Mogens Jensen

Fremtidens pandemier kan komme fra produktionsdyr som mink og svin

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset som Covid19-smittebærere. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det er budskabet i en aktuel artikel publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere. Foto: Mattilsynet, Norge.

Laboratorieforsøg viser, at der er mulighed for, at svin kan være bærere coronasmitten, og at de kan sprede den. Fødevaremyndighederne bør være lige så opmærksomme på dem som på mink

Af Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitetshospital

Udbruddet af COVID-19 i Nordjylland er bemærkelsesværdigt, fordi det det ikke bare inddrager plejehjem og skoler, men også to minkbesætninger. Det er første gang det er set i Danmark, men i international sammenhæng er det ikke nyt. Det samme er set i Holland, og det rejser spørgsmålet, om det nye SARS-CoV-2 virus nu er ved at etablere sig i husdyrbesætninger.

Professor Hans Jørn Kolmos, SDU

Vi ved endnu ikke, om smitten er sket fra mennesker til mink eller fra mink til mennesker – eller begge veje. I Holland er det sandsynliggjort, at mink har smittet mennesker, og det samme kan meget vel være tilfældet i Nordjylland, hvor en hund på en af minkfarmene også er smittet.

Uanset hvad, føjer fundet af SARS-CoV-2 i mink en ny og farlig dimension til pandemien med vidtgående konsekvenser for, hvordan vi skal tackle den fremover.

Fødevareministeren har forstået, at det er alvor. Han har besluttet, at smittede minkbesætninger skal aflives, og at der skal laves en stor landsdækkende stikprøveundersøgelse for at få overblik over, hvor udbredt smitten er i danske minkbesætninger. Han siger at det sker ud fra forsigtighedsprincippet, hvilket i den sammenhæng må betyde, at han er reelt bekymret for, at mink kan smitte mennesker.

Dermed har Fødevareministeren foretaget en kovending i vurderingen af, om smittede besætninger i husdyrproduktionen kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. Det er ikke mange uger siden, at ministeren – eller måske snarere hans embedsmænd – skråsikkert meldte ud i Politiken, at ”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”. Nu nager tvivlen.

Det er ikke bare mink, som bør være i søgelyset. Svin bør inddrages i overvejelserne på linje med mink. Det var budskabet i en artikel publiceret i sidste uge i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Lancet Microbe. Hidtidige undersøgelser har godt nok vist, at svin ikke kan inficeres med SARS-CoV-2 i modelforsøg, men det udelukker ikke, at de kan have en rolle som smittespredere.

Læs resten

11.000 mink skal aflives – fatal fejlmelding fra Morgens Jensen om coronasmittede husdyr

Synes du, at fødevareministerens debatindlæg kan ligne noget, der er skrevet på Axelborg af Landbrug & Fødevarer, så er du ikke helt galt afmarcheret. Mogens Jensens nærmeste politiske medarbejder og taleskriver i toppen af ministeriet hedder Søren Andersen, og han blev headhuntet af ministeren i august 2019 fra en stilling som pressechef – hos Landbrug & Fødevarer.

”Pandemier kommer altså ikke fra de moderne landbrug”, påstod en skråsikker fødevareminister Mogens Jensen (S) i et debatindlæg i Politiken så sent som 6. maj i år. Påstanden er forkert. Den dementeres af dagens barske nyhed om coronas-smitte på en nordjysk minkfabrik

Der er konstateret coronavirus i mink fra en minkbesætning i Vendsyssel i Nordjylland. Det oplyser beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove, i en pressemeddelelse 17. juni 2020.

Der er tale om en besætning med 1.800 tæver og i alt 11.000 mink, som er ramt og som skal slås ned. Ud fra et forsigtighedsprincip bliver den nordjyske besætning af mink slået ned, oplyser Fødevarestyrelsen.

