sprøjtegift

Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover

I et debatindlæg i Berlingske har læge Ida Donkin gjort sig til talsperson for en bred anvendelse af glyphosat til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget, men undlader at nævne de alvorlige bivirkninger ved verdens mest udbredte sprøjtegift.

Roundup rammer bier og udløser antibiotikaresistens i bakterier

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Odense, skriver på opfordring fra redaktionen:

Debatten for og imod Roundup (glyphosat) kører på fulde omdrejninger. I to nylige debatindlæg i Berlingske har Ida Donkin og Anton Smith gjort sig til talspersoner for en bred anvendelse af stoffet til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget. I den gode sags tjeneste nedtoner de bivirkningerne ved brug af glyphosat og hævder, at al modstand er følelsesladet, mens de selv repræsenterer videnskaben. Det lyder som et ekko af agroindustrien, der argumenterer på nøjagtigt samme måde.  

Af de to debatindlæg kunne man få det indtryk, at den udbredte skepsis mod glyphosat alene beror på, at stoffet er muligt kræftfremkaldende. Det har lægefaglige eksperter i WHO vurderet på baggrund af omfattende dyreforsøg, men debattørerne nedtoner dette med henvisning til EU’s eget kontrolorgan, EFSA, som er nået til en anden konklusion. Spørgsmålet er så, hvem man skal tro mest på: Uafhængige lægefaglige eksperter i WHO, eller veterinærer og andre ikke-læger i EFSA, som pustes i nakken af agroindustrien?  Jeg har størst tillid til WHO, og WHOs vurdering burde i det mindste anspore til en mere forsigtig anvendelse af glyphosat, men det har man tilsyneladende slet ikke overvejet.

Det er en skærpende omstændighed, at glyphosat nu er så udbredt, at det kan påvises i grundvandet og i børns urin. I debatindlæggene slås det hen med, at koncentrationerne er under myndighedernes grænseværdier og derfor uskadelige, – men hvor ved vi egentlig det fra? Og hvad med skadevirkninger på langt sigt? Det anføres også, at glyphosat er hurtigt nedbrydeligt og derfor uskadeligt, men hvordan kan det så være, at stoffet kan påvises både i grundvand og i folks urin? Der er vist noget der ikke stemmer her.

Men nok om det. Der er andre væsentlige argumenter mod glyphosat, som er mindst lige så vigtige som kræftmistanken, og som har været fuldstændigt overset i debatten indtil nu. De handler om stoffets virkninger på bakterier.

Glyphosat virker nemlig ikke bare på planter, bakterier rammes også.  Det skyldes, at de enzymsystemer, som findes i planter, og som man tilsigter at ramme med glyphosat, også findes i mange bakterier. Stoffet virker groft sat som et antibiotikum. Det betyder, at det også udløser de skadevirkninger i bakterier, som ses ved brug af de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen hos mennesker og dyr, og resistensudvikling i bakterierne.

Læs resten

Truslen fra landbrugets sprøjtegifte tvinger Aarhus til at plante 100.000 træer ekstra

Miljøminister Lea Wermelin tog mandag 26. august 2019 hul på udvidelsen af True Skov ved Aarhus. I det kommende år bliver skoven udvidet med et areal svarende til næsten 100 fodboldbaner for at beskytte områdets drikkevand og give bedre muligheder for oplevelser i det fri. Udgiften til skovplantningen er ikke oplyst.

Det fremgår af en pressemeddelelse 26.08. 2019 fra Miljøministeriet.

For 25 år siden blev de første træer plantet i True Skov ved Aarhus. Statsskoven har siden vokset sig større, og nu får den yderligere vokseværk. Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Vand købt et nyt areal, der i foråret skal plantes til med 100.000 træer.

Med udvidelsen vokser True Skov fra 446 hektar til 515 hektar – svarerende til 721 fodboldbaner. Dermed bliver skoven større end Aarhus’ gamle bykerne indenfor Ringgaden.

Her overtager den nye miljøminister Lea Wermelin taburetten efter Venstre-manden Jakob Ellemann-Jensen. Wermelin har også overtaget den tidligere ministers ivrige profilering med daglige pressemeddelelser.

– Skoven er en garanti for, at der bliver passet godt på vores drikkevand. Som et andet kinderæg giver den også nye muligheder for mere natur, spændende naturoplevelser og friluftsliv lige dér, hvor folk bor. Samtidig trækker skovrejsning klimaregnskabet i den rigtige retning, fordi træerne optager CO2, mens de vokser. Der er mange gode grunde til, at vi skal have meget mere skov i Danmark, og jeg er glad for at kunne tage hul på udvidelsen af True Skov, siger miljøminister Lea Wermelin.

Læs resten

Breaking News! Begyndelsen til enden for de sprøjteglade

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.