Sådan kan biogasanlægget komme til at trone i det åbne landskab.
Odder Kommune har udarbejdet en række visualiseringer, der skal demonstrere, hvordan biogasanlæggene vil dominere i landskabet.

Læserbrev: Det er totalt misvisende, hvis Odder Byråd kalder gyllebaseret biogasanlæg (gylle er ca. 85 pct. vand) for en klimavenlig energiform

Det skriver tidligere laboratoriechef Jens Jørn Steiniche, Odder

Jens Jørn Steiniche

Biogas er en affaldsteknologi, ikke en klimateknologi. Restproduktet fra et biogasanlæg, som bl.a. kommer fra halm, indeholder ikke længere det let omsættelige kulstof, da det med fjernelse af halm i jorden forringer opbygningen af humus. Det forringer dyrkningssikkerheden med lavere udbytter og flere plantesygdomme.

Processen til dannelse af gas i biogasanlæg foregår i et iltfrit miljø, hvor visse skadelige mikroorganismer kan opformeres. En af disse er bakterien Clostridium Botulisme. Det er en nervegift, der kan medføre lammelse og dødelighed ved en ti-milliontedel af et gram.

En del af biogassen – metan, en meget klimabelastende gas – slipper ud i atmosfæren. Ifølge Energistyrelsen er gennemsnittet, der udsiver fra produktionen, ca. 2,9 pct.

Så tæt er Odder kommune plastret til med gylleproducerende agrovirksomheder. Besynderligt nok har man valgt at illustrere de gyllefrie arealer med rødt og de særdeles gyllebelastede med grønt. De tre mulige placeringer af biogasanlægget ligger i kvadrater med over 500 tons gylle. Fra kommunens visualiseringsrapport

Desuden slipper der CO2 ud under opvarmningen i biogasanlægget og ved afbrændingen af gassen.

Den samlede statslige støtte til biogas er beregnet til at nå op på 43 mia. kr. i 2030. Det er et tilskud til en affaldsteknologi, der kan behandle landbrugets affald, og som er med til at videreføre den for nuværende meget store animalske produktion.

Ca. 13 pct. af biomassen kommer fra energiafgrøder. Energiafgrøder er almindelige afgrøder, f.eks. korn, som blot kaldes for energiafgrøder, fordi de anvendes til energi – akkurat som når korn kaldes foder, når det bruges til dyr.

Landbruget burde for længst have dyrket mere bæredygtigt mad til mennesker eller til foder, så noget af landbrugets klimabelastende foderimport kunne være undgået, f.eks. sojaskrå fra Brasilien – 1,8 mio. tons.

Der vil fremover med meget stor sandsynlighed importeres biomasseaffald fra udlandet til brug i anlæggene. Det giver mulighed for stoffer, der kan være miljøfarlige at få ud som restprodukter på markerne.

Miljøbelastningen ved transport til og fra anlægget samt de lugtgener, et anlæg vil medføre, vil have meget store gener for både lokalbefolkningen og bestemt også for Odder-borgerne.

Forslag til klimaløsninger: Solcelleanlæg spredt i kommunen på sydvendte arealer og på tage på offentlige bygninger. Vindmøller på land og hav (én stor vindmølle kan klare Odder Kommunes forbrug) er grøn energi, som også kan benyttes til spaltning af vand til flydende brændstof (brint). Undersøgelser vedrørende biotermisk energi kunne også være aktuel.

Den nuværende produktion af biogas er omkring 30 petajoule (PJ – energienheder). Der er kun brug for ca. fem PJ som backup i energisystemet til de tidspunkter, hvor solen ikke skinner, og det ikke blæser. En del af biogassen – metan, en meget klimabelastende gas – slipper ud i atmosfæren. Ifølge Energistyrelsen er gennemsnittet, der udsiver fra produktionen, ca. 2,9 pct.

Også i Århuys Kommune vånder man sig ved den fortsatte udbygning af de tvivlsomme biogasanlæg. Her kommer et længere Høringssvar vedr. udvidelse af Bånlev biogasanlæg ved Spørring

Af Hans Jørgen Rasmussen

I indstillingen til Byrådet i Aarhus d. 22. marts 2023 om udvidelse af Bånlev biogasanlæg i Spørring postuleres det at:

»Udvidelse af Bånlev Biogas vil have betydelig indflydelse på klimaeffekten og dertil reduktion af CO2-belastning i Aarhus Kommunes klimaregnskab.«

Hvor meget klimaeffekten og CO2-belastningen reduceres, siger indstillingen eller miljørapporten   imidlertid intet om.

