Vi har bedt den erfarne biolog, naturhistoriker, ornitolog og jæger mag. scient Poul Hald-Mortensen om en kommentar til den aktuelle jagtdebat her på siden. Den kommer her:
På opfordring fra Gylle.dk vil jeg bidrage med nogle synspunkter om Søren Wium-Andersens og Arne Hastrups forslag. Det er dog ikke min agt at deltage i yderligere debat.
1. Det samlede forslag rummer rigtig mange idealistiske hensigter om at begrænse jagten i Danmark i både tid og omfang.
Men vi lever i en tid, hvor antallet af danske jagttegnsløsere – også blandt kvinderne – er hastigt voksende, mens medlemstallet i Sørens og Arnes egen organisation, Danmarks Naturfredningsforening, er endnu hurtigere faldende. På den baggrund vil den voldsomme mængde af forslag blive vurderet som for vidtgående og urealistisk. Også selv om der er udpeget en ny formand for Vildtforvaltningsrådet, der er mere grøn end sine forgængere.
2. Det glæder mig, at Søren og Arne fremfører det ideelle ønske om, at vi bør indføre kvoter for jagten på bl. a. arterne af hjortevildt.
Derimod skuffer det mig, at forslagsstillerne giver udtryk for, at de regionale hjortevildt-grupper ikke har fungeret i praksis. Efter andres vurdering har grupperne gradvist udviklet en ansvarlig forståelse for lokal selvforvaltning, der kan være forudsætningen for en velfungerende kvoteordning.
3. Det skuffer mig også, at Søren og Arne rubricerer vildsvinet som en ikke hjemmehørende art.
Det er usagligt og uforståeligt, da vildsvinet naturligt har levet mange tusind år i Danmark. At arten efter udryddelse for to hundrede år siden ikke er blevet tålt på friland her i landet, berettiger ikke de to biologer til at betegne vildsvinet som ”ikke hjemmehørende”. Sandsynligvis er flere gamle ege og bøge i østjyske skove fremspiret af agern og bog, som fik forbedret vækstmulighederne ved netop vildsvinenes roden i jorden.
4. Det glæder mig, at Søren og Arne foreslår en afkortning af den lange liste af jagtbare arter, der især har været skæmmet af alt for mange arter af ænder med vigende bestande.
Men det er en ærgerligt, at de to biologers restriktive liste over jagtbare arter ikke rummer en bredere forståelse for praktiske og dynamiske forhold i den danske natur. Selv om EF-fuglebeskyttelsesdirektivet ikke tillader handel med kortnæbbet gås, så er bestanden nu så stor og voksende, at det vil virke totalt ulogisk for jægere og landmænd i Jylland, hvis denne hidtil jagtbare art netop nu skal fredes i Danmark.
5. Det er positivt, at Søren og Arne bringer en masse idealistiske forslag på banen. Blandt disse er forslaget om forbud mod skumrings- og dæmringsjagt også relevant.
Men det er synd, at andre forslag er præget af mangel på nuanceret indsigt i dansk naturforvaltning. Det skæmmer den samlede mængde af forslag. Eksempelvis får Sørens fokusering på fodring af dådyr i Gribskov ham til at foreslå et totalt forbud mod al vildtpleje – herunder drift af vildtvenlige marker og enge – på alle offentligt ejede arealer. Konsekvensen kunne blive, at landmændene, som er naboer til statens skove, så for alvor skal bidrage med hovedparten af foderenhederne til hjortevildtet, mens statens tidligere vildagre bliver plantet til med juletræer. Det sidste ville også være synd for skovgæsterne.
