Miljøminister: Landbrugsstøtte ”skal fortjenes”

Landbrugsstøtten i Storbritannien er under forandring som følge af Brexit.

Landbrugsstøtte skal i fremtiden være fortjent fremfor bare uddelt, har Storbritanniens miljøminister, Michael Gove, udtalt. Landmænd vil kun få støtte, hvis de går med til at beskytte miljøet og forbedre landdistrikterne, mener Gove. Beslutningen er en del af det, han kalder sin vision for et ’grønt Brexit’. Det skriver BBC 21. juli 2017.

Landbrugets ledere vil have at de nuværende £3 mia. (250 mia. DK kroner) skal bruges på miljøet, mere infrastruktur til udvikling af landbrugsvirksomheder og til at fremme britiske madvarer.

Regeringen har lovet at holde de samlede udbetalinger på samme niveau indtil 2022.

Interesseorganisationen Tenant Farmers Association (TFA) – som repræsenterer forpagtere i England og Wales – har krævet, at samme støttebeløb forbliver urørt efter den tid.

Under EU’s nuværende fælles landbrugspolitik (CAP), betales landmænd ud fra det jordareal, de har.

Miljøminster Michael Gove, UK.

Under en tale ved WWFs Living Planet Centre i Woking fornylig sagde Michael Gove dog, at det nuværende system vil blive afskaffet, når Storbritannien har forladt EU.

Han kritiserede det nuværende system for at give penge til nogle af Storbritanniens mest velhavende landmænd, for at tilskynde til spild og for ikke at anerkende ”god miljøpraksis.”

Gove beskrev Brexit som ”en enestående mulighed for at reformere hvordan vi tager os af vores land, vores floder og vores have, hvordan vi ændrer vores ambition for vores lands miljø, og for planeten.”

Tab af dyreliv

Kritikere siger, at velhavende britiske landmænd alene får op til £3 millioner (25 mia. DK kroner) om året fra EU. Problemet blev belyst sidste år, da BBC News afslørede at skatteydere betaler mere end £400,000 (3,3 mio. DK kroner) om året i landbrugsstøtte til et enkelt landsted, hvor en rig saudisk prins avler væddeløbsheste.

Gården i Newmarket, Suffolk, som ejes af Khalid Abdullah al Saud – ejer af den legendariske hest Frankel – ligger i toppen af modtagere af landbrugsstøtte, sammen med den britiske dronning.

Miljøaktivister vil bifalde løftet om forandring; de anklager EU-støttesystemet for det kæmpestore tab af dyreliv i det britiske landskab.

Frankel i fuld firspring. Den stenrige ejer modtager 3,3 mio. kr. årligt til sit stutteri – som EU-landbrugsstøtte. Foto: Wikipedia.

Spørgsmålet for Gove vil så være, hvilken politik der skal overtage pladsen.

Gove sagde i sin tale: ”Der er meget gode grund til, at vi skal yde støtte til vores landbrug. Halvfjerds procent af vores land er landbrug – smukt landskab bliver ikke til ved et tilfælde, men skal aktivt forvaltes. Landbrug er en industri, der er meget sårbar over for udefrakommende rystelser og uforudsigelige hændelser – hvad enten det er vejret eller sygdom. Så det giver god mening med økonomisk bistand og mekanismer, der kan afhjælpe de omskiftelser landmændene har.”

Han udtrykte også et ønske om at beskytte ”humanøkologien” i Storbritanniens højland, hvor landbrug uden støtte er umuligt.

Dette vil ikke behage de radikale miljøaktivister, der vil have Gove til at spare penge (og efter deres mening forbedre miljøet) ved at udfase fåreavlen og lade højlandet vende tilbage til naturskov.

Organisationen Country Land and Business Association (CLA), accepterer behovet for reform og har lanceret en plan for en jordforvaltningskontrakt.

Ross Murray, formanden for CLA – som repræsenterer ejere af jord, ejendomm og virksomheder i England og Wales – sagde, at der er et ”vigtigt arbejde, der skal gøres”, herunder at støtte landbrugspraksis, at forvalte landbrugsjorden og bevare den.

Nøgletal for EU-støtten i Storbritannien. Kilde: BBC.

Da han blev spurgt om, hvorvidt rige landejere skulle modtage offentlige midler, sagde han i BBC Radio 4s ”Today” program, at han var åben overfor ændringer, men at muligheder såsom træplantning – som er gode for miljøet, men kun giver landejerne et lille udbytte – stadig skulle anerkendes.

Adspurgt om hvorvidt landbrugsstøtte i fremtiden ville kunne reduceres, tilføjede han: ”Måske på den lange bane, men i mellemtiden mener jeg, at vi er nødt til at støtte landmænd, der leverer offentlige goder, som aldrig ville kunne leveres af markedet.”

Craig Bennett, direktør for Friends of the Earth, bød talen velkommen, men sagde: ”Nuværende EU-regler rettet mod at tackle luftforurening og klimaforandringer og beskyttelse af vores fugle, bier og natur må ikke forringes, og der må etableres mekanismer til at håndhæve dem efter Brexit.”

Formanden for National Farmers’ Union (NFU), Meurig Raymond, sagde, at efter Brexit ”er det vigtigt, at vi ser en bred og innovativ vifte af foranstaltninger, der sikrer, at landmænd fortsat leverer alle de fordele – for vores velbefindende, for vores økonomi og for vores miljø – som landet nyder godt af.”

Han tilføjede: ”Sådan en politik skal være omfattende og yde støtte til landmændene, ikke kun for det miljømæssige arbejde, men også for at klare risici og uforudsigelighed og for at forbedre produktivitet og modstandsdygtighed blandt landbrugsvirksomheder.”

Et afgørende spørgsmål vil være, hvem der får det sidste ord om den foreslåede udvikling i Storbritanniens bedste områder med dyreliv, dvs. Natura 2000-områderne. For tiden er de beskyttet af EU som en del af Europas fælles arv. Den beskyttelse kan forsvinde efter Brexit.

Oversættelse og bearbejdning: Addie Hansen.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.