Lad os i det mindste få en livscyklusanalyse af biogasanlægget og dets drift, sådan at alle de negative og positive miljø- og klimaforhold bliver sagligt belyst – inden sagen behandles endeligt af Aarhus Byråd.

Bånlev Biogasfabrik. Privatfoto

I miljørapporten har man ikke indregnet, at mindst 85 pct. af biogassen fra Bånlev Biogas eksporteres – og altså ingen indflydelse har på klimaeffekten og reduktionen af CO2-belastning i Aarhus Kommunes klimaregnskab.

Det er beklageligt, at miljørapporten ikke oplyser, hvor mange af de 700.000 tons, som anlægget er beregnet til at kunne omsætte årligt, der er gylle – og i hvilket omfang gyllen til biogasanlægget kommer fra gårde beliggende uden for Aarhus Kommune – og altså ikke har nogen indflydelse på klimaeffekten og dertil reduktion af CO2-belastning i Aarhus Kommune.

Det er også beklageligt, at det ikke fremgår af miljørapporten, hvor meget metan der lækkes fra biogasanlægget i dag. I 2022 sløsede anlægget forsat med at tætne ventiler o. lign, og Aarhus Kommune svigtede deres miljøtilsynsforpligtelse, hvilket medførte at der blev udledt ca. 10 procent af den metan der blev produceret, hvad der svarede til en suveræn danmarksrekord.

Det fremgår heller ikke af miljørapporten, om biomassen i biogasanlægget opvarmes med naturgas, svarende til ca. 10 % af den energi som biogasanlægget producerer, sådan som ca. halvdelen af biogasanlæggene praktiserer det.

Aarhus Kommune vil give tilladelse til at udbygge biogasanlægget i Spørring fra at modtage 185.000 tons til 700.000 tons fortrinsvis gylle. Det svarer til, at cirka 30.000 store tankbiler om året skal fragte gylle fra bøndernes gylletanke til biogasanlægget, og cirka 30.000 store tankbiler om året skal fragte afgasset gylle fra biogasanlægget til bøndernes gylletanke.

Det siger sig selv, at denne trafikbelastning tilsammen med den øgede stank fra biogasanlægget og de omkringliggende svinefabrikker vil medføre en kraftig miljøforringelse for borgerne, og en betydelig samlet reduktion af ejendomsværdien for husene i Spørring.

’Forureneren skal betale’-princippet er et retfærdigt princip, og derfor bør ejerne af biogasanlægget erstatte borgernes værdiforringelse af deres ejendomme.

Nature Energy har for nylig solgt alle sine biogasanlæg til Shell for 14 mia. kr. På den baggrund skulle man tro, at der er penge nok til at betale erstatning for værditabet af ejendommene til borgerne i Spørring efter ‘forureneren skal betale’-princippet.

Driften af Shell har ikke bidraget væsentligt med skattekroner til det danske samfund i en årrække. Koncernen har simpelthen ikke haft nok overskud til, at virksomheden har haft råd til at betale ret meget i skat.

Måske kan man undre sig over, hvorfor Shell så havde råd til at betale 14 mia. kr. til Nature Energy, når koncernen tilsyneladende ikke tjener noget videre?

Måske har det noget at gøre med, at statsstøttemidlerne til biogasanlæg i Danmark (ifølge Klimamisteriets seneste estimat) risikerer at løbe op i cirka 43 mia. kr. i 2030?

Det må være bekymrende for politikerne at læse, at Esben Tranholm Nielsen, cheflobbyist (public affairs-chef) i Biogas Danmark, i et debatindlæg i JP Aarhus den 5. april bekræfter, at ca. 85 pct. af biogassen, som produceres i Danmark, bliver eksporteret. Ligeså bekymrende er det, at han oplyser, at de sidste 15 pct. ser ud til også at blive eksporteret i den nærmeste fremtid, fordi det er billigere at købe gassen i Tyskland.

Cheflobbyisten forslag om at staten bare skal give endnu mere støtte til biogas, så det bliver attraktivt at købe dansk produceret biogas i Danmark, bør pure afvises. Borgerne betaler i forvejen eksorbitant meget i statsstøtte til biogas, som når alt medregnes, er en statsstøttet klimaskadelig virksomhed, så længe der indgår gylle i biogasfremstillingen.

Indstillingen til Aarhus Byråd er fagligt set skandaløst ringe. Det er ikke tilstrækkeligt neutralt og sagligt, som indstillinger til byrådet bør være. Afsnittene om klima og FN’s verdensmål i miljørapporten forekommer som copy-paste af propagandaen fra Axelborg, herunder Biogas Danmark, landbrugets lobbyorganisation for biogas.

