Minkavler Merrild snakker sort på landsdækkende TV

Martin Merrild_snakkersort

Minkavler Merrild kan ikke forklare, hvorfor svineindustrien ødelægger sig selv: “Der er bare alt for mange ting, der gør, at de ikke kan og tør tro på, at det er i Danmark, man skal udbygge produktionen.”

Minkavler Martin Merrild var inviteret til at forklare sig og sine kollegers besynderlige adfærd på TV2 NEWS, 16. januar 2014.

Anledningen var de annoncerede massefyringer og lukninger på Danish Crown-slagterier i Danmark, der alle er ejede af de samme svineproducenter, som nu saboterer erhvervet ved at sælge svinene til udenlandske opkøbere og slagterier.

Her er et uddrag:

Interviewer: Danmark eksporterer betragtelig mange svin til udlandet. Hvorfor ikke sælge dem til Danish Crown, så vi kan beholde nogen danske arbejdspladser?

Martin Merrild: Det er vi sådan set rigtig mange, der er enige om, at det vil vi frygtelig gerne, det har vi samarbejdet med fagforeninger, slagteriet, den tidligere og nuværende fødevareminister om: Hvordan kan vi holde flere af de her grise hjemme? Når jeg ikke kan køre rundt i landet og se, at der bliver bygget en masse stalde, hvorfor gør der så ikke det? Så nævner jeg nogen af de ting, der gør, at de landmænd der har lyst på et eller andet niveau, eller går og overvejer det, hvorfor er det, at de ikke træffer beslutningen? Og der er en række ting, nogen er konkrete ting og andre er indirekte ting. En landmand skal jo tro på, at der er en vilje til at vi skal producere i Danmark, ikke bare i to-tre-fire år, men i de 30 år, det tager at afdrage et kreditforeningslån. Det her giver både faktuelle ting, som vi skal have hjulpet landmændene med, men vi skal også have skabt en tro på, at vi i fællesskab i Danmark vil have den her produktion, så vi kan bevare og skaffe flere arbejdspladser.

Læs hele interviewet nedenfor.

Interviewer: Hvad siger du til så stor en fyringsrunde?

Martin Merrild:  Det er jeg da frygtelig ked af, alle kan vel føle med de medarbejdere, der skal hjem og fortælle, at de ikke har noget arbejde fremover. Ingen skal være i tvivl om, at i hele vores landbrug- og fødevaresektor, der arbejder vi hver eneste dag på at skabe flere arbejdspladser, og derfor er det selvfølgelig ekstra trist, når vi kan se, at det går den anden vej, som det gør i denne situation. Det er ikke det, der står på vores plan, det er ikke det vi ønsker, ikke det vi arbejder for. Tværtimod ville vi hellere, at det havde været med en positiv meddelelse om, at der kunne starte et nyt anlæg, der kunne producere fødevarer ud til det store verdensmarked, der er derude, og som bliver større hver dag. Men det handler rigtig meget om vores konkurrenceevne.

Interviewer: Var det forventet med så stor en fyringsrunde?

Martin Merrild: Vi har jo vidst, at Danish Crown er under pres, vi ved at der bliver slagtet for få grise i Danmark, vi ved der bliver eksporteret mange levende grise ud af Danmark, jeg ved ud fra utallige samtaler med landmænd derude, at der går mange landmænd, der for så vidt gerne vil i gang med en produktion, der gerne vil være med til at udnytte de muligheder, der er i markedet – men der er bare alt for mange ting, der gør, at de ikke kan og tør tro på, at det er i Danmark, man skal udbyde produktionen, og det haster forfærdeligt meget at få lavet om på. Vi skal have skabt den tro hele vejen igennem på, at vi skal producere de fødevarer her i Danmark, som vi er så dygtige til. Men der er bare nogle forudsætninger, der ikke er til stede.

Interviewer: Nu hører vi flere gange, at det er dine medlemmer, bl.a. landmændene, som er årsagen til det her. At der ikke bliver produceret nok. Hvorfor producerer de ikke noget mere?