– Da der i weekenden opstod mistanke om smitte blandt minkene, lagde vi i Fødevarestyrelsen omgående restriktioner ned over minkfarmen, siger Nikolas Kühn Hove og uddyber:

– Dermed har ingen dyr, og kun få medarbejdere, kunnet komme ind og ud af besætningen. Vi er i løbende kontakt med sundhedsmyndighederne om, hvordan medarbejderne på den berørte minkfarm skal forholde sig og om håndteringen af det videre forløb.

Fremtiden tegner dyster for de danske minkfabrikker. Priserne er gået helt i bund, og med coronatruslen i både Holland og Danmark er tiden formentlig kommet til et opgør med det stærkt kritiserede erhverv.

11.000 mink skal aflives

Fødevarestyrelsen har analyseret prøver fra i alt 34 mink fra den nordjyske besætning, og det er første gang, at der er konstateret coronasmitte i en dansk minkbesætning. Tilfældet kommer blot fem uger efter at førdevareminister Mogens Jensen i dagbladet Politiken afviste, at pandemier som corona-smitten skulle kunne udspringe af moderne landbrug.

Ministeren tog fejl, og derfor har regeringen ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at den smittede minkbesætning skal aflives. Der sker for at minimere risikoen for en eventuel smittespredning, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) nu til TV 2:

– Vi vil være helt sikre på, at vi gør, hvad vi overhovedet kan for at få bremset smitten – også blandt mink.

Mogens Jensen forklarer, at de danske myndigheder nu er i gang med at klarlægge, hvordan smitten er opstået på den nordjyske minkfarm. Samtidig skal der laves en teststrategi for at afklare, om andre minkbesætninger i området er smittet, siger fødevareministeren.

Læs resten

400.000 dyr aflives: Corona spreder sig som en steppebrand i minkindustrien

Formanden for Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild og er blandt de minkavlere, der hårdnakket holder fast ved den udskældte produktion. Pressefoto fra L&F

På kort tid har coronavirus spredt sig til 13 hollandske minkfarme, hvor myndighederne nu er gået i gang med at aflive mere end 400.000 dyr. I april blev to ansatte på en minkfabrik konstateret smittet med coronavirus fra deres dyr, men selvom Danmark har verdens største og mest moderne produktion af mink, er der endnu ikke konstateret coronavirus på danske minkfabrikker. De første mink er dog indleveret til test for Covid-19, til trods for at fødevareminister Mogens Jensen har afvist, at pandemier som den aktuelle kan udspringe af moderne husdyrproduktion.

400.000 mink gasses

Hollandske mink blev først inficeret med coronavirus af ansatte på en minkfabrik i april. Regeringen identificerede to tilfælde, hvor mennesker var blevet inficeret af syge dyr i maj, den eneste overførsel fra dyr til menneske, der er kendt siden det globale udbrud begyndte i Kina. Det skriver den britiske avis The Guardian den 6. juni 2020.

Adm. direktør Clair Bass, Humane Society International. Foto: YouTube

Aflivningen af de 400.000 mink involverer arbejdere i beskyttelsesdragter, der bruger gas mod minketæver og deres hvalpe. De mange døde dyr sendes til en destruktionsanstalt, hvorefter fabrikkerne desinficeres.

Borgergrupper mod pelshandel siger, at udbruddet er nok en grund til at lukke alle minkfabrikker.

”Vi opfordrer til, at de 24 lande rundt om i verden, der stadig tillader minkavl, meget hurtigt evaluerer situationen og de kendsgerninger, der kommer ud fra Holland,” sagde Clair Bass, administrerende direktør for Humane Society International, ifølge Guardian.

I november 2012 blev Europaparlamentsmedlem og folketingskandidat Dan Jørgensen kåret til Årets Dyreven for sin indsats for bedre vilkår for produktionsdyrene i Europa. Et år senere sagde han nej til at afskaffe minkavl i Danmark. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Ingen politisk vilje til handling

Læs resten

Er der ingen grænser for væksten i svineindustrien?

