Miljøstyrelsen sender regning på 27 mio. kr. til industrien – men landbruget slipper med halv pris

”Forureneren betaler-princippet” skal fremover gælde fuldt ud for alle virksomheder i Danmark, påstår Miljøstyrelsen, men ikke for landbruget

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er midt i at hastegennemføre nye regler for fuld brugerbetaling for miljøtilsyn m.v., der skal træde i kraft allerede den 1. januar 2024. I alt vil omkring 24.000 virksomheder blive berørt af stigningen i taksterne, som hidtil kun har dækket 57,79 % af myndighedens udgifter. Med Miljøstyrelsens forslag om 100 % brugerbetaling vil der blive indført total omkostningsdækning, så skatteyderne ikke længere skal spæde til.

Miljøministeren mener dermed at opnå ’en bedre balance mellem udgifter og indtægter’ i ministeriet. I forslaget, som netop har været i høring hos kommunerne og de berørte parter, påstås det også, at ’brugerbetalingen bringes således også i overensstemmelse med ’Forureneren betaler-princippet’.”

Netop den påstand er decideret usand. Som eneste sektor får den stærkt forurenende landbrugsindustri lov til at fortsætte med kun at betale halv takst.

En billig omgang

Reglerne om brugerbetaling for opgaver vedrørende husdyrbrug ændres ikke, står der i forslaget. For husdyrbrug vil Miljøstyrelsen fortsat årligt prisregulere taksten i bekendtgørelsen, men den forudsættes også i fremtiden kun at dække ca. halvdelen af myndighedens omkostninger. Den udgør p.t. 57,79 %. Resten betales af skatteyderne.

Undtagelsen betyder, at fremtidens landbrug fortsat får løst følgende miljøopgaver til halv pris:

1. behandling af ansøgninger om godkendelse efter kapitel 3 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., kapitel 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og opgaver efter kapitel 4 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
2. behandling af ansøgninger om tilladelse efter § 16 b i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor der i tilladelsen er fastsat vilkår, jf. § 27, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik som følge af en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år,
3. tilsyn efter kapitel 5 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Dertil kommer, at brugerbetaling for tilsyn efter gødningsanvendelsesbekendtgørelsen overflyttes til Fødevareministeriet. Begrundelsen lyder, at man finder, at taksten af ”ordensmæssige hensyn mere hensigtsmæssigt fastsættes i et regelsæt under Fødevareministeriet”, hvor gårdejer Jacob Jensen (V) vil være den bedste garanti for, at disse takster ikke vil blive hævet. Som fødevareminister har Jacob Jensen fra første dag på ministertaburetten lovet at ”gøre det nemmere at være landmand”.

Millionerne ruller for alle andre sektorer

Miljøstyrelsens forslag indebærer, at der indføres fuld brugerbetaling for alle andre virksomheder end landbrug. Betalingen skal dække myndighedernes omkostninger til:

• behandling af ansøgning om godkendelse og andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5
• behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller
• behandling af anmeldelse efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg samt
• tilsynsarbejde efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

Det foreslås videre, at hvis myndigheden gør brug af fremmede tjenesteydelser ved udførelsen af ovennævnte opgaver opkræves brugerbetaling svarende til myndighedens omkostninger, dvs. i praksis hele regningsbeløbet, dog maksimalt svarende til myndighedens timetakst. For brug af fremmede tjenesteydelser til udførelsen af ovennævnte opgaver, der ikke opgøres på timebasis, som f.eks. prøveudtagning, analyser, målinger eller lignende, foreslås dog, at hele regningsbeløbet opkræves i brugerbetaling.

Det foreslås, at godkendelses- og tilsynsmyndigheden årligt fastsætter timetaksten for brugerbetalingen på grundlag af myndighedens direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med de brugerbetalingsbelagte aktiviteter.

Kommunen vælger sin egen timetakst

Ved fastsættelse af timetaksten skal der tilstræbes fuld dækning. Taksten skal fastsættes på baggrund af myndighedens faktiske omkostninger forbundet med de brugerbetalingsbelagte aktiviteter, hvorfor det er nødvendigt, at taksten fastsættes separat af de enkelte godkendelses- og tilsynsmyndigheder, dvs. i hver enkelt kommune. I modsat fald ville taksten kunne få karakter af en skat, og ikke et gebyr fastsat efter den kompetente myndigheds faktiske omkostninger på området.

På den anden side vil den separate fastsættelse skabe en åbenlys risiko for urealistisk lave timetakster i erhvervsivrige kommunalbestyrelser, så skatteyderne fortsat kommer til at spæde til, udover tilskuddet til landbrugssektoren.

Ved fuld dækning forstås, at både myndighedens direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med brugerbetalingsbelagte aktiviteter indgår i beregningen af taksten, herunder også den relevante andel af myndighedens omkostninger til overhead relateret til miljøarbejde. Eller sagt med forståeligt – der skal også betales et bidrag til den generelle drift af myndigheden, dvs. husleje, lys og varme, vand, renovation, m.v. Timetaksten for brugerbetaling kan f.eks. udgøres af omkostninger forbundet med udgifter til personale, ledelse, økonomistyring, HR-funktioner, husleje, IT-udgifter, drift af biler mv.

Det foreslås videre, at myndigheden årligt skal vurdere, om der er balance mellem omkostninger og indtægter, hvorved der skal tilstræbes en balance over en 4-årig periode. Det er således ikke tilstrækkeligt, at opgørelserne alene foretages skønsmæssigt, da der skal være balance mellem indtægter og udgifter i perioden.

Ifølge Miljøstyrelsens beregninger vil den årlige udgift for virksomhederne løbe op i 27,6 mio. kr./år, som består af 11,7 mio. kr./år fra øget brugerbetaling for godkendelses- og tilsynsarbejde udført af styrelsen og 15,9 mio. kr./år fra øget brugerbetaling for godkendelses- og tilsynsarbejde udført af kommunerne.

Se oversigten med alle de mange andre økonomiske støtteordninger for landbruget

Trods milliarder i støtte nægter landbruget at bidrage til klimakampen

Bannerbillede: Money rules the world. Foto: Piqsels.com