Siden 2021 er svinebestanden i Danmark kollapset, og pr. 1. januar 2024 er den faldet til 1998-niveauet. Der er dog stadig knap to svin for hver dansker, så Danmark beholder førertrøjen som EU’s svineland nr. 1. Grafik: Danmarks Statistik

For tredje år i træk går den ekstremt store svinebestand tilbage, ikke bare i Danmark men overalt i Europa, og den udvikling frigør større landbrugsarealer til dyrkning af menneskeføde i stedet for dyrefoder. Dog er der stadig lang vej frem til en bæredygtig dansk svinekødsproduktion i balance med miljø, natur og landbefolkningens livskvalitet

Den danske svinebestand lå på 11,4 mio. svin den 1. januar 2024 ifølge Danmarks Statistik. Det var en tilbagegang på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til januar året før, hvor bestanden nærmest var i frit fald med en tilbagegang på 12,2 pct. fra det forudgående år.

Man skal helt tilbage til 1998 for at finde en tilsvarende bestandsstørrelse, men Danmark er dog fortsat det mest svinetætte EU-land med 193 svin for hver 100 danskere.

Overalt i samfundet og blandt de fleste politikere breder der sig en forståelse for svinerigets nedtur som en positiv forudsætning for den grønne omstillings succes. Der er simpelthen brug for svineindustriens enorme foderarealer til formål, hvor der dyrkes menneskeføde. Kampagnebillede fra en valgkamp i fordums dage.

Tilbagegangen er sket i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, som faldt med henholdsvis 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk. År for år slagtes der færre svin i Danmark, og nedgangen fortsatte i 2023, hvor eksporten af levende dyr overskred summen af danske slagtninger. Det skyldes, at stadig flere svinekødsproducenter svigter deres hjemlige slagterier for at tjene ekstra ved at sende deres småsvin ud af landet.

Primært til Tyskland, Polen og Italien er der en stor og fortsat stigende eksport af småsvin til opfedning og slagtning. Rekorden fra 2019 står endnu, men der var blot 21.000 eksporterede småsvin til forskel på 2023-eksporten og 2019, som landede på rekordhøje 15,21 millioner eksporterede småsvin. I 2023 var eksporten af danske småsvin på 15,19 millioner. Det fremgår af en opgørelse fra Danske Svineproducenter.

Flere søer og bedre indtjening

Det er ganske vist… Selv landbrugets medier magter ikke længere at skjule, hvad vej det går. Skærmbillede: 8. februar 2024

På minussiden af den grønne omstilling tæller flere søer på svinefabrikkerne og dermed udsigten til flere pattesvin, som igen medfører mere gylle og øget behov for dyrkning af svinefoder. Antallet af søer var på 924.000 stk. 1. januar 2024, hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattesvin, dvs. 2,4 mio. pattesvin i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte (ungsøer) steg med 3,0 pct. til 209.000 stk.

De seneste tal for økonomien i svineproduktion viser, at fabrikkerne i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., hvilket skyldes bedre priser på svin i 2023 end 2022. Den beskedne stigning i antallet af søer og sopolte kan skyldes bedre priser, men forbrugernes fravalg af svinekød og kollapset i Kina-eksporten vil formentlig fastholde nedturen.

Svinekødsproduktionen i Europa fortsætter med at falde. Tallene går ned i alle større europæiske svinekødsproducerende lande. I Spanien, der er langt det største svineland i Europa, blev der ifølge landbrugsministeriet slagtet 56,3 millioner svin sidste år. Det er 2,1 millioner eller 3,5 pct. færre end i 2021, og en tilbagevenden til niveauet fra det foregående år. I tonnage producerede Spanien 5.027 millioner tons svinekød sidste år. Det er et fald på 3 pct. i forhold til året før. Kilde: Zentrale Markt- und Preisinformationen GmbH

Hele 22 pct. af Danmarks samlede areal bruges angiveligt til at dyrke svine- og fjerkræfoder, så groft sagt vil der blive frigjort 2 pct. af Danmarks areal til andre formål for hver en million svin, bestanden reduceres med. To pct. modsvarer 86.000 hektar, som ville kunne indgå i den grønne omstilling.

Tilbagegang overalt i EU

Over hele EU fortsætter den positive tilbagegang i svineindustrien. Antallet af svineslagtninger lå omkring 23 pct. lavere i 2023 end det foregående år. Det er EU Kommissionen (EU-COM), der har konstateret dette fald på 50 millioner slagtninger.

Her er ‘styrkeforholdet’ mellem svinerigets sværvægtere, som det tog sig ud, da krisen satte ind. Kilde: Eurostat

Den relativt største reduktion ramte Danmark med en tilbagegang i slagtninger på omkring 34 pct. eller 6 mio. svin. Derefter følger Holland med et snit på næsten 30 pct. (4,6 millioner dyr). I Tyskland er faldet i slagtetal næsten 25 pct.; det svarer til omkring 11 millioner færre slagtninger. I Spanien er antallet også faldet med næsten 25 pct., men det absolutte antal reducerede svineslagtninger er markant højere med næsten 13 millioner dyr. I Polen var faldet mindre udtalt med knap 22 pct. (4 mio. slagtninger). Yderligere reduktioner i mindre skala kan observeres i de øvrige EU-lande. Tallene for Italien er ikke helt pålidelige.

Uanset hvor meget der slås alarm, så vader EU-borgerne stadig rundt i masser af billigt svineflæsk. Læg dog mærke til det faldende forbrug – og til selvforsyningsgraden. Kilde: Landbrug & Fødevarer Gris 2022

Imidlertid ses en markant stigning i antal søer og slagtesvin i slutningen af ​​foregående år, så der forventes fald på færre svin i 2023. Tilbagegangen i den europæiske i svinekødsindustri er endnu ikke gået i stå, men tempoet forventes at blive mindre højt. Det skriver tyske Zentrale Markt- und Preisinformationen GmbH i en markedsanalyse 18. december 2023.

Sådan indsamles data

Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark, som foretages af Danmarks Statistik. Den har blandt andet til formål at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem.

Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin.

Kortet her skal forstås som et tankeeksperiment, hvor man forestiller sig, at al svineproduktion blev samlet i ét område, alle byer blev klumpet sammen et andet sted og så videre. Dermed kan kortet illustrere, hvor meget de forskellige kategorier fylder arealmæssigt, men siger intet om, hvor produktionen foregår – f.eks. er svineproduktionen reelt spredt ud over det meste af landet. Illustration: Aarhus Universitet / Videnskab.dk.

Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system løsningen ArgoSofts Winsvin. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.350 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin.

Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser.

Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning – stikprøveusikkerheden – er for svin i alt under 1 pct. EU-kravet er maksimalt 2 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse.

Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt.

Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat.

Bannerbillede: Eurostat har siden 2016 dokumenteret Danmark, som hele EU’s svinesti.

Svinet sidder tungt på det danske landskab. Ukendt kunstner
Visited 92 times, 7 visit(s) today

One Comment

  1. Jan Stampe Nielsen

    Lad os nu se om genialiteterne på Christiansborg ikke opfinder nye tilskud således at produktionen kan vedligeholdes og svinebaronerne blive boende i deres palæer.
    Fakta og tal plejer ikke at gøre indtryk.
    Og så kunne de ved samme lejlighed gå i gang med grøn omstilling af produktionen, idet alle grise fremover skal være grønne og ikke lyserøde.

Skriv en kommentar