Man kan da ikke tage patent på liv?
I 2014 stemte danskerne JA til at deltage i den fælles patentdomstol i EU. Af den fælles europæiske lovgivning fremgår det, at det ikke er muligt at tage patent på liv. Alligevel er der udtaget 180 patenter på helt almindelige planter ved Den Europæiske Patentmyndighed. Hvorfor sker det? Det spørgsmål stiller Erling Frederiksen i denne kronik.
Multinationale agro-kemiske virksomheder som Monsanto og Syngenta søger ikke kun patenter på planter, der er blevet ændret ved hjælp af gensplejsning (GMO). De er også begyndt at udtage patenter på almindeligt frugt og grønt. Omkring 180 sådanne patenter er allerede blevet godkendt af den Europæiske Patentmyndighed (European Patent Office, EPO).
Ca. 1.200 lignende patentansøgninger venter på at blive behandlet. Konsekvenserne er, at de multinationale firmaer får enerettigheder over mad. Det er allerede sket med f.eks. tomater og broccoli. På sigt vil de få endnu mere kontrol over landbrug og madproduktion på hele kloden, hvis vi ikke stopper deres mulighed for at tage patent på Liv.
Patenter er indført for at beskytte opfindere og opfindelser, men naturen kan ikke opfindes, den kan kun opdages!
Landmænd og gartnere skal kunne vælge og forædle frø og planter helt uafhængigt af multinationale firmaers patenter. Patenter skal ikke begrænse borgeres adgang til sund ernæring.
For at standse den ulovlige udstedelse af patenter på planter (og dyr) opfordrer vi de danske EU-parlamentarikere og den danske regering til at kræve, at Europa-Kommissionen griber ind overfor den Europæiske Patentmyndighed og indskærper, at det er i strid med intentionerne i det Europæiske Fællesskab, at der udstedes patenter på planter og dyr.
Vi opfordrer til en revision af den europæiske patentkonvention og EUs Biopatentretningslinjer 98/44 / EF.
Patenter på planter og dyr skal være klart forbudt, og den Europæiske Patentmyndighed bør ikke fremadrettet kunne udstede denne slags patenter.
Det kan tage et par år før en præcisering af forbuddet mod patenter på planter og dyr kan være besluttet og indgå i en endelig lovtekst. Den kan kun fremsættes af Kommissionen.
For at fremskynde forbuddet, anbefaler vi, ligesom Europa-Parlamentet, at Kommissionen straks fremlægger en juridisk præcisering af direktivet om EUs biopatent-retningslinjer 98/44, som kan begrænse mulighederne for misbrug og problematiske fortolkninger af lovgrundlaget.
Det skal gøres klart, at patenter på planter og dyr, som de i øjeblikket udstedes af den Europæiske Patentmyndighed, ikke skal være tilladt.
En sådan besked eller politisk signal vil påvirke fortolkningen af patentlovgivningen i EU-landene og dermed praksis hos den Europæiske Patentmyndighed.
Vi opfordrer politikerne til at få stoppet patenteringen af planter og dyr. Det er en trussel mod menneskehedens fælles arv og naturens dynamik.
Et patent er eneret til en opfindelse, der er gyldig i 20 år. Således udelukker patenthaveren gennem sit patent andre fra at anvende og videreudvikle opfindelsen. Opfindelser er patenterbare, hvis de opfylder følgende kriterier; det skal være en nyhed, have et vist opfindelses-niveau og have en industriel anvendelighed.
Planter og dyr skal derfor ikke kunne patenteres, for hvad vi finder eller opdager i naturen er ikke en opfindelse, men netop en opdagelse.
Genteknologiske metoder er dog i lovens forstand patenterbare, forudsat at den genetiske manipulation har karakter af innovation.
Alligevel har den Europæiske Patentmyndighed udstedt patenter på helt almindelige planter. Der er allerede udstedt ca. 180 patenter på såkaldt almindeligt frembragte planter.
I øjeblikket ligger 1.200 lignende patentansøgninger og venter på at blive behandlet.