Søer i en løsdriftsstald. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Skatteministeren oplyste i 2018 Folketinget om, at den årlige gylleproduktion lå på 40 mio. tons. Jævnt fordelt over landbrugsarealet svarer det til, at der hvert år udbringes 15,3 tons gylle per hektar. Det svarer til 1,53 tons gylle pr. 1.000 m2 eller til arealet af en parcelhusgrund.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil have flere svin og er parat til at betale for dem med nye støtteordninger, selvom svinebaronerne tjener penge som aldrig før.

Forleden åbnede fødevareministeren en klimastøtteordning for svineindustrien på 25 % af byggeud­gifterne for nye svinestalde. Tilskuddet, der alene i år er på 85 mio. kroner, vil yderligere øge svineproduktion.

Derfor spørger jeg, hvornår finder regeringen, at svineindustriens grænser for vækst er nået?

For sporene fra den enorme gylleproduktion er åbenbare i form af ændringer af biodiversiteten, og af at der ses algevækst på juletræer og bygninger forårsaget af forureningen.

Hvad er gylle?

Læs resten

Mogens Jensen kamuflerer støtte til flere svin som “grøn klimastøtte”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat til at poste millioner af skatteyderkroner i svineindustrien, til trods for at Danmark har den mest ekstreme tæthed af svin i hele verden. Foto: Regeringen

Af Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace

Intet andet land i verden har så mange svin per indbygger som Danmark, og antallet er stigende. Over 32 millioner svin bliver der produceret om året. Nu poster regeringen 85 millioner skattekroner i nye svinestalde eller nye tilbygninger til eksisterende svinestalde, og det vil efter alt at dømme kun øge antallet af svin.

Kristian Sloth, Greenpeace

Svineavlere kan fra 5. maj søge om støtte til nye svinestalde eller til nye tilbygninger til eksisterende svinestalde. Svineavleren kan få dækket op til 25 procent af udgiften til byggeriet, og regeringen markedsfører støtten som “grøn klimastøtte”.

Men regeringens støtte er ikke grøn men derimod kulsort. Støtten er klimafjendtlig, fordi den kun vil øge antallet af klimabelastende svin i Danmark. Der står udtrykkeligt i betingelserne, at “Projekter vedrørende ombygning eller totalrenovering af eksisterende staldanlæg kan ikke få tilskud i denne ordning”.

I Danmark er der cirka 3.000 svinefabrikker, og mange af dem er ældre og utætte. Der er derfor en væsentlig større klimagevinst ved at investere i at modernisere de gamle utætte stalde fremfor at bygge nye stalde eller tilbygninger, hvor der bliver plads til endnu flere svin.

Hvis regeringen havde betinget sig, at gamle staldanlæg skal nedlægges og fjernes for at få tilskud til opførelse af nye stalde, så havde man med rette kunne kalde ordningen “grøn klimastøtte”.

Men det betinger regeringen sig ikke. Tværtimod afviser regeringen udtrykkeligt i betingelserne at støtte modernisering af de tusindvis af gamle svinefabrikker, hvorfra klimagasserne metan og lattergas hvert eneste sekund strømmer ud.

Læs resten

Mogens Jensen er i fuld gang med at finansiere den næste pandemis opståen

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat med nye millioner af kroner til flere svinestalde. Foto: Regeringen

Det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi

I disse dage har de fleste af os nok at gøre med at komme helskindet igennem covid-19-krisen, så hvem har overskud til at tænke på tiden efter krisen? Well, det burde vi forvente, at de folkevalgte politikere har. Men i stedet er de i fuld gang med at finansiere den næste pandemi. ​

Det gælder i hvert fald fødevareminister Mogens Jensen (S).

Politikere vælger vi bl.a. til at udvise den rettidige omhu, der f.eks. kan forebygge nye pandemier. Så netop nu, hvor covid-19-krisen er ved at klinge af, burde vi med stor styrke kunne forvente, at de debatterer, fokuserer og forebygger de næste pandemier. Men gør de det?

