Mange sorte storke på strejftog til Danmark i sensommeren

Adskillige sorte storke er den seneste måned set på flere lokaliteter i Danmark. Sandsynligvis er der tale om unge fugle på gæstevisit fra Tyskland, Polen eller måske længere mod sydøst. Det ser dog sort ud for den sorte stork som ynglefugl i de danske skove efter knap 75 års fravær

Fra Vadehavet og Borris Hede i vest til Thy i nord over Lille Vildmose i Himmerland til Sydsjælland og Falster i øst er der set sorte storke de senere uger. Det skriver Jan Skriver den 23. august 2023 for Dansk Ornitologisk Forening.

Der er i alle tilfælde højst sandsynligt tale om storke på strejftog fra vores nabolande mod syd og øst og ikke indfødte danske sorte storke, mener Jørgen Jensen, der er DOF BirdLifes artscaretaker for den sorte stork. Det betyder, at han hvert år samler data om alle danske observationer af sorte storke og holder et vågent øje med mulige ynglefund.

– Vi ved fra ringmærkede sorte storke, at få måneder gamle ungfugle fra yngleområder langt mod sydøst i sensommeren kan flyve til Danmark. I juni 2001 blev en ung sort stork ringmærket i en rede nær Prag i Tjekkiet. I august samme år blev den aflæst på Als i Sønderjylland mere end 700 kilometer fra redestedet. Sandsynligheden taler for, at de sorte storke, som i disse uger er i omløb i Danmark, kommer fra områder syd og sydøst for Danmark. Måske fra Tyskland, Polen, De Baltiske Lande eller Østeuropa, siger Jørgen Jensen.

Indvandring mulig fra Tyskland

I 1800-tallet var der omkring 150 danske lokaliteter, hvor den sorte stork holdt til i våde, fredfyldte naturskove med fiskerige vandløb og lave vådområder lige ved næbbet. I 1951 forsvandt den som dansk ynglefugl.

Selv om de kommende årtier i kraft af klimaprojekter og naturgenopretninger vil byde på flere vådområder og skove med større partier, hvor den naturlige hydrologi får lov til at råde, har det formentlig lange udsigter med en genindvandring af sort stork.

Noget tyder på, at den sorte stork har svært ved at finde nyt fodfæste mod nordvest i sit udbredelsesområde.

– Den sorte stork yngler i Slesvig-Holsten syd for Kielerkanalen, og vi har i mange år fæstet lid til, at den sorte stork ville brede sig til Danmark via dens nordtyske yngleområde, siger Jørgen Jensen.

Men i Slesvig-Holsten er der de senere år noteret tilbagegang for den sorte stork. Og generelt er ungeproduktionen hos de nordtyske sorte storke ringe.

I 2023 var der otte ynglepar af sort stork i Slesvig-Holsten, men kun tre af parrene fik unger på vingerne, syv i alt, oplyser Jørgen Jensen.

Også i Mecklenburg-Vorpommern i den østlige del af Tyskland er tendensen nedadgående for sort stork, mens det ser bedre ud i den centrale del af Tyskland.

– Da vi kan dokumentere, at sorte storke kun breder sig i korte ryk så at sige, er der ikke noget, der tyder på, at et overskud af nordtyske fugle vil kunne etablere sig i Danmark indenfor en kort årrække. Vi ser stort set aldrig, at sort stork tager et spring fremad på 100-200 kilometer og bygger rede et sted, hvor den har været fraværende. En genindvandring til Danmark vil sandsynligvis kræve et overskud af sorte storke fra Nordtyskland, som slår sig ned i sønderjyske skove og derfra breder sig op gennem Jylland, siger Jørgen Jensen, der påpeger, at den sorte stork som ynglefugl spreder sig via korridorer i landskabet.

Det vil sige, at der skal være føderige og fredelige ynglelokaliteter med geografisk set korte mellemrum, før den sorte stork kan udvide sit livsrum.

Skovninger og forstyrrelser

I Europa skønnes der at yngle et sted mellem 7.800 og 12.000 par sorte storke, mens der uden for Europa, primært i Rusland og østpå, måske yngler et tilsvarende antal.

Polen og Hviderusland huser hver cirka 1.200 par sorte storke som de mest gæstfri lande for arten nær Danmark.

I De Baltiske Lande er den sorte stork i tilbagegang, særligt i Letland, fordi mange af skovstorkenes engang så fredelige skove nu bliver udsat for tømmerhugst med afsæt i privatøkonomiske interesser. Letland har tidligere huset flere end 1.200 par sorte storke, men de senere år har bestanden været i tilbagegang.

Skovningerne fører ifølge Jørgen Jensen til, at den sorte stork i stigende omfang bliver forstyrret væk fra sine traditionelle yngleområder. Det værste for skovstorken er forstyrrelser under redebygning og rugning. Ved den mindste forstyrrelse forsvinder den fra sit redested. Den behøver dog ikke nødvendigvis store skove for at slå sig ned, bare der er ro og fiskevande i nærheden, oplyser Jørgen Jensen, der har besøgt lokaliteter for sort stork i Tyskland, hvor den yngler i meget små skove relativt tæt på landsbyer og gårde.

Håb om storkevenlige naturskove

I DOF BirdLife håber man, at udsigten til mere vild natur både i EU som helhed og i Danmark vil kunne bane vejen for en genindvandring af sort stork som dansk ynglefugl.

– Vi håber på at etablering af meget mere vild skovnatur, altså urørt skov, med naturlig hydrologi suppleret med en massiv genskabelse af natur på lavbundsarealer for eksempel i ådale kan være med til at bane vejen for en ny epoke med sorte storke i Danmark, siger Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife.

Bannerbillede: I DOF BirdLife håber man, at udsigten til mere vild natur både i EU som helhed og i Danmark vil kunne bane vejen for en genindvandring af sort stork. I 1951 forsvandt den som dansk ynglefugl i takt med de omfattende dræninger og tørlægninger af landets sidste vådområder. Foto: Piqsels