Solnedgang over Det Indiske Ocean. Over den mørke overflade på jorden angiver en strålende rækkefølge af farver flere lag af atmosfæren. Dybe appelsinfarver og gule nuancer er synlige i troposfæren, der strækker sig fra jordens overflade til 6-20 km i højde. Den lyserøde til hvide region over skyerne ser ud til at være stratosfæren; dette atmosfæriske lag har generelt små eller ingen skyer og strækker sig op til ca. 50 km over jordens overflade. Over stratosfæren markerer blå lag den øvre atmosfære, da den gradvist falmer ned i den ydre verdens sorte mørke. Foto: NASA

Breaking News: Udtyndingen af stratosfæren viser den dybe indflydelse af menneskehedens aktiviteter og kan påvirke satellitter og GPS. Det skriver The Guardian den 13. maj 2021.

En ny undersøgelse har afsløret, at menneskehedens enorme udledninger af drivhusgasser får stratosfæren til at krympe.

Tykkelsen af ​​det atmosfæriske lag har trukket sig sammen med 400 meter siden 1980’erne, fandt forskerne og laget vil blive tyndere med ca. en kilometer i 2080, hvis ikke der sker store nedskæringer i udslippene af klimagasser. Krympningen har potentiale til at påvirke satellitoperationer, GPS-navigationssystemet og radiokommunikation.

Opdagelsen er den seneste, der viser menneskets dybe indflydelse på planetens livsnerver. I april påviste forskerne, at klimakrisen havde forskudt jordaksen, da den massive smeltning af gletsjere omfordeler vægten over hele kloden.

Figuren viser nogle af de vigtigste træk ved statosfæren. Figuren skyldes Randy Russell, UCAR

Stratosfæren strækker sig fra ca. 20 km til 60 km over jordens overflade. Nedenunder ligger troposfæren, hvor mennesker lever, og her opvarmes og udvider kuldioxid luften. Denne proces skubber den nedre grænse for stratosfæren opad. Men derudover bidrager det også, at når CO2 kommer ind i stratosfæren, køler det faktisk luften, og får den til at trække sig yderligere sammen.

Jordens atmosfære består af flere lag med troposfæren i bunden. De målinger, der er angivet i den nye undersøgelse, er omtrentlige og kan variere enormt efter årstid eller position i forhold til jorden.

Juan Añel ved University of Vigo. Foto: facebook

Den krympende stratosfære er et stærkt signal om klimatruslen og den planetariske indflydelse, som menneskeheden nu udøver ifølge Juan Añel ved University of Vigo, Ourense i Spanien.  Añel deltager i forskergruppen, der har påvist krympningen. ”Det er chokerende,” udtaler han. ”Dette beviser, at vi har skabt rod i atmosfæren i op til 60 kilometers højde.”

Forskerne vidste allerede, at troposfæren voksede i højden, da CO2-udslippene begyndte at stige, og de havde antaget, at stratosfæren så ville krympe. Men den nye undersøgelse er den første, der demonstrerer dette og viser, at stratosfæren har trukket sig sammen over hele kloden siden i 1980’erne, da satellitdata først gang blev indsamlet.

Ozonlaget, der absorberer UV-stråler fra solen, ligger i stratosfæren, og forskere havde troet, at ozontab i de seneste årtier kunne skyldes krympningen. Mindre ozon betyder mindre opvarmning i stratosfæren. Men den nye forskning viser, at det er stigningen i CO2, der ligger bag den stadige sammentrækning af stratosfæren, ikke ozonniveauerne, der begyndte at komme sig efter, at Montreal-traktaten fra 1989 forbød de CFC-gasser, der ødelægger ozonlaget.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research Letters, nåede sine konklusioner ved hjælp af det lille sæt satellitobservationer optaget siden 1980’erne i kombination med flere klimamodeller, som omfattede de komplekse kemiske interaktioner, der forekommer i atmosfæren.

”Det kan påvirke satellitbaner, kredsløbstid og genfindelser […] udbredelsen af ​​radiobølger og til sidst den samlede ydeevne for Global Positioning System og andre rumbaserede navigationssystemer,” udtaler forskerne.

(…)

Læs hele artiklen her eller gå til den videnskabelige undersøgelse.

Bannerfoto: Wikipedia

Visited 23 times, 8 visit(s) today

Skriv en kommentar