Vi bringer her et indsigtsfuldt indlæg i debatten om dansk landbrug fra Ayoe B. L. Primdal i Otterup. God fornøjelse!
Her tager jeg fat på en konventionel landmands absolut valide spørgsmål til mig, om hvordan man kan redde landbruget som en livsstil og med bæredygtige og økonomiske løsninger. Men det bliver et meget langt opslag – så nu er du advaret!
Jeg ved udmærket, at en del landmænd ser ualmindelig skævt til mig og mine kommentarer på diverse landbrugsmedier, og jeg indrømmer, at jeg desværre ikke altid er den mest diplomatiske repræsentant for min dagsorden. Men det skyldes, at jeg rent faktisk har arbejdet i konventionelt landbrug og i gartneribranchen i en del år og derfor har set og mærket hverdagen i landbruget.
Så selv om jeg for det meste holder mig til fakta og neutrale vendinger, så hænder det, at der ryger “en finke af fadet”, når jeg bliver generet nok, jeg er jo kun et menneske med mine egne fejl og mangler. For dette, undskylder jeg selvfølgelig til alle de ordentlige landmænd derude, der føler sig forurettet af min til tider kritiske tone – og også selv om det ikke er rettet mod dem personligt, men blot mod nogle få af deres mest problematiske kollegaer, som jeg ind imellem render ind i på nettet.
Men ‘here it goes’:
1) PESTICIDER: Alle de forskningsresultater jeg har set omkring pesticidbrug (af enhver type – insekticider, herbicider, fungicider) har samme problem, nemlig resistens-udvikling, hvilket kræver en uophørlig og dyr forskning for at holde sig foran naturen og tillige så giver det kun ca. en 20% forøgelse af udbytterne. Det undrer mig egentlig også, at vi i dag taler om “tab”, når vi snakker om faldende afgrøde-udbytter, eftersom det historisk set altid har været “stigende” udbytter pga. forbedrede dyrkningsmetoder, kunstgødning og pesticidbrug.
Der er også forskning (fra hele verden) der viser, at jordens naturlige mikroliv bliver handicappet af al denne sprøjtning og som giver det resultat, at kulstofopbygningen i jorden bliver voldsomt forringet – specielt slemt bliver det, når der samtidig bliver kørt med store maskiner, som tillige pakker jorden. Hvilket i sidste ende, giver et kulstoftab (der er gennemsnitlig kun 2% tilbage i danske jorde) samt vandlidende og eroderede jorde og deraf følgende manglende fertilitet og afgrødetab.
Oven i, så påvirker pesticider beklageligvis også mennesker, dyrs og naturens sundhed samt havner i vores drikkevand, mad og luft. Det er der masser af forskning der bekræfter, om end forskningen stadig er i tvivl om hvad langtidseffekterne kan ende ud i. Og igen og igen ser vi, at stoffer der ellers er erklæret ufarlige (fx. glyphosat, også kendt fra RoundUp) alligevel har bivirkninger.
Og ja, jeg ved godt, at der er også er tilsvarende kemiske stoffer udenfor landbruget, som også helst skal fjernes af samme årsager som at landbruget skal. De koster nemlig samfundet rigtig mange penge i sundhedsudgifter (jvf. nogle fagfolk op mod 10% af statsbudgettet – så det kan give en, i bedste fald, rigtig pæn skattesænkning eller flere varme hænder til vores børn og ældre).
2) GØDNING: Lige nu sørger kunstgødning og massive mængder gylle (ca. 30 mio. ton årligt) for, at holde udbytterne kunstigt oppe ( = yderligere ca. 25-30%, alt efter type af afgrøde). Men fosfor(P) er og bliver nøgleelementet i fremtidens landbrug og det er tillige et råstof, som der ikke er uanede mængder af. Man kan gøde nok så meget med nitrogen(N) og kalium(K) (som der er rigeligt af) og alle de andre sporstoffer, men planterne kan ikke optage disse uden fosfor (vigtigt for alle cellevægge, i både animalske og planter). Og geologer siger, at om blot 30-50 år kan dette råstof være umuligt at få råd til, når det til den tid næsten er blevet brugt op.
