Oversvømmelser forventes at blive hyppigere og mere voldsomme i takt med forandringerne af klimaet. Foto: Piyush Priyank/Unsplash

Sygdomme som malaria, denguefeber, hjernebetændelse og borreliose har ifølge forskere forbindelser til konsekvenserne af udledningen af ​​drivhusgasser

Det skriver Florence Rosier for den franske avis Le Monde  9. august 2022.

Malaria, denguefeber, hjernebetændelse, borreliose – op til 58 % af de smitsomme eller allergiske sygdomme, der påvirker menneskeheden, er på et eller andet tidspunkt blevet forværret af klimatiske forandringer forbundet med udledning af drivhusgasser (GHG). Dette repræsenterer 218 af de 375 kendte humane sygdomme forbundet med patogener, dvs. organismer eller substanser der fremkalder sygdomme.

Omvendt er 16 % af disse sygdomme nogle gange blevet mildnet. Det er hovedkonklusionerne i en amerikansk undersøgelse, offentliggjort den 8. august i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Geograf Erik Franklin

Forskergruppen, der er ledet af Erik Franklin, geograf ved University of Hawaii, har set på virkningerne på humane patogenfremkaldte sygdomme af ni drivhusgas-relaterede klimaforandringer. Udover atmosfærisk opvarmning omfatter disse forandringer tørke, hedebølger, skovbrande, ekstrem nedbør og oversvømmelser, havopvarmning, storme og stigende havniveauer. Forskerne analyserede også en anden konsekvens af disse emissioner: ændringer af landarealer.

Undersøgte 830 videnskabelige rapporter

Virolog Yannick Simonin

“Dette metastudie forekommer mig at være grundigt seriøst,” kommenterede virolog Yannick Simonin, fra Inserm, ved University of Montpellier. “58%-satsen skal sættes i perspektiv, men den har fordelen af ​​at give en størrelsesorden og advare os om vigtigheden af ​​klimaændringer i stigningen i humane patogene sygdomme, uanset om disse sygdomme er nyere eller ældre.”

Hawaii-forskerholdet søgte først i Google Scholar-databasen efter publicerede undersøgelser, der præsenterede konkrete eksempler på patogene sygdomme, der er påvirket af nogen af ​​disse klimarisici. I alt undersøgte forskerne mere end 77.000 titler. De udvalgte 830 af dem, som rapporterede en eksplicit klimatisk fare (hedebølger, oversvømmelser osv.), der påvirker en given sygdom (malaria, dengue osv.), i en given region og/eller over en given periode.

Flere og flere zoonoser

Undersøgelsen konkluderer, at 58 % af kendte humane patogenfremkaldte sygdomme (218 ud af 375) på et eller andet tidspunkt er blevet påvirket af mindst én af disse klimaændringer. Af disse blev 160 sygdomme forværret af opvarmning, 122 af overdreven nedbør, 121 af oversvømmelser, 81 af tørke, 71 af storme, 61 af ændringer i landdække, 43 af havopvarmning, 21 af brande, 20 af hedebølger og 10 af havniveaustigning.

Her vises de veje, hvor klimaforandringer via specifikke transmissionstyper resulterer i forværring af specifikke patogene sygdomme. Tykkelsen af linjerne er proportional med antallet af unikke patogene sygdomme. Farvegradienten angiver den proportionale mængde af sygdomme, hvor mørkere farver repræsenterer større mængder og lysere farver repræsenterer færre. Tal ved hver knudepunkt er vejledende for antallet af unikke patogene sygdomme. En interaktiv visning af stierne og de underliggende data er tilgængelig på https://camilo-mora.github.io/Diseases/. Flere sygdomsnavne blev forkortet for at optimere brugen af plads i figuren; deres udvidede navne er angivet i den supplerende tabel 1 i rapporten.

Læs hele artiklen i Le Monde. En større artikel om rapporten kan også læses på videnskab.dk.

Bannerbillede: Tørke vil optræde stadig hyppigere på grund af klimaforandringerne, og det vil påvirke udbredelsen af flere sygdomme. Foto: Oleksandr Sushko/Unsplash

One Comment

  1. Ouch – mere trist info – hvornår forstår verdens ledere at vi ikke skal bekrige hinanden, men udvikle os sammen, til glæde for planeten, dyrene og menneskehedens overlevelse?
    Når alt kommer til alt har ingen af os brug for alt det materielle vi omgiver os med. Og da internettet forbruger lige så meget som energi som hele flysektoren, kunne vi nok også nøjes med adgang på strategiske tidspunkter. Sikkert til glæde for samliv, børn mv.

Skriv en kommentar