Se filmen som artiklens forfatter blev inspireret af, fordi den skærer ud i pap, hvad der skal til for at opnå en fantastisk frodig natur. Klik her!

Af Harald Pedersen, mediegrafiker og fotograf

KOMMENTAR  Måske tager jeg fejl men for mig ser det ud til at de mennesker som har med naturnationalparker at gøre ikke har forstået at det er ved menneskets intelligente mellemkomst at der er sket mirakler i naturen og at biodiversiteten blomstrede før i tiden.

Harald Pedersen

Jeg ønsker ikke at betvivle de mennesker som beskæftiger sig med naturnationalparkers motiver til at gøre noget godt for naturen slet ikke. For mig at se lader man naturen passe sig selv og sætter nogle dyr til at afgræsse visse områder og så glæder man sig over de mange forskellige nye planter som dukker op og nye sommerfuglearter som finder vej til områderne.

Men jeg synes at det er alt for lave ambitioner at have når man nu kan få naturen til eksplodere i diversitet hvis man gør det rigtige. Hvordan gør man så det rigtige. Det som er optimalt er at sørge for at den frie jord i nationalparken får tilført kompost helst med kreaturer som leverandører af gødning. Komposten skal være med til at forhøje humusindholdet i jorden så meget som overhovedet muligt. Man kunne bruge den frie jord til at dyrke foder til husdyr.

Biodiversitetslandbruget Knepp Castle er mange rewilderes drømmested, hvor der praktiseres ekstensivt landbrug med salg af kød fra fritgående landbrugsdyr, men også som besøgslandbrug med mange mindre almindelige vilde dyr, fugle og insekter. Foto: Dave Goulson

Hvis man kunne etablere forskellige slags dyrehold, ænder gæs høns fritgående grise og får skal miraklet nok lykkes i løbet af nogle få år. Og selvfølgelig skal der også være en sø med alt hvad der hører til af forskellige dyrearter. Dette er nogle ambitioner jeg kan forstå og ved fungerer. Hvis man brugte naturnationalparkerne som områder hvor man forsøgte at skabe et landbrugsland som det var for 100 år siden ville vi se en biodiversitet som for 100 år siden, det er min påstand. Det kommer ikke af sig selv.

Alle elementerne skulle selvfølgelig være til stede som jeg har forsøgt at beskrive ovenfor. At lave et landbrugsland som for 100 år siden betyder ikke at man skal bruge gammel teknologi selvfølgelig ikke men husdyrenes indvirkning på det omgivende land som dengang skal være til stede. Og frem for alt en levende muldjord. Så er spørgsmålet hvordan realiserer man sådan et projekt. Hvem har lyst til være landmand på gammeldags maner og normer med moderne maskiner. Kan det overhovedet finansieres. Jeg kan bare sige at det er mit drømmescenarie.

Bannerbillede: “Vilde” heste skal der til, mener mange rewilding-tilhængere, hvis der skal skabes ægte natur. Privatfoto

Visited 14 times, 4 visit(s) today

One Comment

  1. Ja det kostede mig så lige 1,5 time i sofaen – samt lidt kleenex. Fantastisk film, vildt inspirerende – Tak!
    Og ja manden har jo ret – vi skal gå tilbage til “ de gode gamle dage”, hvor natur, dyrevelfærd og mennesker går op i en højere enhed.
    Vi skal spise mere grød og planter, mindre kød der også vil aflaste jorden, og selvfølgelig bruge alle de moderne hjælpemidler der findes – det hele behøver jo ikke været Morten Korck🙈
    – ja også mit drømmescenarie, svært at tænke på taberkøer (og kalve), tortur lange transporter af daggamle kalve og svin, tremmesøer der ikke kan røre sig, alt for store kuld med tusindvis af døde grisebabyer hver eneste dag, tremmekalve efterladt helt alene i et plastikhus uden mulighed for at være sammen med nogen😭, heste der tortureres som set for nylig, dyrplageriet er jo uden ende – hvordan kan vi mennesker dog være os selv bekendt?

Skriv en kommentar