Patenter bliver ansøgt indenfor mange plantefamilier; tomater, broccoli, peberfrugter, salat, soja, majs, hvede m.m..
Patenterne kan række videre end selve planten og høsten af den, og kan også omfatte brugen og forarbejdningen af produktet.
Også produktionsdyr såsom svin og køer vil kunne blive patenteret, hvis ikke vi får stoppet praksis.
Hensigten med den gældende europæiske patentlovgivning er at forbyde patenter på planter og dyr. Det er der bred politisk enighed om, og det er derfor meget problematisk og nedbrydende for sammenholdet i det europæiske fællesskab, at den Europæiske Patentmyndighed udsteder disse patenter.
EU har et velfungerende Plante nyhedsbeskyttelses system som i en årrække beskytter planteforædlerens rettighederne til en ny plantesort, som det måske har taget 10 år at udvikle, og hvor der er foretaget store investeringer.
Men disse rettigheder begrænser ikke andre planteforædleres mulighed for at bruge denne nye sort i deres forædlingsarbejde. Det er forudsætningen for innovation og udvikling på planteområdet. Et patentsystem, som er udbredt i f.eks. USA, flytter fokus fra planteforædlere til patentadvokater. Og når der bliver flere af de sidste end af de første, så bremses innovationen på planteområdet.
I juridisk jargon hedder det i den europæiske patentkonvention, at “plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr er udelukket fra patentering”. Denne udelukkelse fra patentering kan ligeledes findes i EUs Biopatentretningslinjer 98/44.
Men denne ret klare lovtekst har ikke forhindret, at der i stigende grad udstedes patenter på planter og dyr.
Den Europæiske Patentmyndighed har valgt at omgå forbuddet mod patenter på planter og dyr. Vi ved ikke hvorfor.
I 2015 afgjorde den Europæiske Patentmyndigheds såkaldte Udvidede Appelkammer, at metoder til konventionel forædling ikke kan patenteres, mens planter, der stammer fra konventionel forædling godt kan patenteres.
Vi mener, at det er en meget tvivlsom fortolkning af retsgrundlaget. Det har aldrig været meningen med lovteksten, at planter – uanset forædlingen – skal kunne patenteres.
‘I de konkrete sager handlede det om en måske cancer-forebyggende broccoli og en tomat med reduceret vandindhold.
Ingen af disse egenskaber er opfindelser. De er fundet i naturen, og ved hjælp af almindelige /konventionelle planteforædlingsmetoder er egenskaberne blevet overført til nye planter.
Det Udvidede Appelkammers afgørelse om, at disse afgrøder er patenterbare, har medført, at der nu er indsendt en lang række patentansøgninger på konventionelle planter og dyr.
I denne sammenhæng er det ganske problematisk, at den Europæiske Patentmyndighed
næsten udelukkende finansieres via gebyrerne fra patentansøgerne.
Hvorfor man kan frygte, at patentmyndigheden handler ud fra egen økonomisk interesse, når de udsteder så mange patenter som muligt.
Siden det Udvidede Appelkammers afgørelse i marts 2015 er der blevet udstedt omfattende række af patenter på planter, der stammer fra konventionel forædling.
Her er nogle eksempler:
I august 2015 blev der udstedt et patent på en tomat med øgede niveauer af gavnlige indholdsstoffer (flavonoler). Patentet, som er udstedt til Syngenta, vedrører både planten, dets frugter og frø.
I oktober 2015 blev Syngenta tildelt et andet patent på “forbedrede peberfrugtplanter”. Patentet (EP 2166833B1) strækker sig tilmed til anvendelsen af peberfrugten som frisk produkt, som frisksnittet produkt eller til forarbejdning, såsom konservering.
I december 2015 udstedte den Europæiske Patentmyndighed det endelige patent på den tomat, som havde givet anledning til det Udvidede Appelkammers principielle beslutning i marts 2015.
Egenskaberne ved den såkaldte “Schrumpeltomate” (Rynketomat) ( (EP 1211926) er efter sigende, at den er særlig velegnet til fremstilling af ketchup.