“Hvad nu, hvis den næste virus ikke skåner børn? Dødsraten for børn smittet med H5N1 – også kaldet fugleinfluenza – var på 50 procent”

Siden 2003 har verden fået sars, mers og nu covid-19, men det er kun optakten. Fremtidens globale viruspandemier kan komme fra Danmark. Det skyldes vores ekstremt store husdyrindustri. Videnskabeligt er sammenhængen mellem fabrikslandbrug og risikoen for pandemier for længst dokumenteret.

Den helt aktuelle påvisning af covid-19 i hollandske mink er det første alvorlige eksempel i et EU-land, men der vil komme flere. Så det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi, netop fordi vi er det land i verden, hvor der er flest produktionsdyr i forhold til antallet af indbyggere. Og netop den ratio mellem dyr og mennesker er afgørende. ​

Godt spørgsmål – men vil politikerne lære noget, mens tid er? Reklamemateriale fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer.

I Danmark huser landbrugets husdyrfabrikker en stående svinebestand på 12,6 mio. dyr, og danske landmænd producerer årligt 120 mio. slagtekyllinger. Når den næste pandemi rammer, vil de 5,8 mio. danskere være ilde stedt, hvis arnestedet er en dansk husdyrfabrik. Med 217 inficerede svin for hver 100 danskere har du næppe en chance. ​

Læs resten

Man gjorde et erhverv fortræd

Fiskeriet er helt centralt for Læsø, men erhvervets udøvere er stærkt utilfredse med den planlagte totalovervågning. Billedet er fra Østerby Havn på Læsø. Foto: Wikipedia

”Er danske fiskere nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger?”

Lone Broe Christiansen (V)

Fra forhandlinger natten til onsdag den 18. december 2019 gik fiskeriminister Mogens Jensen (S) sejrrigt ud og proklamerede, at han fik det, som han ville; videoovervågning af fiskerfartøjer, øget kontrol og en nedsættelse af torskekvoten med 77 procent i bæredygtighedens hellige navn…

Udgangspunktet for Mogens Jensen er, at det er helt naturligt i en demokratisk retsstat som Danmark, at man er skyldig indtil det modsatte er bevist, og når man “ligger” med Danmarks Naturfredningsforening, så er udgangspunktet, at fiskere er nogle røvere og baroner, der udbytter, fusker og ødelægger, og som i hvert tilfælde ikke tænker bæredygtigt…

Det skriver Lone Broe Christiansen, der er kommunalpolitiker på Læsø for Venstre.

Fiskeriministeren spiller med sin sejr hasard ikke kun med hele fiskerierhvervet, men også med alle de leverandører, opkøbere mm, der har erhvervsmæssig interesse i, at fiskeriet holdes i gang. Fiskeriministerens sejr presser mange lokalsamfund – det er disse lokalsamfund, der er beskæftiget i fiskeriet og i fiskeriets følgeerhverv.

Når fiskeriets minister pålægger sit erhverv øget kontrol og øgede udgifter (til kameraer, nye trawl m.m.) så er det nærliggende at spørge; hvis minister er du egentlig, Mogens Jensen? Det spørgsmål rejser Lone Broe Christiansen i denne artikel. Foto: Regeringen

Fiskeriet har i efterhånden nogen år været underlagt øget kontrol. I fiskeriet anvendes selektive redskaber (som kontrollen tjekker), fartøjerne overvåges via AIS og satellit, skipperne melder afsejling, ankomst, skift af farvand, mængder og sikkert også, hvis de ombord skal stort og småt. Men det er ikke nok – nu skal fartøjerne have nogle kameraer ombord, så fiskeriministerens folk kan tjekke det, der meldes i tide såvel som utide.

Læs resten

Myndighederne svigter svinene på de lange transporter

I gennemsnit læsses mere end 26.000 svin om dagen på lastbiler i Danmark og sendes ud i verden på transporter af mere end otte timers varighed, men myndighedernes kontrol af dyrevelfærden har i årevis været utilfredsstillende, vurderer Rigsrevisionen. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Rigsrevisionens kritik bør få konsekvenser, mener Dyrenes Beskyttelse

Miljø og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromisløst kontrolsystem i en pressemeddelelse den 24. januar 2020.