Hovedparten af dette fosfor bliver sjovt nok ikke brugt i kunstgødningerne, men derimod i hovedsageligt svinefoder og derefter (via gyllen) ud på markerne, hvor det meste enten bliver omdannet til (plante-)utilgængelige former eller ender i vandløb og hav, hvor de gør stor skade (Vores have producerer næsten halvdelen af verdens ilt og opsuger tillige op mod ca. 25-40% af luftens CO2-overskud – men de bliver også meget snart for syreholdige pga. den selv samme CO2, til at plankton kan opbygge deres kiselskeletter – og som er de organismer der er fødegrundlaget for næsten alt maritimt liv og som tillige skal optage CO2’en og afgive ilten).
Med andre ord, så er det livsnødvendigt, at begrænse eller helst standse alle de menneskelige udledninger af CO2 og fosfor (fosfor er iøvrigt også den begrænsende ingrediens for fx. havlevende cyanobakterier, der sagtens kan trives under anaerobe (ilt-frie) forhold og som derfor kan udlede bl.a. metan i stedet for ilt). Og hvis havene ophører med at producere ilt, så får stort set alle dyr og mennesker (m.m. de er indrettet til at leve i de højeste bjerge) umuligt ved at formere sig, da graviditeter bliver umulige af gennemføre. Så det er vores egen overlevelse vi her piller ved – og hovedårsagen til, at jeg bliver ved med at oplyse, kæmpe og foreslå andre veje for fremtiden.
Og endelig, så gør fosfor-situationen også, at Danmark ikke vedblivende kan blive ved med at producere svin i den størrelsesorden som vi gør i dag (ca. 31 mio. pattegrise hvert år). Og uanset hvor meget det konventionelle landbrug bliver ved med at forsvare sig, så er det på ingen måder hverken økonomisk bæredygtigt eller klimatisk forsvarligt at importere de mængder af proteinfoder (fx. soja), som landbruget rent faktisk gør. Denne import alene, svarer til hvad 1,8 mio. benzinbiler lukker ud om året i CO2 og tillige æder den en meget stor del af det overskud som landbruget ellers gerne oplyser alle om, at de tjener ind til landet (også selv om de fleste bedrifter kører med underskud). Vi skal dermed mindst ned på et husdyrniveau, som vi selv kan skaffe foder til herhjemme.
3) MASSEPRODUKTION: Og hvad er det, at det danske landbrug egentligt er så kendt for…. at producere mere eller bedre end alle andre? “Mere” kan kun lade sig gøre, ved at udnytte naturen maksimalt via fx. avl og div. kemiske krykker (pesticider og gødning) samt via en enorm import fra andre lande, der har værre forhold end der er i Danmark.
Til gengæld kan landbruget kun fortsætte denne produktion kortvarigt (vel i bedste fald 50 år endnu), hvorefter landbrugsjorden er helt ødelagt. Man kan ikke længere dyrke den pga. manglen på fosfor og er muligvis derfor nød til at importere stort set al mad i fremtiden….. Med mindre man begynder at prioritere jordopbygning (carbonbinding), naturlig fertilitet, genbrug af næringsstoffer (fra fx. byerne), langt større udvalg af afgrøder osv. frem for udbytte – noget som det økologiske jordbrug foreløbig gør langt bedre end det konventionelle.
4) Tillige så kæmper både økologer og konventionelle med problemet gæld. Og selv når det går godt for de konventionelle, så formår de stadig ikke at afbetale på gælden, men bruger i stedet et evt. overskud på at udbygge produktionen/kvantiteten (i form af nye stalde eller tilkøb af jord) frem for kvaliteten.
Det ser man ikke så meget af i de økologiske, om end der selvfølgelig også er enkelte af disse, der gør det samme. Det meste af økologernes “udbygning” går hovedsageligt via selvfinansieret modernisering (opsparing) og via, at de selv forsøger at videreforarbejde deres produkter (hvor hovedparten af arbejdspladserne og fortjenesten i fødevareerhvervene oftest ligger) til salg. Noget som de konventionelle netop ikke gør sig ret meget i.
En mulig løsning på landbrugets økonomiske problemer, kan derfor være, at landbruget ser nærmere på hvad det egentlig er de vil. Vil de være “rigtige” landmænd eller vil de være direktører – er det en livsstil eller blot en indtjening – og behøver de at være ejere, for at være selvstændige?
