Grundtankerne i Andelsbevægelsen er simpelthen druknet i almindeligt købmandskab: Sælg, hvor du får mest for pengene, vurderer slagteriarbejder Per Fisker. Alt for mange smågrise går til Tyskland, og kun bedrifter med so-hold har økonomi i at levere til danske slagterier, så vi mangler grise.
Af Per Fisker, Langgade 22, Hørning, 8960 Randers.
Landbruget har i årevis haft store interne problemer med økonomien; der er blevet slået på tromme og skældt ud vedrørende manglende forståelse herfor, specielt slagtesvineproduktionen har været et varmt emne. Budskabet blev modtaget, der blev lavet en landbrugspakke som hævede dyreenhederne pr. hektar, Moderniseringsstyrelsen lavede pulje til nyetablering/restaurering af stalde og Landbrugets Kapitalfond kom også på banen med midler til branchen.
Sammenholder man disse sammen med landbrugsstøtten, burde effekten med slagtesvin til de slunkne tilførsler til slagterierne – hvor overkapacitet er dagligdag – have været, at de var fyldte, men ak! Grundtankerne i Andelsbevægelsen er simpelthen druknet i almindeligt købmandskab: Sælg, hvor du får mest for pengene.
Det pudsige i det her er jo, at slagterierne er ejet af producenterne selv. Ved ikke at have notering som matcher den tyske, øger det incitamentet til at eksportere smågrisene (15 millioner 2019 eller 28 pr. minut) sammen med slagtesvinene sydpå (p.t.+51%) til slagtninger, hvor løn og arbejdsvilkår ligner noget, som ikke er værd at skrive om.
Grundet den store efterspørgsel på smågrise er priserne nu så langt oppe, at kun bedrifter med so-hold har økonomi i at levere til danske slagterier, hvorfor tyskerne også har spejdere heroppe for at hamstre smågrise til opfedning i Tyskland – en såkaldt spiral som ingen ende vil tage.
Vi mangler grise til danske slagterier
Udsigterne for branchen er særdeles positive, grill-sæsonen i USA starter, ligeledes i EU, Japan har klassisk svinepest, Kina har udbredt ASF, ligeså flere steder i EU, i Frankrig har man konstateret tilfælde af Aujeszkys syge. Altså alle konjunkturer, der viser pil opad i dansk favør, idet vi på alle parametre kan bryste os af at have bedre dyrevelfærd, bæredygtighed, klimahensyn og veterinære hensyn samt ordnede arbejds- og lønvilkår. Disse, samt manglen på grisekød i Kina, vil uden tvivl få prisen til at gå i et leje, som sjældent set her over sommeren, og udsigterne i Kina vil fastholde disse favorable priser i lang tid.
Vi har bare ikke nok grise til vore slagterier.
Hvad gør vi? Spørgsmålet vil jeg overlade til de danske producenter/ejere af grisene, skal der lukkes flere slagterier? I så fald falder ideen med hjælpepakker jo betydeligt i fremtiden, og politikere som eksempelvis Henrik Sass Larsen og dennes udtalelser om 25.000 arbejdspladser er igen kun et stunt.
