Spekulanter og udenlandske investorer kommer ikke til at ændre radikalt på ejerforholdene i dansk landbrug uanset den aktuelle interesse fra blandt andre tyske investorer for at opkøbe landbrugsjord herhjemme. Hovedparten af danske landbrug vil også i fremtiden blive drevet og ejet af familier.
Det mener minkavler Martin Merrild, formand for landbrugets største interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.
“Den lave rente og rigelighed af likviditet i markedet har betydet, at vi ser eksempler med nye investorer, der kommer på banen. Derfor får jeg også spørgsmål, om jeg er bekymret for, at kapitalen vil overtage jorden. Det tror jeg så ikke vil ske, og det bygger jeg også på erfaringer i USA, der har i langt de fleste stater har en meget liberal jordlovgivning. Men det er fortsat sådan, at 97 pct. af jorden er familieejet,” siger Martin Merrild til nyhedssiden Agriwatch.dk, den 26. november 2019.
Hvor mange udlændinge, der har opkøbt dansk landbrugsjord, vides ikke. Landbrugsstyrelsen fører ingen kontrol med opkøbene, og i landbrugets hovedorganisation lukker man også øjnene for problemet. Martin Merrild udtalte i maj 2017, at han ikke ser noget behov for et register over udenlandske investorers engagementer i dansk landbrug.
»Det er ikke lige ånden i vores indre marked, at vi går op i, om en investor kommer fra Holland eller Tyskland. Vi danske landmænd har jo selv benyttet os af mulighederne for at købe jord op i udlandet. Det afgørende er, hvad planen med investeringerne er,« sagde Martin Merrild dengang, og han har ikke ændret mening siden da.
Elendig forretning
Han mener, det er udtryk for, at landmænd affinder sig med et lavere afkast af den investerede kapital end det professionelle kapitalmarked. Og landbruget vil ifølge Martin Merrild næppe heller i fremtiden kunne levere det afkast, som investorer vil kræve. Sagt lige ud mener Merrild, at dansk landbrug er så elendig en forretning, at kun de færreste investorer vil satse deres penge på erhvervet.
“Landbruget har svært ved at give det afkast, som man forventer i eksempelvis en pensionsfond. Når vi har et landbrug, hvor halvdelen af den faste investering kan dækkes af et realkreditlån til halvandet pct. i rente, hvis man opfører sig bare nogenlunde fornuftigt, kan man aldrig få en konstruktion, hvor en pensionskasse og andre investorer i det professionelle kapitalmarked vil få et afkast på fem pct. Det kan ikke lade sige gøre,” siger Martin Merrild til AgriWatch og fortsætter:
“Der vil fortsat være landmænd og landmandsfamilier, der er parate til at arbejde ekstra hårdt og nøjes med en mindre forrentning af deres kapital for at lov at være landmænd. Den drivkraft har altid været der, og derfor er selveje i landbruget en kanon investering for samfundet, hvor nogle mennesker yder en kæmpe indsats for en relativ lille betaling.”
Staten skal hjælpe – igen og igen
Dansk landbrug har som udgangspunkt verdens bedste finansieringssystem, understreger Martin Merrild. Alligevel står erhvervet lige nu i en vanskeligere situation, end det er set i lang periode, på netop finansieringen.
Risikopræmien på kapitalmarkedet er høj efter finanskrisen, ligesom EU’s landbrugspolitik er ændret fuldstændig, hvor tidligere prisværn er væk, mens kravene til mere specialiserede landbrug og større produktion og dermed også et større kapitalbehov, gør situationen vanskelig, mener Martin Merrild og fortsætter:
“Prisen på risiko er bare steget efter finanskrisen, og det er i høj grad de kapitalsvage landmænd, der betaler for det. Derfor har vi en vanskelig finansieringssituation, hvor vi bl.a. er blevet hjulpet ved, at Vækstfonden er trådt ind. Den har hjulpet mange, men det er lidt paradoksalt, at vi har et frit kapitalistisk samfund, hvor finansiel virksomhed er overladt til private aktører og givet dem rigtig gode vilkår, at man er nødt til at have en statslig bank, når det brænder på.”
