I Aftale om Et Grønt Danmark har parterne i den grønne trepart aftalt at udlægge 140.000 hektar ‘ny natur’ ved at omdanne landbrugsjord om til, – ja, det er et godt spørgsmål. Skal vi bare lade jorden ligge i fred, eller skal vi plante vilde blomster? Og er der overhovedet nogen planter tilbage i frøbanken?
I de kommende år planlægges det at udtage permanent mange hektar agerjord for at tilgodese klima, bremse udvaskningen af næringsstoffer samt fremme af biodiversiteten.
Hidtil har udtagningen af landbrugsjord til naturformål mest foregået ved periodevis braklægning. For at fremme jordejernes økonomiske interesser i at medvirke, ydes der tilskud til udsåning af diverse plantearter som f.eks. Alm. Honningurt, Blodkløver og Cikorie, dvs. hjemmehørende arter – såvel som ikke hjemmehørende arter – i såkaldt blomsterbrak. Her skal der blot være mindst to frø- og nektarrige plantearter per m2 ved kontrol.
Interessant er det at undersøge, hvad kan den naturlige flora anno 2024 så tilbyde, når agerjorden lægges brak? Er der overhovedet vilde planter tilbage, og har de noget at tilbyde insekterne i markerne?
Det har vi undersøgt på landbrugsmæssigt veldrevne marker. Vi har i 2023 og 2024 registreret planterne på to hektar af Kjeld Hansens marker på Stevns, som har været dyrket økologisk siden 1996 (vest) og 2001 (øst), og udlagt til brak fra sæsonen 2023. De tre områder har været dyrket uden ophør – formentlig – i mindst 200 år og sandsynligvis endnu længere tilbage.
Hvis de kommende års massive udtagninger af gammel landbrugsjord til naturformål skal være vellykket, er det væsentligt at skaffe viden om, hvilke plantearter der kan forventes. Men nogen systematisk indsamling af data er ikke iværksat fra myndighedsside, til trods for at den lovpligtige 4%-brak i 2024 kører på 2. sæson og sandsynligvis forlænges. Formålet med denne artikel er at belyse indvandringen af vild flora i de første år i et pilotprojekt et tilfældigt sted i Danmark.
Konklusion
Der blev i alt registreret 105 forskellige plantearter på de to brakmarker, uden at der var udsået en eneste.
Vores pilotundersøgelse viser altså, at den dyrkede mark selv kan levere biodiversitet med hjemmehørende blomstrende arter til insekterne. Hvorfor så udså Landbrugsstyrelsens blomsterbrak-arter?
Vi fandt endog mange arter på et område, der har været dyrket uophørligt i mindst 200 år og efter 1950-tallet med sprøjtemidler frem til 1996.
Læs hele undersøgelsen i botanisk tidsskrift URT (vedhæftet), hvor der også gives svar på følgende spørgsmål:
- Ændrer floraen på et landbrugsareal sig frem mod bedre naturkvalitet i takt med årenes forløb?
- Landbrugsareal er levested for især enårige arter, mens naturområder er levested for især flerårige arter. Hvordan forholder et brakområde sig til denne forskel?
- Hvordan går det med blomstringen i forhold til insekterne?
Godt med systematiske undersøgelser – tak. En beskrivelse af områderne omkring forsøgsområderne ville have været godt.