Den internationalt anerkendte kræftekspert Christopher J. Portier har den 12. februar 2020 offentliggjort en omfattende analyse af alle valide rapporter om kræfttilfælde hos forsøgsdyr efter eksponering for glyfosat. Resultatet er alarmerende: i alt 37 signifikante kræfttumorer kunne med stor sandsynlighed tilskrives dette giftstof, der anvendes i enorme mængder over hele verden

Analysen har den knudrede titel ”A comprehensive analysis of the animal carcinogenicity data for glyfosate from chronic exposure rodent carcinogenicity studies”. Den kan læses i tidsskriftet Environmental Health, volume 19, hvor den netop er offentliggjort.

Verdens mest udbredte sprøjtegift

Dr. Portier har orienteret EU-kommissionen om skyggesiderne ved anvendelsen af glyfosat-baserede sprøjtegifte. Lyt til debatten om de såkaldte Monsanto-arkivalier fra 2017. Klik her og deltag i forelæggelsen her. Kilde: EU-kommissionen

Siden introduktionen af ​​glyfosat-tolerante genetisk modificerede planter er den globale anvendelse af glyfosat steget dramatisk, hvilket gør giftstoffet til den mest anvendte sprøjtegift på planeten.

Alligevel er der en betydelig videnskabelig kontrovers omkring den kræftfremkaldende virkning af glyfosat. Forskere og myndigheder, der er involveret i revisionen af ​​tilladelsen til at anvende glyfosat, har markant forskellige meninger. Et vigtigt aspekt i denne kontrovers er, i hvilken grad glyfosat forårsager kræft hos forsøgsdyr efter eksponering.

En arbejdsgruppe på 17 eksperter fra 11 lande mødtes hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) den 3.-10. Marts 2015 for at gennemgå de tilgængelige publicerede videnskabelige beviser og evaluere kræftfremkaldende virkning af fem organofosfatinsekticider og herbicider: diazinon, glyfosat, malathion , parathion og tetrachlorvinphos. IARC er FN-organisationen WHO’s internationale afdeling for kræftforskning.

Resultatet af eksperternes syv dages indsats var, at ukrudtsmidlerne glyphosat og insektgiftene malathion og diazinon blev klassificeret som sandsynligvis (probably) kræftfremkaldende for mennesker, mens insektgiftene tetrachlorvinphos og parathion blev klassificeret som muligvis (possibly) kræftfremkaldende for mennesker.

Imidlertid blev disse konklusioner modsagt af EU-kommissionens agentur for fødevaresikkerhed, EFSA.

Den tyske offentlighed er særdeles kritisk overfor den udstrakte anvendelse af glyfosat i den moderne landbrugsindustri, og det arrangeres omfattende massedemonstrationer mod sprøjtegiften. Foto: Bund

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA er et EU agentur, der leverer videnskabelige udtalelser til Europa-Kommissionen inden for områder, som har direkte eller indirekte at gøre med fødevaresikkerhed. EFSA er oprettet som et særskilt organ, som er uafhængigt af andre EU-institutioner, og EFSA undsagde konklusionen fra WHO. På den baggrund er glyfosat fortsat godkendt til anvendelse i EU, men tilladelsen udløber den 15. december 2022.

Dermed er der lagt op til et dramatisk fagligt og politisk opgør mellem landbrug og kemiproducenter (læs: Bayer-koncernen)  på den ene side og forbrugere og sundhedspersonale på den anden.

Mange kræftformer i analysen

Kræfteksperten Christopher J. Portier har i den nye analyse fundet en række beviser for, at glyfosat kan medføre en række forskellige kræftformer hos forsøgsdyr.

I analysen identificerede Portiers 21 undersøgelser af glyfosat med dyreforsøg, og ved gennemgangen blev 13 undersøgelser fundet at være i tilstrækkelig kvalitet og detaljerigdom til at blive re-analyseret i en fornyet gennemgang ved anvendelse af trendtest, historiske kontroltest og samlede analyser.

Portier identificerer 37 signifikante tumorfund i disse undersøgelser, og de viser konsistens på tværs af undersøgelser af samme køn/art/stamme for mange af disse tumorer.

