Klimabevægelsen har fået fri proces til at efterprøve, om projektet overholder miljøkrav: Og retssagens indledende papirer afslører vores pointe, nemlig at projektmagerne ikke kan eller vil ikke oplyse om afgørende miljøaspekter
Af journalist JØRGEN ØLLGAARD
Det kaldes landets første klimaretssag, at Klimabevægelsen for et par år siden fik bevilget fri proces, så bevægelsen kunne stævne staten:
”Vi vil have prøvet om anlægsloven om Lynetteholmen er ulovlig, fordi der ikke forud blev lavet dækkende miljøvurderinger (VVM) af alle sagens aspekter, herunder af det samlede projekt med Lynetteholm, omfartsvej, metroforbindelse, flytning af rensningsanlægget Lynetteholmen m.m. Vi mener, at projektet er problematisk i sine miljø- og klimakonsekvenser og at det mangler demokratisk forankring, idet det er hastet igennem. Det er helt uansvarligt for så stort et anlægsprojekt”, siger Klimabevægelsens talsmand Frederik Roland Sandby.
Og Klimabevægelsens 3. processkrift i sagen – som GYLLE.DK har fået indsigt i – bekræfter ham i, hvor ringe projektet er forberedt. Transportministeriet / By&Havn kan eller vil ikke opklare centrale spørgsmål.
Klimabevægelsen: Mangelfuldt oplyst projekt
Efter halvandet års udveksling af sagsanlæg og replikker er parterne nået til tredje processkrift. Ud af 79 spørgsmål fra Klimabevægelsen er de 30 ”ubesvaret” fra modparten. Og de ubesvarede handler især om de tunge problemer som anlægsudgifter og økonomi, finansiering, om projektets opdeling i delprojekter, om sluseporte og stormflodssikring, om projektet har undersøgt, om det er i strid med EU’s havdirektiv m.m.
”Der har jo allerede været små skandaler om mangelfulde miljøundersøgelser på projektet, fx dumpning i Køge Bugt og farligt skum i lystbådehavnen efter gravninger. Svenske instanser og andre i Østersøregionen er ikke hørt. Og når der spørges til data og undersøgelser bag anlægsloven og projekteringen, får man oftest ikke noget svar, selv om projektmagerne burde kunne svare på rygraden. Så når vi ikke får svar, taler det jo for sig selv om projektets mangelfulde baggrund”, siger talsmand Frederik Sandby.
Det er uvist, hvornår sagen kommer for Landsretten, for Sandby oplever ikke modparten som særlig samarbejdsvillige, når det handler om at besvare bevægelsens spørgsmål og dermed få tilskåret sagen (processkriftet), så den kan komme for retten.
Opsættende virkning?
Modparten Transportministeriet/By&Havn havde først en svarfrist til 30. januar 2023, men den har Landsretten udsat til 27. februar 2023, og Landsretten kalder sagen kompliceret, og det varsler en ’langtrækker’, frygter talsmanden:
”Når vi ikke får svar fra modparten, taler det jo for sig selv. Det udstiller vores pointe og formål med retssagen: At Lynetteholmen er bygget på mangelfulde og helt utilstrækkelige miljøundersøgelser. Og får vi ret i vores påstande, vil det jo danne præcedens som lægger standard i andre sager”.
Klimabevægelsens oprindelige krav var, at retssagen skulle have opsættende virkning med byggestop (opsættelighed), indtil retssagen var afgjort. Logikken heri skulle være, at forsigtighedsprincippet gælder, så tvivl kommer miljøet til gode. Aktivisterne havde på den måde held med at få udsat byggeriet på “Lærkesletten”/Amager Fælled/Fælledby (en dom, som By&Havn netop har anket til Landsretten).
