Sådan tager byen Thyborøn sig ud fra luften, set fra nord. Kemikaliefabrikken ligger midtvejs mellem byen og Harboøre. Ved hjælp af den indtegnede rørledning sender fabrikken sit spildevand ud i Vesterhavet ved den herostratisk kendte høfde 42. Luftfoto: Hans Hunderup+redaktionel grafik

Trods 70 års naboskab til kemikaliefabrikken Cheminova (i dag hedder den FMC Agricultual Solutions A/S), der forurenede lokalområdet med kviksølv og stærke sprøjtegifte i rå mængder, og trods en aktuel udbredt PFAS-forurening i hele området får kræftplagede familier i de to småbyer ingen afklaring om fremtidens helbredsrisici

Stor opsigt vakte det i 2021, da en forskergruppe fra Københavns Universitet kunne dokumenterede, at beboerne i Harboøre og Thyborøn er ramt af en overhyppighed af kræft på 20% i sammenligning med to andre vestjyske fiskerisamfund uden industriforurening.

Sådan tager den sig ud i roligt vejr, høfde 42, hvor kemikaliefabrikken Cheminova i årtier har udledt sit spildevand, hvilket den gør den dag i dag. På stranden ved høfden ligger der også et stort affaldsdepot med kemikalierester fra forrige århundrede. Privatfoto

Nyre- og blærekræft blev nævnt som de hyppigste tilfælde for både mænd og kvinder, og med mave- og lungekræft især hos mænd, mens endetarmskræft var hyppigst hos kvinder. Ifølge studiet peger netop disse kræftformer på industriel miljøforurening som årsag, men forskerne turde ikke pege på ”potentielle specifikke forbindelser”. Problematisk var det også, at undersøgelsen omhandlede folk fra 1968-70 og 1990-2006.

Anerkender det politiske ansvar

Politisk besluttede Region Midtjylland i efteråret 2023 at gå ind i sagen. Hospitalsudvalget anbefalede at fremme, at der sker en undersøgelse af årsagssammenhæng mellem kræftforekomst og forurening i Thyborøn-Harboøre.

Regionsrådet vedtog den 20. december 2023 at påtage sig det politiske og til dels også økonomiske ansvar og bistå med at fremme, at der sker en undersøgelse af kræftforekomst og forurening i Thyborøn-Harboøre med henblik på at få afdækket de årsagsmæssige sammenhænge og herunder forurenende stoffer, der er kræftfremkaldende for mennesker.

Purnima Erichsen (K)

Det meddelte formand for hospitalsudvalget Purnima Erichsen i en mail 26. februar 2024 til redaktionen.

Imidlertid kommer de nuværende beboere i Harboøre-Thyborøn ikke til at få gavn af undersøgelsen. Det skyldes, at den aktuelle produktion på FMC Agricultural Solutions A/S ikke inddrages og heller ikke indholdet af kemiske affaldsstoffer, herunder PFAS-kemikalier, i fabrikkens spildevand undersøges som forureningskilde.

Undersøgelsen er udelukkende historisk. Den omhandler de borgere, hvor forskergruppen i 2021 påviste en forøget risiko for bl.a. kræft i nyrer og urinblære. Nu vil forskerne undersøge tumorvævet for en række kemikalier hos de borgere fra 1968-70, som indgik i undersøgelsen fra 2021.

Ingen aktuel hjælp at hente

Lederen af forskningsprojektet Elsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har kommenteret en række spørgsmål fra redaktionen i en mail den 5. marts 2024. Spørgsmål og svar bringes nedenfor.

  • Er det korrekt, at den nye undersøgelse kun vil være historisk, dvs. omhandle patientgruppen fra 1968-70? Hvilken begrundelse er der for dette valg?
Elsebeth Lynge, KU

SVAR: Ja, det er korrekt. Undersøgelsen af tumorvæv skal omfatte den befolkningsgruppe for hvem, vi har set en fordoblet forekomst af nyre-og blærekræft.

  • Er det korrekt, at den nye undersøgelse helt overvejende vil omhandle sprøjtegifte og kemiske stoffer, der ikke længere er tilladt?

SVAR: Nej. Der skal foretages to kemiske undersøgelser af tumorvævet. For det første måles forekomsten af kviksølv i vævet. Vi er specielt interesserede i kviksølv, fordi der blev fundet store koncentrationer af kviksølv i muslinger og skrubber fanget uden for Cheminovas gamle fabriksgrund i Nissum Bredning. For det andet skal der foretages en screening af tumorvævet for forekomster af kemiske stoffer generelt. 

  • Vil den nye undersøgelse kunne sige noget om påvirkningen fra de udslip af miljøgifte i de seneste årtier, som f.eks. det høje PFAS-indhold i spildevandet. Ifølge den gældende miljøtilladelse til FMC Agricultural Solutions A/S har fabrikken siden 2008 og 2012 haft produktionstilladelse til to PFAS-sprøjtegifte, fluazinam og lambda-cyhalothrin. Fluazinam indgår i otte sprøjtegifte bl. a. Vendetta og Zignal 500 SC, der produceres af FMC (Cheminova) i Harboøre.

SVAR: Nej, den nye undersøgelse drejer sig alene om tumorvæv fra nyre-og blærekræft patienter, der boede i Thyborøn-Harboøre i 1968-1970. Jeg skal dog gøre dig opmærksom på, at såvel de første kræftundersøgelser fra 2021 samt en pågående undersøgelse af andre sygdomme også dækker personer, som er født i/flyttet til Thyborøn-Harboøre fra 1990 og frem.

Konklusion: Den nye undersøgelse vil altså ikke kunne sige noget om den aktuelle risiko for cancer, hvis man bor i Harboøre-Thyborøn området i dag. Cheminova (FMC Agricultural Solutions A/S) inddrages overhovedet ikke i undersøgelsen.

Bannerbillede: Overalt på Harboøre Tange ligger der i dag kemiske stoffer fra industriel miljøforurening. Privatfoto

Visited 50 times, 10 visit(s) today

Kommentarer

  1. Nora Tams,

    Tak til Gylle.dk for vedholdenheden.
    Vi har brug for jeres fantastiske graverjournalistik som I spreder !!!
    TAK OG HOLD UD

  2. Søren Rønhede

    Universitet i Aarhus fik lov til at sælge Cheminova for 800 mio kr. uden at afsætte så meget som en krone til oprydning. Den slags er muligt med de kynisk håbløse politikere vi er belemret med.

Skriv en kommentar