Etik kommer øverst på dagsordenen i jagtdebatten i 2023. Vildtforvaltningsrådets formand vil prioritere diskussioner om de etiske aspekter ved jagt højt i den kommende tid. Debatterne kommer bl.a. til at handle om udsætning, fodring, skarvbekæmpelse, natursyn og faunakriminalitet
Vildtinformation udkommer én gang om året og indgår i Miljøstyrelsens kommunikationsindsats over for jægerne. Her kommer nogle uddrag:
Hvert år udsættes der ca. én million opdrættede fasaner og ca. 300.000 opdrættede ænder til jagt i Danmark, og vildtforvaltningsrådets formand Jan Eriksen er ikke i tvivl om, at debatten for og imod grundlæggende er en etisk diskussion. ”Personligt har jeg ikke taget stilling til, om udsætning af fasaner og ænder skal udfases, men det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere, og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange dyr,” siger han.
Halvdelen af medlemmerne i Vildtforvaltningsrådet ønsker udsætning forbudt, og den anden halvdel ønsker, det fortsat skal være tilladt, men at kontrollen skal skærpes. Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er på det første hold. Det andet hold er Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarers to medlemmer.
“Det er sjovt og udfordrende at arbejde med interessemodsætning, synes jeg, og der vil nødvendigvis altid være mange indbyggede modsætninger i Vildtforvaltningsrådet.”
Fodring – et etisk dilemma
Vildtfodring er et andet stort emne med etiske aspekter og også et tema, som splitter rådet. Her er Jan Eriksens holdning dog mere entydig: ”Det er vigtigt, at vi tager fat i diskussionen om fodring i stedet for bare at konstatere, at der er uenighed. Vi har allerede jagtetiske regler på området, men de bliver ikke fulgt, så vildtfodring ligner i dag nærmest et våbenkapløb. Det er direkte uetisk og udtryk for et usundt natursyn,” siger Vildtforvaltningsrådets formand.
”For det første påvirker fodringen dyrenes adfærd: De vælger foderpladserne i stedet for at søge føden selv, og dermed indgår de ikke naturligt i økosystemet, som når de græsser. Det foder, som bliver lagt ud er eller ikke nødvendigvis sundt for dyrene, og vi får en unaturlig adfærd ved foderpladerne, hvor den naturlige rangordning er sat ud af kraft. Endelig er der et veterinært problem med smitte og parasitter, især når råvildtet samles i større flokke i strid med deres naturlige adfærd,” opsummerer Jan Eriksen.
Konstruktive debatter
”Det bliver spændende debatter, vi får om etikken,” forudser Jan Eriksen. ”Det er sjovt og udfordrende at arbejde med interessemodsætning, synes jeg, og der vil nødvendigvis altid være mange indbyggede modsætninger i Vildtforvaltningsrådet.”
Det slår ham dog på ingen måde ud – tværtimod.
”Jeg glæder mig over den gode, åbne og konstruktive facon, vi har. Medlemmerne er altid parat til at diskutere svære emner, og personligt holder jeg meget af at være med til at fremme dialogen, bøje synspunkter mod hinanden og finde fælles løsninger. Jeg opfatter det faktisk som en gave at få lov til det, ” siger den genudnævnte formand for Vildtforvaltningsrådet.
Skarven er en fredet fugl – men den må reguleres
Skarven kaldes en såkaldt ”konfliktart,” som vækker stærke og tit modsatrettede følelser. Det blev afspejlet i den proces, som i 2022 førte frem til en ny forvaltningsplan for skarv, hedder det videre i Vildtinformation, og artiklen fortsætter:
”Øv, hvor den lugter!” Nanna Mortensen rynker på næsen, og vender sig væk fra sin reol. Hun er ikke meget for den sidemand, hun har fået i sit nye job i Miljøstyrelsen i Odense: En velvoksen skarv, der stirrer hende i nakken med klare grønne øjne. De er dog kun af glas, og det er ikke den naturlige lugt af skarv, som generer næseborene, men derimod den af konservering og gammelt støv.
”Skarv er en af de arter, som altid er genstand for stor opmærksomhed og mange konflikter, så derfor har vi hidtil prioriteret at få forvaltningsplanen opdateret hvert femte år. Men for at få den bedst mulige forvaltning er det nu tanken, at den nye plan skal tilpasses og revideres løbende i stedet for én gang med års mellemrum,” siger Camilla Uldal, der er funktionsleder for jagtteamet.
Camilla Uldal har sammen med Caroline Mikkelsen fulgt den nye forvaltningsplan for skarv helt til dørs. Hun har årelang erfaring med forvaltningsplaner, men for Caroline, der var ny i jobbet, var det en udfordrende opgave.
”Mit biologispeciale handlede om ulven, så jeg havde allerede oplevet, hvordan en konfliktart kan vække utroligt stærke følelser. Ulvedebatten er meget følelsesladet, og debattørerne kommer ofte med personlige angreb på hinanden,” fortæller hun. ”Sådan er det trods alt ikke med skarven, men da jeg blev ansat, vidste jeg ikke ret meget om den, så jeg blev noget overrasket over, at der også er meget stærke og modsatrettede holdninger til den. Til gengæld må jeg sige, at diskussionerne som regel er saglige, selv om det kan gå hedt til.”
Den nye forvaltningsplan er afstemt med den reviderede Vildtskadebekendtgørelse, som trådte i kraft 1. januar 2023.
