, alt for dyrt. Og der er kun 2 (TO) svinefabrikker + 1 (EN) malkefarm på øen. Potentialet til at producere LBG-gas af biogas er ikke til stede. Det er det rene luftkastel.

  3. Carsten Troelsgaard

    Da energi-øen blev vedtaget, blev det osse besluttet, at bygge et værk til at lave kunstgødning i Esbjerg. Det er en meget energi-krævende Harber/Bosch process der kan nyttigøre N2 fra luften. Med så meget gylle i Danmark kan man jo tænke sit.
    I artiklen snakkes der i fremtid om gylle til ptx:
    https://videnskab.dk/teknologi-innovation/danske-forskere-forvandler-kolort-og-co2-til-groenne-braendstoffer
    Og om, hvad der må være den nuværende praxis: gylle -> metan
    Bemærk, at den process angives at lukker 40% af den udviklede gas direkte ud i atmosfæren som CO2. Hvis det er noget der kommer til den pris der nævnes må der da være noget galt.

    Det virker ikke rigtigt som seriøst klima-reperation når man tænker på, at Danmark har verdens højeste kystlinje/landareal ratio og derfor vil få maximal bang for the buck, når vandet stiger.

  4. Carsten Troelsgaard

    endnu en supplerende kommentar om vi har gødning nok:

    En anden af de ømme punkter handler om vores import af soya fra afbrændte skove i Sydamerika. Jeg hører det ikke nævnt, at vi dog har vores egen ‘soya’ i form af foder-ærter. Hvorfor ikke?

    Jeg tror ikke, at det kan være fordi en storstilet dyrkning af foder-ærter i Danmark givre et nyt problem der kompilerer oven i den kvælstofforurening som gyllen og kunstgødningen allerede formår. Men, måske.

    Dyrkningen af foder-ærter, ligesom kløver, afsætter mig bekendt endnu en kvælstof-pulje i jorden, alene ved deres dyrkning. Hvorfor ligger det ikke lige til foden at erstatte den importerede soya med vores egen? Ja, vi kommer til at drukne i kvælstof, men, hvornår har det været et problem? Altså, om miljø-ministerne kan forklare sig om, hvad en ny kvælstof-fabrik er tænkt som, i et landskab der døjer med kvælstof-forurening.

Skriv en kommentar