Luskeri med landbrugspakken

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) overtager Fødevareministeriet efter Dan Jørgensen (S).

Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har ansvaret for den parodiske høring af de nye miljøregler.

Når miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og regeringen søsætter et landsomfattende initiativ, som man selv betegner som intet mindre end et “paradigmeskifte for miljøreguleringen” i Danmark, burde vi kunne forvente en åben og ærlig debat, før denne hjælpepakke til landbruget udmøntes i lovgivning.

Men hvad får vi? Luskeri og sort latin fra allerførste dag.

Landbrugsaftalen blev underskrevet af Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti 22. december, og allerede samme dag begyndte høringsfristen på otte uger. Finder regeringen det virkelig rimeligt, at de 103 høringsberettigede brancheorganisationer, foreninger og institutioner samt de 98 kommuner skal bruge deres juleferie på det omfattende høringsmateriale?

Dertil kommer, at de to første ugers høring har været forgæves.

De høringsberettigede har arbejdet i god tro med at vurdere landbrugspakkens virkninger ud fra den grundlæggende “Baseline 2021”-rapport. Den er udarbejdet af Århus Universitet i 2014, og udgør så at sige den overordnede facitliste, men 8. januar 2016 blev det afsløret, at FødevareErhvervsstyrelsen havde undladt at fortælle, at der skal anvendes en stærkt revideret udgave.

Baseline2021_forside

Den forældede Baseline 2021 er fra 2014, men der henvises til den i miljørapporten.

Baseline2021_rev_forside

Den reviderede Baseline 2021 blev først offentliggjort to uger inde i høringsperioden.

Og selv om den reviderede udgave indeholder helt andre talstørrelser, havde FødevareErhvervsstyrelsen faktisk også undladt at offentliggøre den. Det skete først 8. januar, så alt høringsarbejde indtil da var foregået på et forkert grundlag.

Dog har en enkelt høringsberettiget organisation ikke arbejdet forgæves. Det er Landbrug & Fødevarers faglige afdeling, SEGES. Allerede i november 2015 havde SEGES den reviderede udgave til kommentering, så landbruget har hele tiden kendt den rigtige facitliste. Hvorfor har SEGES haft denne fortrinsstilling? Jeg spurgte redaktøren af den reviderede Baseline 2021, og han svarede lakonisk: – Det fik vi besked på fra ministeriet.

Høringsmaterialet består primært af den tekniske miljørapport, som lovgivningen kræver udarbejdet, når der ændres så drastisk på landbrugets udledning af kvælstof, at det vil påvirke både vandmiljøet og grundvandet. Rapporten, der er på 24 sider, er anonym, dvs. den har blot “NaturErhvervsstyrelsen” som afsender.

Teksten rejser mange spørgsmål, og helt centralt står et Danmarkskort i tre lyseblå nuancer. Det angiver, hvor landmænd må bruge mere gødning, og hvor de skal skære ned. Ifølge kortet vil f.eks. det meste af landbruget på Fyn og i store dele af Sjælland opleve skrappe begrænsninger. Jeg spurgte aftalepartnerne, hvilke kilder kortet er baseret på, men hverken (fra højre mod venstre) Erling Bonnesen (V), Rene Christensen (DF), Mette Bock (I) eller Rasmus Jarlov (K) anede det.

Erling Bonnesen ReneChrisrtensen mette_bock RasmusJarlovJeg anmodede derfor 5. januar Natur-Erhvervs-styrelsen om at få oplyst navnene på forfatterne til miljørapporten, så jeg kunne spørge dem. En uge senere kom der svar.

NaturErhvervsstyrelsen ønskede ikke at oplyse, hvem der har udarbejdet miljørapporten. Begrundelsen lød: “Grunden er, at din anmodning rejser nogle juridiske spørgsmål vedrørende den eventuelle anvendelse af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser”.

ØretævernesHoldeplads

Det blå kort, der tilsyneladende viser hvor landbruget fremover skal spare på gødningen, er en del af aftalen fra 22. december 2015. Alligevel kan ingen af aftalepartnerne forklare, hvad det viser, eller hvilke data det bygger på.

Hele dette uskønne forløb med fortielser, favoriseringer og fusk gør høringen til en åbenlys farce. Ikke bare er dette luskeri unfair overfor offentligheden og de høringsberettigede, men hvad med de hæderlige landmænd der gerne ser en åben og ærlig debat om deres miljøforhold? De stigmatiseres helt urimeligt. Høringen om landbrugspakken bør simpelthen gå om!

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.