I den ophedede debat om det faglige grundlag for Venstres landbrugspakke har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen gentagne gange påstået, at hun intet skjuler. “Jeg har lagt alt åbent frem,” påstår ministeren, og “står fuldstændig på mål for de tal, der er lagt frem”.
Imidlertid er dette ikke korrekt. Hverken åbenhed eller faglig indsigt har præget ministerens opførsel i den kaotiske proces omkring høringen af miljørapporten, der er knyttet til landbrugspakken.
På ministerens direkte påbud er det hemmeligholdt, hvilke fagfolk der har udarbejdet den stærkt kritiserede Strategiske Miljø Vurdering, der belyser effekterne af den politiske aftale om landbrugspakken. Det er denne SMV-rapport på 26 sider, der har været i høring hos kommuner og mere end hundrede organisationer og institutioner siden 22. december 2015, men ingen har fået oplyst, hvem forfatterne er.
Gylle.dk begærede aktindsigt allerede den 5. januar 2016 i netop forfatterskabet til rapporten, der indeholder en række højst overraskende konklusioner, som vi ønskede uddybet ved kontakt til de ansvarlige fagfolk.
Syv dage senere, den 12. januar 2016, beklagede specialkonsulent Peter Byrial Dalsgaard på vegne af ministeriet, at man ikke havde været i stand til at besvare aktindsigten indenfor den normale frist, fordi den “rejser nogle juridiske spørgsmål vedrørende den eventuelle anvendelse af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser”. Konsulenten stillede dog i udsigt, at der ville foreligge et svar senest den 22. januar 2016.
Men det løfte holdt ikke. Svarbrevet på to sider kom først den 28. januar 2016 – atten dage før udløbet af den otte uger lange høringsperiode. Trods den lange sagsbehandling undlod ministeriet imidlertid at besvare spørgsmålet.
I svaret opremses den stribe af styrelser og administrative enheder, der har bidraget til SMV-rapporten. For hver enkelt oplyses navnet på den/de ansvarlige kontorchefer, hvoraf en god del overhovedet ingen faglig kompetance har i forhold til sagsområdet for SMV-rapporten. Ikke en eneste fagperson nævnes i brevet, men alligevel afsluttes det med bemærkningen: “Vi mener hermed at have givet dig fuld aktindsigt i de ønskede oplysninger om navne på forfattere til miljøvurderingen.”
Så meget for ministerens forsikringer: “Jeg har lagt alt åbent frem”.
I et forsøg på at fremskaffe de ønskede forfatternavne på anden vis, men også for at undersøge et udbredt rygte om fiflerier med SMV-rapporten, anmodede Gylle.dk den 7. februar 2016 om aktindsigt i “forarbejderne samt det endelige resultat af strategisk miljøvurdering af landbrugspapkken”.
Fiflerierne skulle angiveligt dreje sig om en benhård politisk styring af det faglige input til SMV-rapporten. Ordren har lydt på at “dreje på alle knapper”, så resultatet ville være spiseligt for ministeren. Det siges direkte, at ministeren selv havde kasseret den første version af den faglige rapport som “uspiselig”, fordi den påviste de dramatiske effekter i form af øget forurening. Versionen var blevet sendt retur med ordren: “Der ønskes en anden indstilling!”
Anmodningen om aktindsigt i “forarbejderne m.v.” blev til gengæld ekspederet i ekspresfart. Allerede tre dage senere, den 10. februar 2016, fremsendte AC-fuldmægtig Asger Petersen fra Naturstyrelsen det omfangsrige materiale vedr. de to sagsnumre. Tilsammen omfattede sagerne 311 dokumenter, men heraf blev kun de 174 fremsendt. Resten afviste man at udlevere.
En hurtig gennemgang viste, at der stort set var tale om masser af mails og følgebreve, men ingen dokumenter med egentlig substans, endsige med navne på de ansvarlige fagfolk. De hemmeligholdte 137 akter omhandlede derimod oplysninger om styrelsens “egne interne oplysnings-, overvejelses- og beslutninghsproces. Endvidere drejede det sig om dokumenter med “emailkorrespondance med eller uden vedhæftede udkast til notater mv., som er udvekslet mellem medarbejderne i Naturstyrelsens fagenheder og mellem fagenhederne og Naturstyrelsens direktion.”
Angiveligt har man i Naturstyrelsen vurderet hensynet til offentlighedens interesse i at kende grundlaget for de faglige beslutninger overfor hensynet til at beskytte styrelsens interne forretningsgange. Det sidste hensyn blev fundet at være “så tungtvejende”, at afgørelsen faldt ud til fordel for styrelsens behov for hemmeligholdelse.
Konsekvensen af dette hemmelighedskræmmeri er umiddelbart, at offentligheden ikke får den rette indsigt i landbrugspakkens tilblivelse. For Folketingets medlemmer vil det betyde, at de skal stemme om et lovforslag med vidtrækkende konsekvenser for de kommende års miljø- og forureningsbekæmpelse uden at vide, hvilke eksperter der har udformet den faglige vurdering. Det betyder også, at de universitetsfolk, der har brugt uger på at vurdere SMV-rapporten fagligt – for derefter at blive ydmyget og forsøgt latterliggjort af en minister ude af kontrol – fortsat skal tåle, at de ikke får oplyst, hvem ministerens “eksperter” har været.
For miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har det helt åbenlyst været af afgørende betydning at fastholde anonymiteten for de fagfolk, der har udarbejdet den omdiskuterede rapport. Set i lyset af ministerens letsindige omgang med protestlandmændene og deres indflydelse på de faglige processer i ministeriet samt ministerens insisteren på at inddrage Landbrug & Fødevarers fagligt-politiske organ i udarbejdelsen af forarbejdet til landbrugspakken, vil mange nok tro, at svaret skal søges i den illegitime omgang med protestlandmændene.
I et svar til Folketinget den 22. februar 2016 afviser Kjer Hansen imidlertid, at andre end de tre styrelser i ministeriet har deltaget. Ministeren skriver: “Selve miljørapporten for forslag til plan om ændrede gødskningsnormer er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen, og SEGES har ikke været inddraget i udarbejdelsen af denne rapport”.
Kilder i ministeriet peger imidlertid på, at forklaringen på ministerens stædige afvisning skal søges i et påtrængende behov for at undgå at udlevere navne på de fagembedsmænd, der oprindeligt har bidraget til SMV-rapporten, fordi de fleste vil være uenige i det politiske formuleringer i den endeligt tilpassede version af miljøvurderingen.