Det er en skarp kritik, Miljø og Fødevareministeriet modtager i dag, efter at Rigsrevisorerne har undersøgt ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisorerne kritiserer, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange svintransporter. Konsekvensen har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at svinne er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.

Direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse

– Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, i mindst 10 år har svigtet deres forpligtelser og på denne måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner svin, der i denne periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på, om de har haft ordentlige forhold. Det er virkelig alvorligt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Undersøgelsen blev igangsat af Statsrevisorerne efter, at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.

Læs resten

Sæt fiskekvoterne ned, siger eksperter – fiskeriministrene sætter dem i stedet op

På tværs af alle anbefalinger fra både EU-kommissionen og eksperterne om, at fiskekvoterne  bør sættes voldsomt ned, har fiskeriministrene i EU gennemtrumfet, at en stor del af dem de i stedet sættes op. Det får bl.a. de politiske ordførere i regeringens støttepartier i Folketinget til at beskylde fiskeriminister Mogens Jensen for at tale  usandt.

Mogens Jensen (S) er minister for fiskeriet og beskyldes nu for at fifle med kvoterne. Pressefoto.

Ministeren har brudt sit løfte

Inden et ministermøde i EU lovede fiskeriminister Mogens Jensen, at højere kvoter i bl.a. Østersøen ville holde sig inden for den biologiske rådgivning og dermed ikke skade miljøet i havet. Alligevel får fiskerne nu lov til at fange mere, end EU-kommissionen og eksperterne  har anbefalet. På to ud af ti kvoter har ministeren klart overskredet sit løfte. Det mener regeringens tre støttepartier.

En meget alvorlig sag

Læs resten

Krigserklæring: “Vi accepterer ikke syge dyr”

Sådan ser Danmarks Naturfredningsforening på det ekstremt høje forbrug af antibiotika i svineindustrien. Interesseorganisationen Danske Svineproducenter er ikke enige.

Danske Svineproducenter vil ikke være med til at sænke forbruget af antibiotika yderligere, selvom de anvender halvanden gange så mange antibiotika til deres svin som det samlede forbrug i hele det danske sundhedsvæsen. Denne krigserklæring til fødevareminister Mogens Jensen (S) fremgår af en pressemeddelelse fra foreningen, den 25. oktober 2019. Her er teksten:


– Vi har ikke flere håndtag tilbage.

Så klart udtrykker formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg det, som en reaktion på fødevareministerens seneste udmelding om, at et flertal i Folketinget vil reducere svineproducenternes rekordlave forbrug af antibiotika yderligere.

Formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg vil ikke sænke sit forbrug af antibiotika yderligere. Pressefoto.

– Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvad det er, han ønsker. Ønsker han, at vi skal reducere den danske produktion af grise? Vel at mærke en produktion, som hører til blandt den mest klimavenlige og miljøvenlige i verden.

– Jeg kan ikke se, at vi har andre håndtag tilbage, hvis vi skal behandle vores grise ordentligt og beskytte dem mod smerte og lidelse – som dyreværnsloven blandt andet siger – for det skal vi naturligvis, pointerer han.

– Biologisk giver den politiske målsætning i øvrigt ingen mening, pointerer svineproducenternes formand, der forklarer, at der ikke er nogen svineproducenter, der medicinerer for sjov.

– Vi behandler syge dyr, som vores dyrlæge fortæller os, at vi skal og på baggrund af dyrlægens ordination.

– Derfor er det helt skudt ved siden af, når det er noget, som man vil regulere politisk, og det gælder både denne målsætning, og når vi snakker Gult Kort-ordningen. Grisene bliver syge, når de bliver syge. Det er ikke noget, som Folketinget er herre over.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.