Cheminova udleder meget høje niveauer af PFAS-kemikalier med fabrikkens spildevand

Naturområdet Harboøre Tange er ekstremt belastet med store koncentrationer af giftige PFAS-forbindelser, der formentlig i årevis er udledt med spildevandet fra kemikaliefabrikken Cheminova. Forureningen er konstateret overalt på hele tangen, hvor jagt er blevet forbudt på ubestemt tid, fordi andevildtet også er forurenet, mens fisk og oksekød fra græssende køer skal destrueres. Beboerne i Thyborøn frarådes at spise hjemmedyrkede grøntsager.  Cheminova-direktøren vil ikke udtale sig om forureningen

Tre prøver af spildevandet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg afslørede i juni i år rekordhøje indhold af PFAS-forbindelser, der også kaldes ”evighedskemikalier”, da de nedbrydes uendeligt langsomt i naturen. Prøverne blev udtaget i dagene 4.- 12. juni, og de indeholdt PFAS-forbindelser i størrelsesordenen 1.200, 1.300 og 1.400 ng/liter. Det var Miljøstyrelsen, der havde påbudt Cheminova at udtage prøverne og få dem analyseret, men det var overladt til kemikaliefabrikken selv at stå for opsamlingen af vandprøverne fra virksomhedens spildevand.

Baggrunden for påbuddet var, at Region Midtjylland havde konstateret en omfattende forurening med PFAS-stoffer over hele den 10 kilometer lange Harboøre Tange og i Thyborøn by. I grundvand, drænvand og overfladevand var der konstateret en udbredt forurening med PFAS-stoffer, der også blev fundet i græs, blod fra køer og vildt fra området, og af samme grund blev jagten lukket på ubestemt tid. Egnens mange jægere er i oprør, men udover rævebekæmpelse er der blæst jagt forbi.

Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, har ikke ønsket at kommentere forureningen.

Også i Vesterhavet nord og syd for høfde 42, hvor spildevandet fra Cheminova udledes døgnet rundt i betragtelige mængder, er der påvist store koncentrationer af PFAS. På de tre prøvedøgn i juni skyllede der således 1.840, 1.761 og 1.972 m³ spildevand i havet gennem rørledninger på tværs af tangen fra kemikaliefabrikken til høfde 42. PFAS er målt i havvandet og i havskum opsamlet på stranden i forbindelse med stormvejr. Desuden er Cheminovas nedgravede giftdepot ved høfde 42 konstateret voldsomt forurenet med PFAS-kemikalier i størrelsesordenen 1.300 – 3.400 ng/l ifølge Miljøstyrelsen.

De målte koncentrationer skal vurderes i forhold til miljøkvalitetsgrænseværdien på 0,13 ng/l for udledning af PFOS til saltvandsmiljøet.

Havskum som synder

Imidlertid har Region Midtjylland udformet en teori om disse kemikaliers oprindelse, der frikender Cheminova. I en mail fra 12. oktober skriver kontorchef Morten Bondgaard:

”Det er rigtigt, at PFAS forbindelser igennem tiden og måske stadig bliver anvendt som tilsætningsstof til nogle pesticidprodukter (formuleringerne). Vores undersøgelser på Harboøre Tange har fokuseret på om forureningen kunne stamme fra to gamle lossepladser, en brandstation. Men derudover har vi også udtaget prøver fra det tidligere kemikaliedepot på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund. Derudover har Lemvig kommune og Naturstyrelsen udtaget en lang række analyser af grundvand, drænvand, overfladevand (søer, fjorde, hav), græs og vildt.

Miljøstyrelsen har påbudt FMC (Cheminova, red.) at analysere for PFAS i deres spildevand. Og det samlede billede af resultaterne tyder på, at det ikke er en entydig punktkildeforurening (fx Høfde 42), som er årsag til den udbredte forurening. Det tyder på, at det forureningsbillede vi ser på Harboøre Tange også kan findes i andre kystnære områder, bla. har Lemvig kommune analyseret jord, vand og græs ca. 35 km syd for Harboøre Tange og set samme forureningsbillede. Analyser af havskum viser særdeles høje indhold af PFAS. Ligeledes viser skimmeprøver af det allerøverste havvand (vand-luft interfasen) kan indeholde høje værdier af PFAS.

Vores formodning er, at der sker en opkoncentrering af PFAS i havskum og i havstokken (stammende fra forurening i havet), og at denne forurening spreder sig til de kystnære arealer. Det skal dokumenteres yderligere og det arbejder vi videre på i det omtalte “havskumsprojekt” som vi laver i samarbejde med Lemvig kommune og Niras (konsulentfirma, red.), med støtte fra Miljøstyrelsen.”

Lemvig Kommune melder hus forbi

Harboøre Tange ligger i Lemvig Kommune, hvor den politisk ansvarlige for miljøområdet er Steffen Husted Damsgaard (V), der også er formand for Landdistrikternes Fællesråd. Vi har bedt ham om en kommentar, men Damsgaard har overladt besvarelsen til afdelingsleder Morten Corneliusen, der skriver i en mail 11. oktober:

”Lemvig kommune har undersøgt havvand og kystnære områder for PFAS, men det er arealer som ikke er dyrket og som ikke forventes at have været påført pesticider. Vores undersøgelse indikerer at PFAS-forekomsten, der hvor vi har foretaget undersøgelsen, muligvis er opstået som følge af en forureningsspredning fra havet. Kilderne til forekomsten i havet skyldes formentlig mange forskellige kilder, vi er dog ikke vidende om hvilke kilder.