Det er muligt, at jeg er alt for langt fremme foran hovedparten af landbrugserhvervet, men jeg tror de unge, nyuddannede landmænd muligvis kan forstå, hvor det er jeg vil hen.
Jeg tænker nemlig, at der er ret mange problemer ved, at landbrugene bliver så store som de tydeligvis gør. Det betyder, at det langt hen af vejen er umuligt at sælge sin ejendom, uden store tab. Tag fx. den kæmpe svinebonde der for nyligt gik konkurs, hans landbrug står nu til salg til omkring 128 mio. (det var utvivlsom mere værd og med mere gæld før) og jeg kender ærlig talt ikke ret mange unge, nyuddannede landmænd der har adgang til den slags penge.
Det er dermed færre og færre der har midlerne til at blive reelle landmænd, men derimod oftere fonde og store virksomheder (fx. forsikrings- og pensions-selskaber). Disse ansætter blot “landmænd” (eller rettere, muligvis agronomer eller lign.), til driften og forhindrer på den led erhvervet i, at overleve som selvstændige.
Desuden har landbruget også problemer med grundskyld, generationsskifte (arveafgifter) og div. andre skatteudgifter. Alt dette kunne mere eller mindre forsvinde på en gang, ved at landmændene overlod/solgte deres bedrifter til staten (fx. via EU-pengene) over en årrække og lejede deres jord tilbage til en lav pris (det er frit at diskutere størrelsen/beløbet, men 1/3 af al landbrugsjord er allerede lejet fra andre landmænd, kommuner eller staten) og evt. på livstid-kontrakter, som landmændene (men ikke staten) frit kan sige op helt eller delvist med fx. et års varsel – eller videregive lejekontrakten til familie (der så kan forny eller opsige den = familiebrugene kan overleve så længe de har lyst). Staten kan derimod kun opsige landmanden, hvis han/hun bruger pesticider, store mængder medicin eller ikke-økologiske gødninger (dvs. minimum en drift på økologisk niveau).
Dels kan unge landmænd så med det samme blive selvstændige, uden at sidde i gæld til over skorstenen og de kan lettere eksperimentere med afgrøder og andre dyrkningsformer end konventionelle, for at finde deres individuelle styrker og svagheder. Og de er på den måde heller ikke bundet af, at der SKAL være penge til renter, afdrag, skatter m.m. (ud over til personskatten og lejen).
Og som ung kan man sikkert håndtere flere hektar end som ældre – eller man kan skrue ned, hvis helbredet svigter. Man skal dog derfor også selv spare op til sin alderdom direkte, frem for via ejendomsværdien, som mange gør i dag – selv om det efterhånden er sjældent, at landmænd får solgt til en reel pris, der kan dække både restgælden og pensionen.
Men min påstand er, at man langt lettere kan have en indtægt man kan leve af, selv om udbytterne i første omgang går mellem 35% og 45% ned indenfor økologien, hvis man får udryddet landbrugets gæld på denne måde. I så fald er det dermed kun landmandens dygtighed og lyst til at eksperimentere med special-afgrøder, der dikterer hans fremtidige indtjening.
Men som sagt, så er det en rimelig radikal ændring, som kun få landmænd eller andre endnu kan forholde sig til, da den gør op med det dybt indgroede begreb ejendomsret til fordel for retten til egen indtjening. Men den betyder uhyggelig meget for forskellen på, at være selvstændig eller at være ansat i fremtidens landbrug.
Jeg siger i øvrigt heller ikke, at økologien har alle svar og ved godt, at den har visse problemer endnu – men der er meget lovende forskning i gang på de fleste af disse områder….. og jeg har trods alt, heller ikke set nogen landmand benægte, at dansk landbrug ikke også lige så godt kan være verdensførende indenfor økologien, frem for på det konventionelle.
Med andre ord, landbruget som erhverv, står ved en skillevej, hvor de selv og befolkningen kan vælge at gå i flere retninger. Men der er kun to, der vil vedblive at være mulige langt ud i fremtiden – og af disse to, kan erhvervet vælge mellem den selvstændige og den ansatte model. Så hvad mon de vælger?
