Wenneberg
Her er en selfie af Wenneberg (tv.) til Folkemøde på Bornholm sammen med “stop-madspild”-guruen Selina Juul (th.)

Den mediekendte journalist og kommunikationsrådgiver Signe Wenneberg har tilsyneladende været udsat for grov mobning på Folkemødet i Allinge i år. Pilen peger på minkavler Martin Merrild fra den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer som gerningsmanden. Efterfølgende har Wenneberg også følt sig forfulgt og tilsvinet af mobberens sekretær og andre medarbejdere fra L&F.

Pressechefen fra Landbrug & Fødevarer afviser at forholde sig til anklagerne, som Signe Wenneberg offentliggjorde 29. juli 2015 på sin åbne facebook-side. Her skrev Wenneberg:

“PS. Og til dig, der er i toppen af Landbrug&Fødevarer, og som ovre på Folkemødet meget, meget truende bad mig om at holde kæft fra nu af… og som siden har fået din sekretær og andre medarbejdere til at svine mig… Jeg holder aldrig kæft! Og til alle jer fra LA og V, der sender kædemails rundt til hinanden så I kan beskylde mig for at være hippie, mensch, spassernar, verdensfjern, speltmor, ignorant, tøs, idiot og hvad I ellers har beskyldt mig for her indenfor de seneste uger. Drop det. Jeg sletter jer. Og jeg tager mig ikke af jer.”

Martin Merrild_snakkersort
Martin Merrild vil hverken be- eller afkræfte beskyldningerne om grov mobning.

Trods den voldsomme anklage mod “toppen af Landbrug & Fødevarer” afviser Wenneberg at skrive vedkommendes navn. I en korrespondance med gylle.dk frikendes direktør Karen Hækkerup, der betegnes som en rigtig god veninde. I stedet skriver Wenneberg om svaret på gåden: “Aller aller øverst skal du kigge…”

Og så er der jo kun Martin Merrild tilbage.

Det er velkendt, at minkavleren fra Struer er kolerisk og også i besiddelse af et hidsigt temperament, men direkte navngive ham som gerningsmand til den grove mobning vil Wenneberg ikke. Gylle.dk har derfor bedt pressechef Kim Bové fra L&F om en be- eller afkræftelse på rigtigheden af Wennebergs beskyldninger.

Forelagt citatet fra facebook meddeler pressechefen, at hverken Martin Merrild eller Landbrug & Fødevarer ønsker at kommentere påstandene i Wennebergs indlæg.

Stor shitstorm

Påstandene om landbrugsmobberen og den efterfølgende chikane har tiltrukket sig meget stor opmærksomhed på facebook-mediet. Selve teksten har pr. 5. august opnået 8.720 “synes godt om”-klik, den er blevet delt yderligere 2.271 gange og har udløst 719 kommentarer på Wennebergs facebook-side. Hovedparten er fra solidariske kvinder – her er et udpluk:

Jørgen Nielsen: Bravo Signe. Vi må alle sammen gå imod det liberale snæversyn og egoisme.

Birtha Mechlenborg: Min opbakning til at ændre folks måde at tænke på…..og handle.

Marianne Koldby: Jeg er SÅ meget med dig. Hele vejen. Af hjertet TAK Signe!

Signe Maria Hegestand: Jeg må indrømme at jeg bøjer mig i støvet – dit engagement og vilje – meget inspirerende!?

Visited 4 times, 2 visit(s) today