Landsbyfælled beskytter drikkevandet i Halkær

Osvald på fire år elsker ærter, og dem, der gror på Halkær Landsbyfælled er bare de bedste. Foto: Ulla Skovsbøl

En landsbyfælled med økologisk fælleshave, æbleplantage og fælleshus med udekøkken er sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at sikre rent grundvand i fremtiden. Det styrker fællesskabet og giver landsbyen ved Nibe et godt image.

Det skriver journalist Ulla Skovsbøl hos OrganicToday, dk den 27. oktober 2018. Med tilladelse fra OrganicToday bringer vi her den inspirerende artikel.

Journalist Ulla Skovsbøl.

Af Ulla Skovsbøl, journalist

Osvald elsker ærter og dem, der gror på Halkær Landsbyfælled, er bare de bedste. Han har plantet sin fire-årige bagdel midt i et persillebed, for præcis derfra har han den bedste adgang til ærterne. Han snupper den ene struttende bælg efter den anden og hans små fingre klemmer rutineret i den ene ende, så bælgen springer op og åbenbarer en hel række af de dejligste, søde ærter.

Osvald er i haven med sin mor Marianne Jørgensen og lillebror Henry på fire måneder. Det er ikke deres egen private have, men landsbyen Halkærs nye fælleshave. Den er en af sidegevinsterne ved Halkær Vandværks indsats for at beskytte grundvandet i indvindingsområdet på i alt otte hektar.

Det lille vandværk er sammen med Aalborg Kommune i gang med at gennemføre et projekt, som skal sikre rent vand i hanerne også i fremtiden. Men i modsætning til mange andre grundvandsprojekter, hvor man bare planter skov, har de 31 husstande i vandværket besluttet at udnytte en del af de otte hektar til at skabe en såkaldt Landbyfælled med bl.a. en stor fælleshave, som alle i byen må bruge.

Haven er allerede en realitet, og æbletræerne, som skal blive til en fælles abildgård, er podet og står og venter på plantevejr, mens et fælleshus med udekøkken og plads til børnefødselsdage, madkurser og meget andet er på tegnebrættet.

Ambitionerne voksede
I udgangspunktet havde bestyrelsen i Halkær Vandværk dog slet ikke tænk sig et så ambitiøst projekt, og det var egentlig heller ikke, fordi der var umiddelbar fare for forurening af grundvandet, siger vandværksformand Peter Søndergaard.

– Vi har faktisk noget rigtig godt vand her i Halkær. Analysetallene er fine, men vi vil også gerne blive ved med at have god vandkvalitet i fremtiden, og her i vores indvindingsområde har der gennem flere år været intensiv majsdyrkning med et tilhørende stort forbrug af gødning og pesticider, forklarer han.

Peter Søndergaard er formand for det lokale vandværk og idémanden bag Halkær Landsbyfælled. Foto: Ulla Skovsbøl

– Jorden mellem dyrkningslaget og vores drikkevand er samtidig temmelig sandet og sårbart over for udvaskning. Derfor blev vi i vandværksbestyrelsen enige om at handle, før det blev for sent. Vi besluttede at forsøge at rejse penge til at købe de otte hektar, det drejede sig om, fortæller Peter Søndergaard, der er tidligere økologisk landmand og konsulent.

– Først var vores plan bare at lave skovrejsning, som man gør mange andre steder. Men jo mere vi snakkede om, hvad vi i fællesskab kunne bruge arealet til, jo flere ideer kom der på bordet, siger vandværksformanden.

Ideerne væltede frem
Lokalsamfundet i Halkær har gode erfaringer med store fælles projekter, naturgenopretningsprojektet Halkær Enge, blev den første fælles succes for femten år siden. 150 hektar landbrugsjord blev taget ud af drift og dræningspumperne slukket.