Miljøstyrelsen har i 2022 undersøgt havvandet 50 steder rundt langs Danmarks kyster for PFAS. Vi kan på den baggrund se at de koncentrationer vi har fundet i havet ud for Lemvig kommune, ikke adskiller sig fra niveauet generelt i Danmark. En eventuel forekomst af PFAS i sprøjtegifte har ikke været en del af undersøgelsen hverken i Lemvig Kommunes egen undersøgelse eller i Miljøstyrelsens landsdækkende undersøgelse med 50 lokaliteter. Det er Miljøstyrelsen som godkender pesticider i Danmark. Her har kommunerne ikke nogen kompetence. Det vil derfor formentlig være Miljøstyrelsen som vil kunne belyse spørgsmålet yderligere.”

Flere prøver ønskes

De meget høje koncentrationer i de tre Cheminova-prøver fra juni udgjorde en voldsom udfordring for Miljøstyrelsen, Region Midt og Lemvig Kommune, som er de myndigheder, der skal beskytte befolkningen mod giftige stoffer. Resultatet af prøverne, der var blevet analyseret af det anerkendte Eurofins-laboratorium, landede på myndighedernes bord 29. juli, og allerede 11. august var de blevet evalueret, men uden at man skred til handling. Resultatet blev, at myndighederne forlangte yderligere prøver, før der skulle gøres noget.

Igen udtog Cheminova selv tre prøver i dagene 25. august – 31. august, og resultaterne fra Eurofins forelå 27. september. Nu var koncentrationen af PFAS-stofferne faldet ganske betragteligt til 80, 120 og 89 ng/l, hvilket var mindre end en tiendedel af niveauet i juni-prøverne, men stadig meget højere end miljøkvalitetsgrænseværdien på 0,13 ng/l for PFOS.

Der er ikke fremlagt nogen forklaring på denne bemærkelsesværdige forskel, og hverken Miljøstyrelsen eller Region Midtjylland har reageret udover at påbyde indsamling af mere fuglevildt til analyser.

Fortidens synder

Når man ser nærmere på spildevandet fra Cheminova, hvor prøverne er udtaget, så stammer det fra tre hovedkilder: processpildevand fra den nutidige drift, afværgevand fra fortidens nedgravede kemikaliedepoter og overfladevand fra fabriksområdet. Afværgevandet udgør typisk 37 til 43 % af det spildevand, der udledes, og dette er værd at bemærke, da fortidens produktion af sprøjtegifte kan tænkes at have indeholdt forskellige PFAS-forbindelser.

I en amerikansk undersøgelse fra University of Texas fandt forskerne alarmerende høje værdier som 17,8 mg/kg PFOS i produkter, der var baseret på malathion, som netop er en af de gifte, der tidligere er produceret på Cheminova under varemærket Maladan 44 EW.

Vi har bedt direktør Jakob Kyllesbech på Cheminova besvare tre spørgsmål til belysning af virksomhedens eventuelle andel i forureningen:

– Indgår PFAS/PFOS i nogen form i den aktuelle produktion?

 – Det er velkendt, at der (i USA) er konstateret meget høje værdier af PFAS i pesticider som f.eks. malathion. Produceres dette produkt stadig på Cheminova – og hvis ikke – hvornår ophørte produktionen?

– Hvilke afværgeforanstaltninger har virksomheden truffet efter sommerens fund for at stoppe udledningerne til havet?

Svaret kom prompte dagen efter:

”FMC Agricultural Solutions A/S ønsker på nuværende tidspunkt ikke at bidrage til dit journalistiske arbejde vedr. fremsendte spørgsmål.”

 

Hvad er PFAS-kemikalier for noget?

PFAS er en stor gruppe af kemisk fremstillede forbindelser. PFAS forekommer ikke naturligt, og alle fund af PFAS skyldes en form for menneskelig påvirkning. PFAS-forbindelser er både vand-, fedt- og smudsafvisende. De egenskaber gør, at PFAS-stoffer har været brugt i brandskum, fødevareemballage, tekstiler, pesticider, mv. Derfor finder vi også PFAS mange forskellige steder i vores omgivelser. PFAS er en stor gruppe af tusindvis af kemikalier, som er meget stabile, ikke-nedbrydelige og ofte stærkt giftige. Den brede anvendelse gør nu, at rester PFAS genfindes over alt i miljøet.

Siden 2009 har PFOS været optaget i POP-forordningen (nedsat af EU i henhold til den globale Stockholmkonvention om ikke-nedbrydelige organiske miljøgifte), hvor de mest uønskede miljøgifte optræder. POP-forordningens formål er at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at forbyde, hurtigst muligt udfase eller begrænse fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer omfattet af forordningen. PFAS’erne er i vid udstrækning reproduktionstoksiske og kræftfremkaldende.

Bannerfoto: I 1980’erne blev dele af giftdepotet gravet op og borttransporteret. Foto: Bent Lauge Madsen