Først på Roskilde Bytorv, så på Nyborg Station og nu også på Amagerbrogade i den sidste uge af marts. Et riv i næsen fra stanken af ammoniak, svovlbrinte og butansyre. Roskilde og Nyborg er til at forstå som provinsbyer med marker i oplandet. Men Amagerbrogade! Kan gyllen fra den danske svineproduktion virkelig blæses med vinden så langt ind i kernen af den danske hovedstad?
Ja, åbenbart når marts har været den tørreste nogensinde og luftfugtigheden derfor er så lav, at gyllen fordamper hurtigere og bliver hængende i luften, fordi luften ikke er mættet af vand fra årstidens almindelige nedbør. 30 millioner tons gylle spredes årligt i Danmark, så ikke underligt at der stinker overalt i landet i gyllesæsonen!
Det skriver Asmund Havsteen-Mikkelsen i dette opråb. Han fortsætter:
Men en ting er at forklare, hvorfor der stinker af griselort på Amagerbrogade mange kilometer væk fra den nærmeste mark, noget andet er om vi virkelig vil acceptere den nu landsdækkende luftforurening af Danmark? Er griseproduktionen virkelig det værd? En landbrugssektor der står for 25% af vores CO2 udledning, men bidrager med under 2% til BNP ifølge tal fra Miljøministeriet?
På Google.Maps havde en morsom person sidste år fået skrevet på pladsen foran Christiansborg: ‘Stop Svinefabrikkerne’. Udsagnet er slettet nu, men pointen er god nok: Det er politikerne, der står for reguleringen af landbrugssektoren. Det er os vælgere, der afgør om Danmark virkelig skal lugte af lort!
Bannerfoto. Gyllespreder i aktion. Foto: Finn Birkholm-Clausen
Og skatteyderne er tvunget til at betale for dette vanvid på trods af at mange er modstandere af det.
og – Preben Kofod – hvis det skal lukkes, kræver svinefabrikanterne kompensation og erstatning for estimeret (af dem selv) tab af fremtidige indtægter, og det skal skatteyderne også betale. Sagt på en anden måde: gåafstand mellem Axelborg og Christiansborg er mindre end mellem Axelborg og Amagerbrogade.
Ja, hr. Asmund, det er vælgerne der afgør det – og det har de så gjort i mange år. Vælgerne vil – som det politiske flertal – havde gylle, industrimarker, flere pesticider og flere svinefabrikker siden de år efter år stemmer “gylle-svin og pesticid” partierne ind.
Og ja – alle politiske partier råber op om miljø og grønne omstillinger – og gør som de plejer, kompenserer forurenerne og det uden reelt at få noget igen.
Jeg kunne så godt ønske mig at Danmark fik en miljøminister og landbrugsminister, der ikke skal konsultere Axelborg, inden der skal tages beslutninger.
God påske til alle læsere.
Hele landbruget er een stor spiseforstyrrelse. Og det lugter når man overspiser. Og måske var det en ide og det kryds man afgav sidst var endnu en prut oveni. Hæv stemmen i stedet.