På grundlag af analyser af de individuelle studier, konsistensen af ​​data på tværs af studier, de samlede analyser, de historiske kontroldata, de ikke-neoplastiske læsioner, mekanistiske beviser og den dertil knyttede videnskabelige litteratur, er tumorhyppigheden, der dokumenteres i denne analyse, kategoriseret med hensyn til styrken af beviset for, at glyfosat forårsager disse kræftformer.

De stærkeste data viser, at glyfosat hos forsøgsdyr har forårsaget følgende kræftformer:

  • hæmangiosarkomer = kræftknuder i blodkarrets væg
  • nyretumorer hos hanmus, kan være både god- og ondartede
  • lymfekræft hos hanmus, ondartet
  • kræftknuder og ondartet lymfekræft hos hunmus
  • kræftknuder hos schweiziske albino hunmus,
  • nyresvulster og leversvulster (godartede), hudkræft og hudcelletumorer hos hanrotter
  • binyrebarkkræft hos hunrotter
  • levercellesvulster (godartede) og hudkræft hos hanrotter.

Konklusion: Glyfosat kan forårsage kræft i forsøgsdyr

Portier konkluderer i sine afsluttende bemærkninger, at ”analyserne i denne gennemgang understøtter klart IARC’s konklusion om, at der er tilstrækkelig dokumentation til at sige, at glyfosat forårsager kræft hos forsøgsdyr. I modsætning hertil ser de tilsynsmyndigheder, der gennemgår disse data, ud til at have været afhængige af analyser udført af registranten og ikke deres egne analyser af data. Som sådan konkluderede de ensartet, at delmængden af ​​tumorstigninger, de identificerede, som viser en forbindelse med glyfosat, skyldtes tilfældighed. Havde tilsynsmyndighederne foretaget en fuld genanalyse af alle de tilgængelige beviser fra de 13 undersøgelse af kræft hos forsøgsdyrene, som det er blevet gjort her, er det vanskeligt at se, hvordan de kunne nå til nogen anden konklusion, end at glyfosat kan forårsage kræft i forsøgsdyr.”

Hvem er han?

Professor Christopher J. Portier

Professor emeritus, 64 år, dr.  Christopher J.  Portier er ekspert in design, analyse, og tolkning af miljømæssige sundhedsdata med fokus på kræftrisiko. Dr. Portier er adjungeret professor ved det amerikanske Emory University og det hollandske Maastricht University. Han samarbejder også med flere landes regeringer om risikovurdering og er konsulent i kemikalierelaterede spørgsmål (herunder glyfosat) hos flere amerikanske advokatfirmaer. Han har skrevet mere end 200 fagfællebedømte publikationer og bogkapitler. Han har modtaget adskillige priser, herunder Dream Green Team Award, Spiegelman-prisen fra American Public Health Association og the Outstanding Practitioner of the Year Award fra International Society for Risk Analyse. Han er en valgt medarbejder i International Statistics Institute, World Innovation Foundation og American Statistical Association. Før hans pensionering fungerede Dr. Portier som direktør for det amerikanske nationale center for miljøsundhed ved Centers for Disease Control and Prevention og direktør for Agenturet for giftige stoffer og sygdomsregistrering. Før dette var dr. Portier ansat på US National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS), hvor han udførte forskning i miljøsundhed og fungerede som direktør for miljøtoksikologiprogrammet, associeret direktør for det nationale toksikologiprogram og videnskabelig seniorrådgiver for direktøren for NIEHS.

På sprøjten over hele verden

Siden 1974 er der i USA anvendt over 1,6 mia. kilo aktiv glyfosat, eller 19 procent af den anslåede globale anvendelse af glyfosat (8,6 mia. kilo). Globalt set er brugen af glyfosat steget næsten 15 gange, siden den såkaldte “Roundup Ready” blev introduceret som genetisk manipulerede glyfosat-tolerante afgrøder i 1996. To tredjedele af det samlede volumen af glyfosat anvendt i USA fra 1974 til 2014 er blevet udsprøjtet i bare de seneste 10 år. Den tilsvarende andel globalt er 72 procent. I 2014 udbragte landmænd tilstrækkelig glyfosat til at placere ca. 1,0 kg/ha på hver eneste hektar amerikansk dyrket land, og næsten 0,53 kg/ha på alle landbrugsarealer over hele verden. Genetisk manipulerede sprøjtegifttolerante afgrøder tegner sig nu for cirka 56 procent af den globale anvendelse af glyfosat.

One Comment

  1. Pingback: Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover | Gylle.dk

Skriv en kommentar