Men i februar 2022 frafaldt Klimabevægelsen foreløbig kravet om stop på Lynetteholmen, for man risikerede at blive stillet overfor milliard-erstatningskrav fra By&Havn, hvis sagen blev tabt. Talsmand Sandby: ”Vi har foreløbig frafaldet kravet, men det indgår faktisk som et element i vores processkrift, at vi vil have Transportministeriet/By&Havn til at oplyse, om de faktisk vil gøre et erstatningskrav gældende, hvis vi ikke får medhold i sagen. Men det er foreløbig ’ubesvaret’. Så vi forbeholder os ret til at genfremsætte krav om opsættelighed …”
Miljøprofessorer: ’En usædvanlig god sag’
Såvel miljøjura-professor Peter Pagh og professor Ellen Margrethe Basse vurderede, at Klimabevægelsen har ”en usædvanlig god sag”, fordi Lynetteholm-projektet blev skruet sammen med en række systematiske fejl og lavet efter en ”salamimetode”, hvor projektet er skåret i skiver som uafhængige enkeltprojekter. EU-reglerne kræver at store anlægsprojekter skal projekteres som en helhed. Og Lynetteholmen blev behandlet solo i Folketingets anlægslov, hvor fx omfartsvej og metro kun blev omtalt som følgeprojekter, mens metro og biltunnel bare nævnes som noget, der skal projekteres bagefter – en slags “spøgelsesprojekter”, der lurer i baggrunden.
Med sagsanlægget er der foreløbig masser af arbejde til Klimabevægelsens to advokater, som bliver betalt af statens fri proces. Foreløbig slås de med at skulle modsvare Transportministeriet/By&Havns juridiske benspænd.
Et hovedspørgsmål handler netop om opdelingen af projektet i delprojekter, og om dette overholder krav til VVM-miljøredegørelser om helhedsplanlægning. Det fremgår, at By&Havn holder sig til en udtalelse fra statens advokat (Kammeradvokaten) om, at biltunnel-ringvejen ikke behøvede at indgå i VVM-redegørelsen. Nok er den nævnt i politikernes principaftale, men den er ”hverken planlagt eller i øvrigt politisk besluttede” og efter det oplyste ”ikke er nært tidsmæssigt forestående”.
Det bliver en central opgave for Klimabevægelsens advokater at få retssagen til at handle om dette.
Men By&Havn prøver at blokere for en domstolsprøvning bl.a. med påstand om, at Klimabevægelsen slet ikke er part/”påtaleberettiget” på internationale forhold, der vedrører andre staters interesser. Klimabevægelsen fastholder at man som NGO har en selvfølgelig ret til at være “påtaleberettiget.
Spidsfindig jura: Hvem har bevisbyrden?
Det tredje processkrift er på 62 sider og stiller spørgsmål til stort og småt i projektet.
Til juridiske spidsfindindigheder hører om den faktiske modpart er staten (Transportministeriet) eller den halvprivate bygherre By&Havn? Og i næste trin om By&Havn så er en helt almindelig (privat) bygherre, eller om det er en offentlig forvaltningsmyndighed, der dermed kan hævde en særlig retsstilling, fx hvad krav til dokumentation og data-fremlæggelse angår?
Spidsfindigt kan det også handle om bevisbyrde: hvorvidt Klimabevægelsen kan kræve, at By&Havn skal fremlægge dokumentation for, at bygherren overholder anlægsloven og alle de andre krav – eller om Klimabevægelsen skal bevise, hvor bygherren ikke gør det?
Til samme juristerier hører det, når Klimabevægelsen i et spørgsmål prøver at få oplyst (teknisk) dokumentation for, hvordan By&Havn kunne påstå, at havneslam efter gravearbejde ikke var farligt – hvor en modrapport faktisk viste, at slammet indeholdt farlige stoffer, så badning blev forbudt? Det er et af de 30 ”ubesvarede” spørgsmål.
I kategorien benspænd modsætter By&Havn sig, at Klimabevægelsen vil inddrage modrapporter som bilag i sagen. Modrapporterne er lavet af miljøforskere på AUs DCE, rekvireret af Danmarks Naturfredningsforening, men By&Havn vil have notaterne udelukket, fordi de er indhentet ulovligt, ”uden forudgående aftale eller drøftelse med Transportministeriet”.
Det absurde i blokeringsforsøget påpeges af Klimabevægelsens advokater: ”Langt den største del af de teknisk relaterede bilag, der er fremlagt i sagen er ensidigt indhentet af de sagsøgte” (Transportministeriet / By&Havn). Men Klimabevægelsen vil ”naturligvis” ikke protestere over fremlæggelsen af sådanne bilag…
Udemærket artikel, og vigtigt bidrag til skandalen omkring Lynetteholmen.
Ebbe Brems
Pingback: Lynetteholmen – et underfinansieret løftebrud