Havet og fjordene omkring Danmark er angrebet af iltsvind på grund af stor udledning af kvælstof (N) og fosfor (P), som fortrinsvis kommer fra landbruget, men Kolindsund Sø kan aflaste Kattegat for i alt 280 t N årligt
Kommentar af ‘Kolindsunds Venner‘ ved Thøger Pauli, Thorsager
På et foredrag arrangeret af Folkeuniversitetet Norddjurs og Kolindsunds Venner gennemgik professor og havbiolog Stiig Markager menneskets brug af havet gennem tiderne. Han sluttede i nærområdet, med Grenåen og dens transport af kvælstof (N) og fosfor (P) til Kattegat. Grenåen samler vand fra det halve Djursland, fra Ryom Å, Kolindsund, Ørum Å, Nimtofte Å, Skod Å m.fl. og leder det ud i Kattegat.
Grenåen udleder også meget kvælstof og fosfor. En del N og P spredt på markerne i Kolindsund bliver pumpet op i kanalerne og videre ud i Kattegat. Sammen med alle de andre udløb til havet er det en afgørende faktor bag det iltsvind, der i år har sat Kattegat i katastrofetilstand.
Fra Djursland Øst (primært Grenåen) udledes årligt 856 t N i snit. EU´s vandrammedirektiv pålægger også Danmark at reducere denne forurening til 674 t N fra 2027, så 182 t N pr år skal væk. Tallene her stammer fra den rapport, som myndighederne skal administrere ud fra. Den samlede N-udledning fra Grenåen til Kattegat skal være 21 % mindre i 2027, og landbruget skal her nedsætte N-udledningen med 30 %.
Her er det så, at søen kan hjælpe havet:
Stiig Markagers skøn er, at Kolindsund Sø kan aflaste Kattegat for i alt 280 t N årligt. Altså mere end de 182 t N/år, som skal reduceres i 2027 ifølge EU-vand-rammedirektivet. 80 t N undgås, fordi Kolindsund som sø IKKE vil blive gødet. Med det nuværende, intensive landbrug gødes området kraftigt. De 200 t N skyldes, at en sø kan denitrificere, så der dannes kvælstof som luftart, der bobler op i atmosfæren, i stedet for kvælstofforbindelser der udledes i havet.
Tal og tabeller kan alt sammen ses på vores Facebook-side, ledsaget af en kort forklaring. Så ud over at gendannelse af Kolindsund som sø kan give Djursland og Danmark et nyt, stort sammenhængende naturområde med al dets biomangfoldighed, kan søen altså give et ikke ubetydeligt bidrag til Kattegat.
Kolindsunds Venner påstår ikke, at søen kan være klar til 2027. Vi ser for os en anlægslov a la loven, der tilbageførte Skjern Å til sit slyngede forløb. Fordi det sikrer jordejerne erstatning, og løfter naturgenopretning op på nationalt plan. Fagfolk råder også til, at jordbruget i sundet får nogle overgangsår med ekstensivt landbrug f.eks. med græs, så der sker et optimalt optag af bl.a. kvælstof, inden vandet lukkes tilbage i søen.
Vi skærper vores budskab fra 150-års jubilæumsåret: I disse år genskabes natur rundt om i Danmark. I disse år bygges sluser og kystsikring. Inden 2027 sker der indgreb over for kvælstof-udledning til havet: Nu er det op til Djurslands to kommuner at kende deres besøgelsestid.
Men tal og statistikker kan misbruges. Det ses for nylig, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) brugte ikke-færdigbearbejdede tal fra Aarhus Universitet til glædestrålende at fastslå, at vi nu kunne bruge tallene på en ny måde, og vupti var vores klimamål for 2025 opnået, uden at vi havde rørt en finger. Det ændrer jo intet ved klimaproblemerne og iltsvindet i fjordene og i havene omkring Danmark. Der skal handling til og ikke kun ord og statistik.
FAKTABOKS
Kolindsunds Venner blev stiftet i 1999 og arbejder aktivt på at gendanne Kolindsund som Jyllands største sø på 25 km2. Foreningen oplever stor opmærksomhed og har efter 25 års virke over 400 medlemmer. Kolindsund blev afvandet i 1872 og 3 pumpestationer pumper vandet fra Kolindsund op i gravede kanaler rundt om sundet. Kanalerne udmunder i Grenåen, som transporterer vandet ud i Kattegat. Foreningen udgiver Kolindsund Avis med jævne mellemrum. Se mere på www.kolindsund.dk.
Rids af Kolindsunds historie
Oprindeligt en lavvandet kæmpesø på Djursland mellem Grenaa og Kolind, tørlagt i årene 1872-80. Søen var Danmarks næststørste med 2500 hektar vandflade, kun overgået af Arresø i Nordsjælland.
I stenalderen var Kolindsund en del af et sund mellem Grenaa og Randers fjord via den nuværende Grund fjord, men landhævning og tilsanding ude ved Kattegat afsnørede den ca. to meter dybe sø.
Det store drænede vådområde ligger i en snoet dal, og det er 17 kilometer langt og 1-2 kilometer bredt, omgivet af op til 35 meter høje skrænter.
Et aktieselskab påbegyndte tørlægningen i 1872, men kun under store økonomiske og tekniske vanskeligheder blev kanaler og veje færdige i 1880. I 1933 måtte staten træde til med en omfattende økonomisk hjælpepakke for at opretholde udpumpningen af vand.
To pumpestationer fra 1937-38 tørholder det indvundne, flade areal, der er omgivet af en landkanal. Markerne er sunket til 3,30 meter under havets overflade, hvilket vanskeliggør dræningen i stigende grad.
Kolindsund dækker i alt 2500 ha inden for landkanalerne. Heraf ligger 1534 hektar i Norddjurs kommune, mens de resterende 966 hektar ligger i Syddjurs kommune.
