Landbruget spiller en afgørende rolle, hvis udledningen af drivhusgasser skal mindskes. Fødevareminister Mogens Jensen vil arbejde for en hurtig og klimavenlig omstilling af dansk landbrug
KLIMA – Verdens landbrug og fødevareproduktion skal ændres markant, hvis vi vil undgå de voldsomme konsekvenser af klimakrisen, der venter forude og i stedet slå ind på en ny og bæredygtig kurs. Blandt andet skal vi skære ned på forbruget af kød.
Det skriver nyhedssiden jordbrug.dk, 9. august 2019.
Det fremgår af en ny rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), som netop er offentliggjort. Rapporten »Climate Change and Land Use« understreger, at det vil være nødvendigt at skære ned på forbruget og produktionen af kød til fordel for mere plantebaseret mad.
Den animalske fødevareproduktion er ineffektiv, fordi dyrene beslaglægger meget jord. Hertil kommer, at op mod 80-90 procent af planternes indhold af protein og energi går tabt, når de sendes igennem dyrene som foder for at blive til kød og mælk.
Landbrugs- og fødevareproduktionen tegner sig for et sted mellem 21 og 37 procent af de globale menneskeskabte udledninger af drivhusgas. Heraf kommer den største del fra den primære landbrugsproduktion.
»Vi kan ikke bare fortsætte ned ad den samme vej,« siger fødevareminister Mogens Jensen.
»Landbruget og fødevaresektoren er nødt til at omstille sig til en mere klimavenlig produktion, og det er derfor positivt, at erhvervet selv har udmeldt meget ambitiøse klimamålsætninger. Vi skal passe bedre på klimaet, og vi skal bruge hele værktøjskassen for at understøtte landbrugets omstilling,« siger Mogens Jensen.
Udfordringen for verdens fødevareproduktion er global, og regeringen vil aktivt arbejde for FN’s verdensmål og for en mere ambitiøs klimapolitik i EU, understreger han.
Ifølge ministeren skal Danmark tage lederskab for den grønne omstilling, og hæve ambitionerne for klima, miljø og natur markant, så vi sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.
»Vi og landbruget skal i fællesskab tage arbejdshandskerne på og omstille fødevareproduktionen i en grøn retning. For eksempel skal landbrugsstøtten bruges til at give landmænd incitament til at producere mere bæredygtigt, mens en jordreform skal understøtte udtagning af landbrugsjord og skabe ny natur,« siger Mogens Jensen.
Greenpeace: Vi skal skære ned på kødproduktionen
Tarjei Haaland, der er klima- og energirådgiver i Greenpeace, vil have den danske landbrugs- og fødevareindustri til at tage et større ansvar.
»FN’s anbefalinger bør i høj grad nærlæses i Danmark, hvor landbruget må tage et større klimaansvar, da vi har verdensrekorden med den højeste kødproduktion per indbygger. Det er uholdbart for vores natur og klima, at landbruget i dag bruger halvdelen af Danmarks landareal til at dyrke foder, så der kan sendes massive mængder kød ud i verden,« mener Tarjei Haaland.
Han mener, det er på tide, at Danmarks kød- og mejeriindustri og store spillere som Danish Crown og Arla indser, som FN’s Klimapanel påpeger, at vi ikke kommer uden om at skære ned for den animalske produktion, hvis vi skal leve op til Parisaftalens 1,5-gradersmål.
»Det er en skadelig utopi at bilde omverden ind, at Danmark fortsat kan være storproducent af kød og samtidig opfylde vores klimamål. Det ændrer selskabernes uunderbyggede mål om at blive klimaneutrale i 2050 ikke på,« siger Tarjei Haaland.
»Hvis selskaberne ikke går til problemets kerne og sænker antallet af dyr, vil landbruget forværre problemerne. Det er i høj grad også en politisk opgave at skabe forandringen, så vi kan dyrke fremtidens mad i bedre balance med naturen og klimaet,« siger Haaland.
Regeringens klimaminister skyder sig selv i foden mindre end en uge efter udnævnelsen
I et læserbrev i Jyllands-Posten 22.7. skriver Ole Færgemann, professor emeritus, dr.med, og bestyrelsesmedlem Frie Bønder–Levende Land, og Hans Jørgen Nygaard, landmand og formand Frie Bønder – Levende Land om Regeringens klimamål og landbrugets rolle i det:
Den nye regering og dens støttepartier har meldt ud, at dansk udledning af klimagasser i 2030 skal være 70% lavere end den var i 1990. Dengang udledte Danmark ca. 70 millioner tons kuldioxidækvivalenter om året. I 2030 skal udledningen således være under 21 millioner tons om året.
Landbruget tegner sig for en stor andel af den aktuelle udledning af drivhusgasser på ca. 55 millioner tons. Andelen angives noget forskelligt, fra 20 til 30%. Det afhænger i det væsentlige af, om man tager hensyn til udledninger, som skyldes fremstilling i andre lande af foder til de danske husdyr. Tager man sådanne hensyn, er dansk landbrug årsag til udledning af 16,5 millioner tons.
Alene den årlige produktion af godt 32 millioner svin udleder knap 9 millioner tons. Det kan man regne ud, når man ved, at Danmark i 2017 producerede 1,52 millioner tons svinekød, og at der udledes 5,8 kg kuldioxidækvivalenter pr. kilo. Det tal er fra udenlandske beregninger. Danske beregninger når frem til en noget højere udledning pr. kilo, (7,2 kg kuldioxidækvivalenter), men her anvender vi det mere konservative estimat.
Hvorfor trække disse tørre tal frem lige nu? Det er fordi den nye klimaminister, ifølge Landbrugsavisen d. 6. juli, sagde, at dansk landbrug ikke skal producere færre køer og grise for at bidrage til den nye regerings klimamål. Hvis det er regeringens politik, bliver det umuligt at nå målet om udledninger på højst 21 millioner tons i 2030, når svineproduktionen alene tegner sig for mere end 40% heraf.
Ministeren begrundede sine løfter til landbruget med henvisning til landbrugets egen argumentation om risikoen for lækage, dvs. flytning til udlandet, eksempelvis af svineproduktionen, hvis den danske produktion reduceres. Det fremgik imidlertid ikke af interviewet, om ministeren er bekendt med Det Miljøøkonomiske Råds beregninger af risikoen for sådanne lækager. Den er langt mindre end angivet af landbrugets interesseorganisationer.
Foto: Dyrene kræver store mængder foder og beslaglægger derfor enorme arealer. En stor del af planternes energi og protein går tabt, når de sendes igennem dyrene for at blive til mælk og kød.
