Juletræerne, som nu er på vej til ophugning, kompostering og evig fortabelse, har med deres lys og udsmykning stået som symboler på paradisisk herlighed, nærmere betegnet livets træ, der som bekendt stod midt i paradisets have. Man kan forestille sig, at et væld af fugle har slået sig ned i dette skønne, store træ, så såre de var klar og flyvefærdige på skabelsens femte dag – ”grenen fra livets træ står skønt/med lys som fugle på kviste”. Muligvis har det været et æbletræ – ”et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets abild gror.”
Så var der også kundskabens træ i paradishaven, med søde og saftige frugter, – sikkert noget ganske andet end villahavernes mindre fristende paradisæbler. Vor tids sindrigt udredte stamtræer over årmillioners artsudvikling, baseret på myriader af sammenholdte DNA-sekventeringer, kunne i et inkluderende hoved opfattes som stiklinger af kundskabens træ. F.eks. fuglenes forbløffende stamtræ, som gengivet her på denne plads i sidste måned.
Fuglene har, udover intens videnskabelig interesse, leveret billedstof og poetisk kraft til kunst, litteratur og religion som ingen anden dyregruppe. Det er i år netop hundrede år siden, at kunstneren Johannes Larsen og forfatteren Johanns V. Jensen udgav fællesværket ”Aarstiderne”, en cyklus til årets gang i den danske fugleverden, med en fugl og tilhørende billede og digt til hver måned. Her er gærdesmutten januars fugl.
Næst efter fuglekongen er gærdesmutten Danmarks mindste fugl. En lillebitte, lysebrun fjerbold med strithale, kendt og værdsat af mange. Dens videnskabelige navn er Troglodytes, afledt af det græske ord troglodyt, der betyder huleboer. Det hentyder til den kunstfærdige rede, som hannen alene konstruerer: En hul bold af græs og mos, med indgang i siden. Hunnen lader sig imponere proportionalt med hannens kompetencer på feltet.
Få andre fugle er så sangaktive som gærdesmutte-hannen. Fra januar til november synger det lille, kække væsen sin forbløffende kraftige og højfrekvente sang, som lyder som energisk gnubben med fugtigt vaskeskind på en rude, iblandet lyse pift. Gærdesmutten er både overvejende standfugl og insektæder, en risikabel strategi i kolde perioder om vinteren. Så er dødeligheden stor, men kompenseres med ekstra store kuld fra de resterende fugle de følgende somre. Johannes V. Jensens digter om den uforfærdet vintersyngende gærdesmutte som et piftende lokomotiv, der indbyder til at stige på toget. Næste station foråret!