Den lavtliggende, besværlig landbrugsjord blev dermed forvandlet til et vådområde med fantastisk fugleliv og kapacitet til at tilbageholde store mængder kvælstof, som ellers ville være havnet i Halkær og Nibe Bredning. Samtidig blev Halkær-området meget mere attraktivt både for lokale, for potentielle tilflyttere og naturturister.

Det særlige ved dét projekt var, at det blev gennemført uden de store konflikter og sværdslag mellem lokale interessenter, som man ellers ser andre steder. Processen gled smidigt, fordi Halkærfolkene fik hjælp udefra til at gennemføre nogle workshops, såkaldte fremtidsværksteder, der sikrede en konstruktiv dialog med fokus på visioner og de positive drømme om fremtiden i stedet for på interessekonflikter.

Samme model tog vandværksformanden Peter Søndergaard i brug, da han i 2012 inviterede til debat om grundvandssikringen i Halkær.

– Uden Peter var det ikke blevet til noget. Det er først og fremmest ham, vi kan takke for, at det her kan lade sig gøre, siger Lis Larsen og slår ud med armene mod den frodige fælleshave, der bugner af solmodne grønsager.

Lis Larsen er efterlønner og medlem af vandværkets trepersoners bestyrelse. Hun er gået i haven sammen med Marianne Jørgensen og hendes børn, for at se, hvordan afgrøderne klarer sommervarmen. De var begge to begejstrede for fremtidsværkstedet, hvor ideerne væltede frem.

Marianne Jørgensen omgivet af grønsagerne, som gror frodigt på landsbyfælleden. Her i efteråret skal der også plantes æbletræer. Foto: Ulla Skovsbøl.

Havearbejdet er frivilligt
– Vi fik en masse forslag frem, og det fyldte tre tavler, da det hele var skrevet op, fortæller Marianne Jørgensen, som er på barsel fra sit job som projektleder i Telenord.

– Nogle ville have haver, orangeri, drivhus og abildgård. Andre foreslog et tingsted med en bænk omkring et stor træ, hvor man kan mødes over en fyraftensbajer. Der var forslag om redskaber til udegymnastik og en pileflettehytte i to etager, og nogle ville have hundeskov og mountainbikebane. Der var også mere vilde drømme om en svævebane heroppefra ned til Halkær Kro. Men ind til videre er det altså haven, der er blevet til noget, fortæller hun.

Der var dog også borgere, som mødte op til fremtidsværkstedet med en mere forbeholden attitude.

– Men det handlede mest om, at de ikke ville være forpligtet til at lægge en masse arbejde i det, og det er der ingen, som er. Vi er nogle, der godt kan lide at komme her op og gå og rode i jorden, og der er andre, som slet ikke gider. Men det gør ikke noget. Man behøver ikke være med – og man kan bare gå herop og hente grønsager og kartofler alligevel. Det er fælles for hele byen, og der nok af det hele, siger Lis Larsen.

De haveinteresserede arrangerer en fælles sådag i foråret, lugedage i løbet af sommeren og en høstfest om efteråret. Indtil videre har det fungeret gnidningsløst.

Ny skov beskytter vandet
Landsbyfælledens to hektar udgør en fjerdedel af det areal, som er udtaget til grundvandssikring. Den største del er afsat til ny skov, som allerede er plantet af HedeDanmark på Aalborg Kommunes regning. I den nye skov er der et stykke med eg, et med blandet eg og lind og et med bøg. Imellem løvtræerne har enkelte skovfyr sneget sig ind for at gøre skovstykket lidt mere interessant om vinteren.

Finansieringen følger Aalborg Kommunes gængse model, og bygger på en aftale indgået med Grundvandssamarbejdet i den gamle Aalborg Kommune. Det indebærer en halvpartsfinansiering, hvor kommunen har købt de otte hektar for godt to millioner, men kun står for den halve finansiering. Resten skal vandværket betale, og det undrede i starten Halkær-borgerne. De syntes, det lød lidt underligt, at de skulle betale halvdelen, når kommunen skulle have hele ejendomsretten.