Martin Merrild:  Det gør de ikke – det er der mange grunde til. I går talte jeg med en landmand, der faktisk havde haft lyst til at bygge en ny slagte-svinestald. Han er glad for at passe/producere grise, og vil gerne producere flere. Han startede med en miljøansøgning i 2006 og så i 2012 fik han et svar på, at nu kunne det godt lade sig gøre. Der havde han foreløbig ventet i seks år, og så finder han ud af, at nu er der gået så lang tid, at nu vil han godt lave en lille ændring, så det kunne tage lidt mere hensyn til grisenes velfærd. Han får at vide af sin kommune, at han skal starte forfra. Så siger han, nej nu er jeg blevet for gammel, det bliver ikke mig.

En anden oplevelse er yngre landmænd, der ikke kan finde en bank, der vil finansiere det. Det kan selvfølgelig være fordi, de tjener for lidt, det skal vi så prøve at rette op på ved at forbedre konkurrencevnen, men det kunne også godt være, at det er fordi vi har et finanstilsyn, som er utrolig negativ i deres vurdering af det, der foregår ude ved vores landmandskollegaer.

Interviewer: Men lige det med investering, det har man jo så småt taget fat på fra regeringens side. Man vil gøre det lettere for andre selskaber, eks.vis. pensionssektoren, og investere i landbruget. Man vil også give garanti til de institutter, der vil finansiere landbruget. Så med alt det, man gør fra regeringens side – hvorfor så ikke producere noget mere, hvorfor ikke komme i gang?

Martin Merrild: Vi anerkender det arbejde, som regeringen har lavet, der blev nedsat vækst i en fødevare, som der har været med til at pege på alle de muligheder, der er i fødevaresektoren. Og der er kommet en vækstplan her inden jul, som har mange gode tiltag, som virker mest på virksomhederne. Vi savner konkrete tiltag, som virker ude ved landmanden, konkret og kontant, så landmanden kan se – ja vi har en regering, der virkelig også vil os landmænd det godt. Det er nogen af de tiltag, vi mangler, og nogen af dem er direkte tiltag, der skal virke derude. En hurtigere og mere præcis miljøgodkendelse, nogen miljøregler, der er til at håndtere, så landmanden bliver målt på, hvor meget han forurener, ikke på hvor mange grise, han producerer – samt en mere positiv holdning til financiering. Fint nok at man siger, at der kan komme andre ind og investere, men det hjælper jo ikke hvis ikke produktionen kan give et fornuftigt afkast, hvis ikke man kan få sine miljøgodkendelser, så hjælper det jo ikke at prøve og få nye ejere ind.

Jeg tror, der er landmænd, der godt vil, hvis de tør tro på det, hvis de dels får de her ting opfyldt, men også at der bliver en politisk stemning, at landmændene kan og tør tro på, at de faktisk er ønskede. Og der griber det lidt mere om sig, vi har nogen regler, som er til kæmpe frustration ude ved landmændene, f.eks krav om randzoner – hvad har det med svineproduktion at gøre? Det har ikke noget direkte med svineproduktion at gøre.

Interviewer: Danmark eksporterer betragtelig mange svin til udlandet. Hvorfor ikke sælge dem til Danish Crown, så vi kan beholde nogen danske arbejdspladser?

Martin Merrild: Det er vi sådan set rigtig mange, der er enige om, at det vil vi frygtelig gerne, det har vi samarbejdet med fagforeninger, slagteriet, den tidligere og nuværende fødevareminister om: Hvordan kan vi holde flere af de her grise hjemme? Når jeg ikke kan køre rundt i landet og se, at der bliver bygget en masse stalde, hvorfor gør der så ikke det? Så nævner jeg nogen af de ting, der gør, at de landmænd der har lyst på et eller andet niveau, eller går og overvejer det, hvorfor er det, at de ikke træffer beslutningen? Og der er en række ting, nogen er konkrete ting og andre er indirekte ting. En landmand skal jo tro på, at der er en vilje til, at vi skal producere i Danmark, ikke bare i to-tre-fire år, men i de 30 år, det tager at afdrage et kreditforeningslån. Det her giver både faktuelle ting, som vi skal have hjulpet landmændene med, men vi skal også have skabt en tro på, at vi i fællesskab i Danmark vil have den her produktion, så vi kan bevare og skaffe flere arbejdspladser.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.