Hvis ”svinebønderne” og biogasanlæggene skal følge ”forureneren skal betale”-princippet, skal de erstatte de 8.000 kvadratkilometer regnskov, som er blevet brændt af for at kunne dyrke 1,7 mio. tons soja årligt. Privatfoto

Fakta er, at gyllebaserede biogasanlæg er ekstremt miljø- og klimaskadelige, når man regner alle landbrugets skadevirkninger med.

For eksempel importerer landbruget cirka 1,7 mio. tons soja til Danmark om året fra hovedsagelig Sydamerika, som fortrinsvis anvendes til at fodre svin og køer med. Sojaen indgår i fodret, og dyrene producerer lort og gylle til biogasanlægget.

Hvis ”svinebønderne” og biogasanlæggene skal følge ”forureneren skal betale”-princippet, skal de erstatte de 8.000 kvadratkilometer regnskov, som er blevet brændt af for at kunne dyrke 1,7 mio. tons soja årligt.

Erfaringsmæssigt optager én kvadratkilometer regnskov 25.400 tons CO2 i rødder, blade og ved. Det vil sige, at 8.000 kvadratkilometer regnskov har optaget 745.066.667 tons CO2. Så hvis man sætter afgiften til 1.500 kr. pr. tons CO2, som Klimarådet har anbefalet, kan det beregnes, at kødproducerende landmænd og biogasanlæg skal betale 1.117.600.000.000 kr. for at genetablere 8.000 kvadratkilometer regnskov.

Et andet eksempel på landbrugets samfundsøkonomiske skadevirkninger (og dermed biogasanlæggenes skadevirkninger), er anvendelsen af kunstgødning i det konventionelle kemiske landbrug.

I Danmark anvendes ca. 235.000 tons kunstgødning om året. 188.000 tons spredes på den jord, hvor der dyrkes foder til dyr, svarende til 80% af dyrkningsjorden

I forbindelse med fremstillingen af kunstgødning udledes enorme mængder CO2. Og når der spredes kunstgødning, udvikles der lattergas, som er en drivhusgas, der er ca. 300 gange kraftigere end CO2.     Alt i alt bliver der i Danmark udledt ca. 1.000.000 ton CO2-ækvivalenter på arealer, som bliver anvendt til at dyrke foder til dyr.

Hvis ”Forureneren skal betale”-princippet måtte vise, at landbruget skal betale 1500 kr. pr. ton CO2, skal

de retfærdigvis betale ca. 1.500.000.000 kr. årlig i CO2-afgift, af den kunstgødning som anvendes til dyrkning af dyrefoder.

Når man producerer dyrefoder, skal man også medregne andre omkostninger, som spredning af kunstgødning og gylle medfører. Landbruget forurener vores vandløb, søer, fjorde og have med kvælstof, til umådelig stor skade for fiskeriet og for turismen.

Næringsstofferne fra kunstgødning giver kraftig algevækst, som får vandet til at blive så uklart, at lys ikke kan trænge ned til bundplanterne, som dør. Sø- og havbunden rammes af iltsvind, og i nogle tilfælde udledes der metan, som er en kraftig drivhusgas; ca. 85 gange kraftigere end CO2.

I 2010 var under 1.000 km2 ramt af iltsvind i de indre danske farvande. I de sidste tre år er omkring 3.500 km2 ramt af iltsvind.

Resultatet var blandt andet, at der i 2019 kun blev fanget 0,4 pct. torsk i Kattegat, i forhold til hvad man fangede før i tiden. I Limfjorden stoppede den sidste fisker i 1996, som levede af at fange lokale spisefisk. I Aarhus var der ca. 25 hjemmehørende fiskekuttere i 1990’erne, i dag er de væk. Samme billede ses overalt langs de indre danske farvandes kyster.

Havet har åndenød

 

En grundig livscyklusanalyse af biogasanlægget, som landmændene er hovedleverandør af gylle til, kan forhåbentlig kaste lys over hvor meget metan der frigøres fra iltsvind i de indre danske farvande, som konsekvens af landbrugets anvendelse af kunstgødning og gylle, og hvad de skal betale i CO2-afgift, for at denne metan bliver udledt.

Endvidere kan det være interessant at få belyst, hvor meget landbruget skal betale, for at fiskeriet er stort set uddødt i de indre danske farvande? Og hvad landbruget skal betale, for at kompensere turisterhvervet for økonomisk skade.

Det koster betydelige summer, at over halvdelen at drikkevandsboringerne er blevet lukket på grund af forurening med kvælstof og pesticider, så vandværkerne må anvende enorme summer på at forsøge at finde rent drikkevand ved at bore og pumpe andre steder.