”Planen ændrer ikke væsentligt ved mulighederne for at regulere skav. Til gengæld har vi gjort meget ud af at få den skrevet på en forståelig og overskuelig måde, så det er blevet lettere at gennemskue, hvordan mulighederne er. Og de er faktisk ret gode,” mener Caroline Mikkelsen.
”Skarven er en fredet fugl, og det kan vi ikke lige lave om på. Den er omfattet af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, og derfor er vi nødt til at kræve dokumentation for, at den skader fiskeriet eller sårbare fiskebestande, hvis vi skal give tilladelse til regulering. Men når det er sagt, er der ganske gode muligheder for at få lov,” supplerer Camilla Uldal.
Hvert år bliver der således reguleret ca. 15.000 skarver ved skydning eller ved at æg bliver olieret, så de ikke klækker.
Hare og ræv på retur
Så er der landbrugslandets arter, ikke mindst hare, ræv og agerhøne. De har været på retur gennem mange år og er det stadigvæk. Der lægges der ikke skjul på årsager som pesticidpåvirkning og mangel på føde i Vildtinformation, som skriver videre:
Ændringer i landbrugets struktur og driftsformer er en væsentlig del af forklaringen, men der er også andre årsager. For at få mere viden om harebestandens reelle størrelse har Miljøstyrelsen i 2022 bevilget jagttegnsmidler til et pilotprojekt, hvor forskere fra Aalborg Universitet sammen med Danmarks Jægerforbund tæller harer med droner og termisk teknologi og sammenligner med traditionelle optællingsmetoder.
”Vi har haft stor succes med dronerne indtil videre, og det er min forventning, at dronetælling bliver en bedre og mere sikker måde at opgøre bestande på end vurdering ud fra vildtudbyttet, ” siger projektets leder Sussie Pagh. Hun er biolog og seniorforsker ved Aalborg Universitet og er desuden leder af Faldvildtkonsortiet, der modtager og undersøger dødfundet vildt for Miljøstyrelsen.
”Vildtudbyttet er altid afhængigt af traditioner, og hvis vi ved hjælp af bedre monitering kan dokumentere, at bestanden er stabil, så skal vi måske søge en del af forklaringen på faldet i vildtudbyttet i, at interessen for harejagt er dalet, og i at harekød ikke længere er så populært at spise,” siger hun.
Selv om Sussie Pagh har stor tiltro til dronetælling, er hun dog stadig sikker på, at harebestanden er gået tilbage.
”Den mest oplagte forklaring på tilbagegangen er fortsat, at markvildtets levesteder og fødegrundlag er blev stærkt forringet over mange år, og det gælder ikke kun for harer,” siger hun. Brugen af pesticider kan også spille ind, og Miljøstyrelsen støtter derfor en større undersøgelse af, hvordan pesticider påvirker harer, der søger føde på sprøjtede marker og effekterne af, at de selv i nogle tilfælde bliver oversprøjtet. Sussie Pagh er også leder af pesticidprojektet, som bliver gennemført af forskere fra Aalborg Universitet, DTU-Food og Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.
Skab nye levesteder med jagttegnsmidler
Endelig bliver der reklameret for støttekroner til at plante for vildtet:
Hvert år modtager lodsejere over hele landet støtte fra jagttegnsmidlerne til at forbedre levestederne for vildtet ved at plante træer og buske i landskabet eller anlægge vandhuller og mindre vådområder. Hvidtjørn, hyld, hæg, vintereg, vortebirk og mange andre træer og buske bliver hvert år plantet af lodsejere over hele landet med støtte fra jagttegnsmidlerne. Der er tilskud til plantning af 39 forskellige træ- og buskarter, som bl.a. bidrager til at skabe levesteder og øge den biologiske mangfoldighed i landskabet.
Flere træer og buske i det åbne land gavner både pattedyr, fugle og insekter, og nogle arter har brug for helt særlig opmærksomhed. Tilskudsordningen administreres af Naturstyrelsen gennem puljen ”Plant for vildtet,” som også omfatter to særlige puljer til fremme af levesteder for hasselmus og birkemus. I 2022 fik Naturstyrelsen i alt 583 ansøgninger om tilskud fra de tre planteordninger, og der blev plantet træer og buske for sammenlagt 2,26 mio. kr. hvoraf ca. 1,7 mio. kr. var betalt af jagttegnsmidlerne.
Det er trods alt dejligt, at vildtets fremtid er i fokus. Der er blevet færre ræve, harer og rådyr, jeg håber naturligvis at rådyrene også bliver tilgodeset fremover. Og på trods af min generelle støtte til dansk landbrug er jeg modstander af, at man opdrætter og udsætter fasaner og agerhøns til skydning. Måske vi kunne frede agerhønsene og så nøjes med at udsætte dem og se om de atter kan finde fodfæste i dansk natur? Til gengæld har vi utroligt mange råger her på egnen, som muligvis er fredet på EU’s rødliste, men som fysisk fylder meget i landskabet, der hvor vi også håber at se fx vibe og stær. Det vil være en god ide at se om råger i det antal også er en konfliktfugl.
Rågerne er allerede et reguleringsobjekt for landets jægere , selv om fuglene er fredet. Forår efter forår må bestanden holde for i noget, der efterhånden ligner en traditionel forårsjagt. I 2019 blev der nedlagt 110.253 jagtfredede råger. Læs mere her om alle de andre fredede fugle, der alligevel må skydes: https://gylle.dk/en-kvart-mio-fredede-fugle-skydes-aarligt-selv-svaler-bliver-ramt/