Landbrugsavisen kolporterede ubekymret ministerens ikke-nyhed videre samme dag, som pressemeddelelsen gik ud for anden gang i samme år. Skærmbillede

Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug bør gå foran og frivilligt stoppe med at sprøjte PFAS-gifte ud over de danske marker. I stedet for at protestere mod det EU-forbud, der uundgåeligt vil komme i løbet af nogle år

Læs om ministerens dispensationer til de forbudte sprøjtegifte.

KOMMENTAR  Mens miljøminister Magnus Heunicke (S) tøver med at følge EU-forbuddet mod sprøjtegiften Reglone, meldte han klart ud 4. december i en pressemeddelelse, at ved årsskiftet træder et dansk forbud mod import, salg og anvendelse af koncentrat til PFAS-holdigt brandslukningsskum på øvelsespladser i kraft.

Pressemeddelelsen er identisk med teksten i en tilsvarende meddelelse, som ministeren udsendte allerede 31. januar i år. I begge meddelelser udtaler Heunicke: “Nu går vi foran EU og fjerner en direkte kilde til udledning af PFAS til miljøet.”

Ifølge ministeren skal forbuddet forhindre, at brandøvelsespladser forurener miljøet, som det angiveligt var tilfældet i Korsør i 2020, hvor medlemmer af et kogræsserlaug blev udsat for høje værdier af PFAS. De havde spiste kød fra kvæg, der havde græsset på arealer, som støder op til brandøvelsesarealer. Dog undlader ministeren at oplyse, at Korsør-forureningen skyldtes den særlige PFOS-variant. PFOS har været forbudt i brandslukningsskum i EU siden 2011.

“I stedet for at gå foran EU i kampen mod PFAS-forureningerne har miljøminister Magnus Heunicke indført en såkaldt ’kravværdi’, der tillader en vis mængde PFAS-gifte i fødevarer, drikkevand og miljø. I al stilhed har man altså politisk opgivet en PFAS-sprøjtefri fremtid for danskerne og accepteret anvendelsen af i alt 14 PFAS-pesticider”

Værre for ministerens troværdighed er det, at mens han har travlt med at bekæmpe denne specielle og minimale forureningskilde i brandslukningsskum, har hans egen miljøstyrelse indenfor de seneste tre uger godkendt hele tre PFAS-baserede pesticider til fortsat udspredning i Danmark. Det drejer sig om insektmidlerne Lamdex og Kaiso Sorbie og ukrudtsmidlet Sempra SC. Alle tre er baseret på PFAS-gifte, men med ministerens velsignelse kan de fortsat anvendes af danske landmænd og gartneriejere.

Insektmidlet Lamdex er baseret på PFAS-giften lambda-cyhalothrin, der bl.a. produceres til eksport på den danske kemifabrik FMC Cheminova ved Thyborøn

I stedet for at gå foran EU i kampen mod PFAS-forureningerne har miljøminister Magnus Heunicke indført en såkaldt ’kravværdi’, der tillader en vis mængde PFAS-gifte i fødevarer, drikkevand og miljø. I al stilhed har man altså politisk opgivet en PFAS-sprøjtefri fremtid for danskerne og accepteret anvendelsen af i alt 14 PFAS-pesticider.

I kemiafhængige landbrugskredse er man tilfreds med miljøministerens opførsel, fordi der er tale om to af de mere populære pesticider. Lamdex er det 5. mest anvendte sprøjtemiddel med 13.556 indberetninger i planperioden 2021-2022, mens Kaiso Sorbie optræder på en 45. plads med 1719 indberetninger. Begge insektmidler er baseret på PFAS-giften lambda-cyhalothrin, mens Sempra SC er baseret på PFAS-giften diflufenican.

En opgørelse, som fagbladene Ingeniøren og WaterTech har fremlagt på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen over forbruget af pesticider i perioden 2012-2021, viser, at flere og flere godkendte PFAS-midler spredes i det danske landskab. Salget er på bare ét år steget med 39 procent fra 121 ton i 2020 til 168,8 ton i 2021. Der kan næppe herske tvivl om, at disse mængder langt overgår den smule PFAS, som der tidligere har været i brandskum.

Herhjemme er miljøstyrelsen angiveligt i gang med at udarbejde en national PFAS-handlingsplan, som både skal give et overblik over, hvor og hvordan samfundet bedst får gjort noget ved problemerne. Om handlingsplanen også vil omfatte en udfasning af de i alt 14 godkendte PFAS-pesticider, oplyser miljøminister Magnus Heunicke dog intet om. I et samråd i Folketinget i februar i år afviste han at forbyde PFAS-pesticider med en påstand om, at kun EU kan indføre den slags forbud.

Sempra SC er baseret på PFAS-giften diflufenican, der er den næstmest anvendte af danske landmænd. Etiketten stammer fra Middeldatabasen. Bemærk godkendelsesdatoen 27. november 2023

Miljøministerens nølen skaber en unik mulighed for, at landbrugets hovedorganisationer melder sig ind i kampen mod PFAS-stofferne. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug bør gå foran og frivilligt stoppe med at sprøjte PFAS-gifte ud over markerne. I stedet for at protestere mod det EU-forbud, der uundgåeligt vil komme i løbet af nogle år, ville det være både samfundsbevidst og klædeligt.

Bannerbillede: Miljøstyrelsen ser sig selv som beskytter af Danmarks rige natur, rent vand, sikre kemi og grønne produktion. Skærmbillede

Visited 33 times, 16 visit(s) today

Kommentarer

  1. ” Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug bør gå foran og frivilligt stoppe med at sprøjte PFAS-gifte ud over markerne. ”
    Burde man ikke have ventet til 1. april med den sætning.

  2. Holger Øster Mortensen

    – der er ikke noget at sige til, at Magnus Heunicke har poser under øjnene…

  3. Ja jeg troede også lige det var en joke 😂 det kommer da aldrig til at ske 👎👎

  4. Pingback: S vil forbyde PFAS overalt i EU – men bare ikke i dansk landbrug | Gylle.dk

Skriv en kommentar