De 31 husstande var ikke umiddelbart indstillede på at skyde en million kroner i projektet, men heldigvis dukkede der en konkurrence op fra kultur- og landdistriktsafdelingen i kommunen, som efterlyste nytænkende projekter. Halkær Vandværk opnåede takket være formandens ihærdige indsats støtte derfra til jordkøbet. Alle husstande har dog bidraget med 5000 kr. til udstyr og faciliteter på den nye Landsbyfælled.

– Det er vi godt tilfredse med, alle synes, det er rimeligt, og alle har betalt. Jeg har ikke hørt en eneste brokke sig over de 5.000 kr., siger Lis Larsen.

– Man må jo også tænke på, at vi forebygger udgifter i fremtiden, supplerer Marianne Jørgensen.

– Hvis vores vand blev forurenet, ville vi være nødt til at tilslutte os Bislev Vandværk, og det kunne bliver meget dyrere for os alle sammen.

Der er ganske vist kun ca. fem kilometer til nabobyen Bislev, men rørlægningen ville være en voldsom investering for de 31 husstande i Halkær.

Fællesskabet fremmes
– Ærter er de sundeste grønsager, siger Osvald med overbevisning i stemmen og munden fuld af en grøn masse.

Han sidder stadig godt plantet mellem persille og ærter, mens hans mor og Lis Larsen inspicerer hokaido-planterne lidt derfra. Det er dejligt med plads til den slags afgrøder, som fylder for meget til ens egen have, synes Lis, og plads kommer der til at mangle på fælleden foreløbigt.

– Hold da op! Otte hektar er godt nok meget, tænkte jeg første gang, jeg kom herop og så det her areal, som vi har afsat til vores landsbyfælled, siger hun med et smil.

Men selv om otte hektar er meget, er arealet ikke for stort til vandværksmedlemmernes mange visioner. Det er tydeligt nu, hvor skoven er plantet og haverne anlagt.

“Fælledhjertet«, er også inden for rækkevidde. Ambitionerne er store og budgettet er på 800.000 kr., men Real Danias pulje Underværker har givet 300.000 kr., Lokale- og Anlægsfonden 200.000 kr. Resten kan finansieres af medlemmernes indskud og af et restbeløb på det samlede projektbudget, så det er reelt kun kommunens byggetilladelse, der mangler.

– De har været lidt tilbageholdende, fordi det på papiret kan se ud som et husbyggeri her i det åbne land, men reelt er det en form for udvidet bålhytte – bare med mere lys og udsigt, siger Marianne Jørgensen.

– Det skal være et sted, hvor vi kan mødes over en kop kaffe og sidde i tørrevejr, når det regner. Vi kalder det for »Fælledhjertet«, fordi det også skal være der, vi mødes og får ideer til nye aktiviteter, der holder fællesskabet levede – ligesom hjertet holder kroppen levende.

Stærkt image
Marianne Jørgensen og Lis Larsen er enige om, at grundvandsprojektet i Halkær, er et stort aktiv for lokalsamfundet.

– Fælleden har givet os noget at være sammen om. Det er et sted, man kan mødes, og hvor både børn og voksne kan hygge sig sammen. For os er det et familieprojekt, hvor vi kan tage børnene med og vise dem, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, hvor man bidrager med det, man nu engang kan, siger Marianne Jørgensen.

– Landsbyfælleden er også med til at give vores by et godt image: Vi kan bare det her med fællesskab!

Og Lis Larsen er helt enig:

– Vi er gode til at deles om opgaverne i vandværket og skiftes til at være med i bestyrelsen. Vandværket har i mange år været det, vi alle kunne samles om her i Halkær. Men nu, hvor vi har fået fælleden, er der også et fysisk samlingssted. Jeg synes, det er rigtig skønt, at vi har fået haven at være sammen om, og det gode ved den er, at alle kan være med, siger hun.

Læs historien om Halkær Sø.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.