I maj 2013 udstedte den Europæiske Patentmyndighed et patent til Syngenta på chili- og peberplanter som er modstandsdygtige overfor insektangreb. For at skabe disse planter, krydsede man en vild chili fra Jamaica, som er modstandsdygtig overfor insektangreb med kommercielle chiliplanter. Selvom egenskaben forekommer naturligt, hævdede Syngenta, at de nye krydsede planter, deres frø og deres frugter var en opfindelse.
Patenter på planter og dyr kan resultere i, at:
Selskaber kan styre markederne og styre hele værdikæder via deres ejerskab til naturen, fra frø til bord. 75 % af det internationale frømarked er allerede kontrolleret af kun ti store virksomheder
Forbrugerne bliver stærkt begrænset i deres valgfrihed af fødevarer, og virksomhederne kan diktere priserne
Landmænd (også) i Europa bliver tvunget til at betale licens til patentindehaveren for deres såsæd og frø og bliver på denne måde tvunget ind i yderligere afhængighed. Samtidig bliver fødevaresikkerheden for mindre landbrug og landmænd i udviklingslandene truet dramatisk, fordi de pludselig skal betale licenser til ejerne af patenter – for det meste multinationale selskaber – selv om frøene tidligere var frit tilgængelige
De mellemstore frøvirksomheder tvinges ud af frømarkedet og den allerede alarmerende koncentration fortsætter med at stige på frømarkedet
Indfødte samfund kan blive stærkt begrænset i brugen af deres traditionelle planter. Med den nuværende tolkning af lovgivningen, så kan gamle afgrøder, der har været dyrket i århundreder, formentlig også patenteres
Biodiversiteten reduceres yderligere. Decentral og varieret planteforædling med henblik på at skabe f.eks. klimatilpassede afgrøder bliver hæmmet
No Patents on Seeds, en international sammenslutning af NGO’er som NOAH er tilknyttet, har i flere år arbejdet på et forbud mod patenter på planter og dyr. Nu har vi udsigt til, at dette arbejde bærer de første frugter.
Inden længe vil man afholde en høring for alle parter i den europæiske patentkonvention vedrørende spørgsmålet om patentering af planter, og snart skal bestyrelsen for den Europæiske Patentmyndighed diskutere den fremtidige kurs for patenter på planter og dyr.
Holland, som i første halvdel af 2016 har EU-formandskabet, har placeret emnet “patenter på planter” på deres politiske dagsorden, og de afholder den 18. maj 2016 et større fælleseuropæisk møde om netop problemerne med udstedelsen af patenter på planter.
Vi skal inden den 18. maj 2016 have fortalt vores politikere, ministre og medlemmer af Europa-Parlamentet, at de skal sørge for at få bremset den Europæiske Patentmyndigheds praksis. Vi mener, at den strider mod intentionerne med den fælleseuropæiske patentaftale.
NOAH og Foreningen Frøsamlerne arrangerer derfor en åben konferencen den 10. maj i Landstingsalen på Christiansborg. Tilmelding nødvendig på www.noah.dk/patent
Europas regeringer vil i de kommende uger og måneder have fokus på patenter og planter på allerhøjeste niveau. Den danske regering ved Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen bør derfor netop nu påvirke både EU-Kommissionen og den fælleseuropæiske patentaftale til at forhindre yderligere patenter på liv.
Det er også vigtigt, at vi som civilsamfund gør det klart for politikerne, at vi ønsker et klart forbud mod patenter på planter og dyr. Skriv f.eks. under på den fælleseuropæiske kampagne mod patenter på liv på www.frinatur.dk
Teknisk set må definitionen af “overvejende biologiske processer” i de europæiske og nationale patentlove være sådan, at det også omfatter alle relevante trin i de traditionelle forædlingsprocesser.
Det skal præciseres, at alle avlsmetoder, avlsmaterialer, egenskaber, gener og gensekvenser såvel som alle planter og dyr, som er fremkommet ved klassisk forædling, og de fødevarer, der stammer fra disse planter og dyr er udelukket fra patentering.