Det koster formentlig et astronomisk beløb, at behandle kræft og andre sygdomme for de årlige skadevirkninger af landbrugets spredning af ca. 2.600 ton sprøjtegift på markerne.

Det koster ca. 4.000.000.000 kr. årligt, at landbruget udleder ca. 71.000 ton ammoniak om året. Det har Miljø- og fødevareministeriet skønnet, at de sundhedsøkonomiske omkostninger kan opgøres til.

Endvidere er CO2-udledningen fra transport enorm. I forbindelse med at hente gylle til biogasan-læggene, køre den retur til bøndernes gylletanke, importere og sprede 2.600 tons sprøjtemidler og 235.000 tons kunstgødning, transportere 1.700.000 tons soja fra Sydamerika osv. osv.                                                                                                                                                   Udledningen af CO2 i forbindelse med transport skal medregnes, når bønderne og biogasanlæggene skal betale CO2-afgift af denne udledning.

Det er langt fra alt, der kan prissættes efter ”Forureneren skal betale”-princippet. Eksempelvis kan tab af biodiversitet ikke prissættes, ligesom at gyllebaseret biogas, der er baseret på produktionsmetoder, som dyrevelfærdsmæssigt er uetiske, heller ikke kan ikke prissættes.

Det burde være ulovligt at fiksere svin, så de stort set ikke kan røre sig, og der er ikke i orden at ca. 10 millioner smågrise dør inden for deres første leveår.

Danmark er det EU-land med mindst vild natur. Vi er Europas mest opdyrkede land. Vi har Europas ringeste biodiversitet både til lands og til vands.

Hvis ikke forureneren skal betale – hvem skal så?

Aarhus Byråd skal sige nej til biogasanlæg, hvor der indgår gylle. Og Aarhus Byråd skal sige nej til udvidelsen af Bånlev Biogasanlæg, fordi det er en ekstremt miljø- og klimaskadelig virksomhed, når alle landbrugets skadevirkninger tælles med.

Bannerbillede: Biogas-fabrikker er blot pengemaskiner for svinekødsindustrien, mener de to skribenter. Privatfoto

Kommentarer

  1. Når nu svineproduktionen falder, fordi forbrugerne fravælger det, har vi ikke fremover brug for de stærkt ildelugtende anlæg. Biogasanlæggene er rensningsanlæg for Gylle og ikke et bæredygtigt anlæg for el & gas produktion.

  2. Jørn From

    “Hvis ikke forureneren skal betale – hvem skal så?”
    Det skal skatteyderne da, det er da almindelig landbrugslogik.

    Gyllegasanlæggene kan ikke eksistere hvis ikke arbejderen betaler sin skat, som det meste andet landbrugsrelateret.

  3. Lene Larsen

    Biomasse og biogas er miljøvenligt i den forstand, at biomassen og biogassen i nutiden har optaget kulstof via fotosyntesen fra atmosfæren i modsætning til fossile brændstoffer, der på miljøskadelig vis bliver hentet op fra undergrunden, og derfor indgår som en menneskabt tilførsel af CO2 til atmosfæren. Så der bliver ikke tilført mere CO2 til atmosfæren fra biobrændsel, så længe der plantes og sås tilsvarende nye “biomasseenheder”. Men det er nu også en stor fejl af regeringen at fælde og veteranisere tonsvis af træer alene med det formål at få mere “dansk biodiversitet” i lysåbent landskab.

  4. Steen Ussing

    Kære Lene Larsen
    Du glemmer at tage tiden med i dit regnestykke. Før nye træer kan optage den CO2 som er udledt, går der ganske mange år, og i den tid vil den udledte CO2 ændre vores klima til langt ud over det bæredygtige. Det er derfor FN og andre regner med et C-budget som angiver hvor meget C vi må udlede, uden at overskride den vedtagne grænse (Paris-aftalens 1,5 grads stigning) – og den grænse er vi meget tæt på nu. Så vi har ikke tid til at vente på de opvoksende træer.
    I øvrigt står det katastrofalt dårligt til med biodiversiteten – specielt i Danmark, så der er god grund til at få mere dødt træ ind i skovene, som kan øge mulighederne for at mange arter kan trives, selvom det koster lidt på CO2-kontoen.
    Hvis ikke vi løser både klima- og biodiversitetskrisen, er vores overlevelse her på kloden kraftigt truet. Måske ikke lige med det samme her i Danmark, men hvordan vil vi tackle millioner af miljøflygtninge fra lande syd for os, som flygter fra et ødelagt landbrug med nye skadedyrsangreb, tørke, oversvømmelse, udpinte jorde og kraftige storme?
    Steen Ussing cand.scient i biologi og geografi

Skriv en kommentar