Kræft

Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover

I et debatindlæg i Berlingske har læge Ida Donkin gjort sig til talsperson for en bred anvendelse af glyphosat til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget, men undlader at nævne de alvorlige bivirkninger ved verdens mest udbredte sprøjtegift.

Roundup rammer bier og udløser antibiotikaresistens i bakterier

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Odense, skriver på opfordring fra redaktionen:

Debatten for og imod Roundup (glyphosat) kører på fulde omdrejninger. I to nylige debatindlæg i Berlingske har Ida Donkin og Anton Smith gjort sig til talspersoner for en bred anvendelse af stoffet til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget. I den gode sags tjeneste nedtoner de bivirkningerne ved brug af glyphosat og hævder, at al modstand er følelsesladet, mens de selv repræsenterer videnskaben. Det lyder som et ekko af agroindustrien, der argumenterer på nøjagtigt samme måde.  

Af de to debatindlæg kunne man få det indtryk, at den udbredte skepsis mod glyphosat alene beror på, at stoffet er muligt kræftfremkaldende. Det har lægefaglige eksperter i WHO vurderet på baggrund af omfattende dyreforsøg, men debattørerne nedtoner dette med henvisning til EU’s eget kontrolorgan, EFSA, som er nået til en anden konklusion. Spørgsmålet er så, hvem man skal tro mest på: Uafhængige lægefaglige eksperter i WHO, eller veterinærer og andre ikke-læger i EFSA, som pustes i nakken af agroindustrien?  Jeg har størst tillid til WHO, og WHOs vurdering burde i det mindste anspore til en mere forsigtig anvendelse af glyphosat, men det har man tilsyneladende slet ikke overvejet.

Det er en skærpende omstændighed, at glyphosat nu er så udbredt, at det kan påvises i grundvandet og i børns urin. I debatindlæggene slås det hen med, at koncentrationerne er under myndighedernes grænseværdier og derfor uskadelige, – men hvor ved vi egentlig det fra? Og hvad med skadevirkninger på langt sigt? Det anføres også, at glyphosat er hurtigt nedbrydeligt og derfor uskadeligt, men hvordan kan det så være, at stoffet kan påvises både i grundvand og i folks urin? Der er vist noget der ikke stemmer her.

Men nok om det. Der er andre væsentlige argumenter mod glyphosat, som er mindst lige så vigtige som kræftmistanken, og som har været fuldstændigt overset i debatten indtil nu. De handler om stoffets virkninger på bakterier.

Glyphosat virker nemlig ikke bare på planter, bakterier rammes også.  Det skyldes, at de enzymsystemer, som findes i planter, og som man tilsigter at ramme med glyphosat, også findes i mange bakterier. Stoffet virker groft sat som et antibiotikum. Det betyder, at det også udløser de skadevirkninger i bakterier, som ses ved brug af de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen hos mennesker og dyr, og resistensudvikling i bakterierne.

Læs resten

Masser af forsøgsdyr får kræft af glyfosat

Den internationalt anerkendte kræftekspert Christopher J. Portier har den 12. februar 2020 offentliggjort en omfattende analyse af alle valide rapporter om kræfttilfælde hos forsøgsdyr efter eksponering for glyfosat. Resultatet er alarmerende: i alt 37 signifikante kræfttumorer kunne med stor sandsynlighed tilskrives dette giftstof, der anvendes i enorme mængder over hele verden

Analysen har den knudrede titel ”A comprehensive analysis of the animal carcinogenicity data for glyfosate from chronic exposure rodent carcinogenicity studies”. Den kan læses i tidsskriftet Environmental Health, volume 19, hvor den netop er offentliggjort.

Verdens mest udbredte sprøjtegift

Dr. Portier har orienteret EU-kommissionen om skyggesiderne ved anvendelsen af glyfosat-baserede sprøjtegifte. Lyt til debatten om de såkaldte Monsanto-arkivalier fra 2017. Klik her og deltag i forelæggelsen her. Kilde: EU-kommissionen

Siden introduktionen af ​​glyfosat-tolerante genetisk modificerede planter er den globale anvendelse af glyfosat steget dramatisk, hvilket gør giftstoffet til den mest anvendte sprøjtegift på planeten.

Alligevel er der en betydelig videnskabelig kontrovers omkring den kræftfremkaldende virkning af glyfosat. Forskere og myndigheder, der er involveret i revisionen af ​​tilladelsen til at anvende glyfosat, har markant forskellige meninger. Et vigtigt aspekt i denne kontrovers er, i hvilken grad glyfosat forårsager kræft hos forsøgsdyr efter eksponering.

En arbejdsgruppe på 17 eksperter fra 11 lande mødtes hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) den 3.-10. Marts 2015 for at gennemgå de tilgængelige publicerede videnskabelige beviser og evaluere kræftfremkaldende virkning af fem organofosfatinsekticider og herbicider: diazinon, glyfosat, malathion , parathion og tetrachlorvinphos. IARC er FN-organisationen WHO’s internationale afdeling for kræftforskning.

Resultatet af eksperternes syv dages indsats var, at ukrudtsmidlerne glyphosat og insektgiftene malathion og diazinon blev klassificeret som sandsynligvis (probably) kræftfremkaldende for mennesker, mens insektgiftene tetrachlorvinphos og parathion blev klassificeret som muligvis (possibly) kræftfremkaldende for mennesker.

Læs resten

Ny svensk regerings-undersøgelse: ”Sænk grænseværdierne for alle kemikalier til en 10-del”

Blandinger af kemikalier kan påvirke os mere end noget enkelt kemisk stof gør. En ny undersøgelse foreslår nu en drastisk reduktion af grænseværdierne for alle kemikalier for at imødegå skadevirkningerne fra de mange kemiske stoffer. Det skriver SVT 26. november 2019.

Professor Christina Rudén

Udslippet af kemiske stoffer i Sverige er ændret. Fra de tidligere høje koncentrationer af enkelte giftige kemikalier som DDT og PCB har svenskerne nu lavere koncentrationer af langt flere miljøgifte. Den samlede effekt har ofte en større indflydelse på os og naturen end virkningen af ​​hvert enkelt stof hver for sig.

– Vi ser, at indlæringsvanskeligheder hos børn øges, allergierne øges, og fertiliteten falder. Samtidig er mange tilladte kemikalier allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, siger Christina Rudén, professor ved Stockholms Universitet og regeringens specielle rådgiver i spørgsmål om kemikalier.

Kan være skyld i sundhedsmæssige problemer

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.