Grundvandsparkerne løser problemerne, ikke her og nu, men for kommende generationer, påpeger de to forfattere til denne artikel. Foto: Jen Theodore/Unsplash 

Partilederne fra »rød blok« med statsminister Mette Frederiksen i spidsen fremsatte lige før valget et ambitiøst forslag om at beskytte op mod 200.000 ha til sikring af rent drikkevand i fremtiden. Forslaget mødte modstand fra flere sider, men forslaget er imidlertid sund fornuft, fordi det løser flere alvorlige problemer på én gang

Af Erik Arvin, tidl. professor ved DTU Miljø og formand for bestyrelsen i Birkerød Vandforsyning, og Jens Andersen, tidl. planchef i Hofor

Erik Arvin, DTU
Jens Andersen, Hofor

Værktøjet til grundvandsbeskyttelsen er »Grundvandsparker«, som geografisk er vandværkernes vigtigste indvindingsområder. Her skal brug og udledning af alle grundvandsskadelige kemikalier fra by og landbrug ophøre. Arealet svarer til op mod 4,6 pct. af Danmarks areal.

Målet er at fastholde den brede politiske enighed om, at vores drikkevand skal baseres på rent grundvand, så vandværkerne kan nøjes med simpel, billig og bæredygtig vandbehandling.

Desværre indeholder mere end halvdelen af vandværkernes boringer pesticidrester, og mere end 15 pct. indeholder »generationskemikalierne« PFAS/PFOS. Pesticidindholdet i det »unge« grundvand, der er på vej ned, og som er basis for fremtidens drikkevand, er endnu højere.

”Vi må og skal indse, at grundvandsparkerne er en essentiel del af vandværkernes produktionsanlæg. Der er her mildt sagt tale om kritisk infrastruktur med et behov for restriktiv beskyttelse”

I modstanden mod grundvandsparker optræder en række professorer fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Deres »løsning« er tilsyneladende, at vi må leve med kemikalierne og prøve at udpege de værste stoffer at beskytte os imod. Præmissen er åbenbart den besynderlige, at fordi der er kemikalier, der er værre end pesticiderne, så skal vi ikke bruge ressourcer herpå.

Hovedproblemet med pesticiderne er, at Miljøstyrelsen ved godkendelsen af stofferne giver en forureningsret til landbruget derved, at det er tilladt at forurene op til grænseværdien for stofferne i drikkevand. Det er efter vores mening ulogisk og stærkt problematisk, fordi mange grundvandsprøver så vil overskride grænseværdien og ikke efterleve loven. Desuden tilsidesættes princippet om, at forureneren betaler.

Grundvandsparkerne løser problemerne, ikke her og nu, men for kommende generationer. Det er i forhold til alternativerne, avanceret vandbehandling af forurenet grundvand, billigere og bæredygtigt. For flere stoffer findes der ikke i dag realistiske rensemuligheder. Samtidigt slår man flere »fluer med ét smæk«. På de beskyttede arealer i grundvandsparkerne kan der udvikles mere og bedre natur, økologisk landbrug og foretages klimatiltag, som vi alligevel skal gennemføre.

Skal fremtidens generationer kunne bade deres børn i rent vand, så skal der gøres noget nu. Foto: Lubo Mirkin/Unsplash

I de dele af grundvands- parkerne, der ligger under byerne, skal udledning af skadelige kemikalier standses fra affaldsdepoter, utætte kloakker, overfladebehandling af bygninger, utætte vertikale varmeboringer, osv.

Vi må og skal indse, at grundvandsparkerne er en essentiel del af vandværkernes produktionsanlæg. Der er her mildt sagt tale om kritisk infrastruktur med et behov for restriktiv beskyttelse. EU foreslår, at medlemslandene skal have mindst 30% beskyttet natur. Danmark har langt mindre. Det burde være enkelt at få grundvandsparkernes op mod 4,6% af landarealet ind under de 30% til natur.

Aarhus Vand og Kommune er på forkant. Her vil blive anlagt grundvandsparker nord, vest og syd for byen, og byrådet har bevilget 35 mio. kr. til start af projektet. Foruden rent vand vil naturen i grundvandsparkerne sikre, at Aarhus i fremtiden bliver en endnu mere attraktiv by end den allerede er i dag. Så lad os nu også komme i gang med grundvandsparker i det øvrige land – det haster!

Bannerfoto: Næste generations budskab til landbruget – set hos Naturkraft i Ringkøbing. Privatfoto

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Logik for perlehøns, hvornår indser politikerne det? Stop den landbrugslobby nu!

  2. Pingback: Vandværker: Nyt fund af sprøjtemiddel fra landbruget understreger alvoren for drikkevandet | Gylle.dk

Skriv en kommentar